Synsbarken er den bageste del af hjernen, hvor synsindtrykkene for første gang bliver bevidste. Den ligger i den occipitale lap omkring fissura calcarina og kaldes også striate cortex eller Brodmann-område 17. Selv med raske øjne og en intakt synsnerve er syn ikke muligt uden en fungerende synsbark.

 

Beliggenhed og opbygning

Den primære visuelle cortex (V1) ligger dybt i fissura calcarina langs den mediale side af occipitallappen. V1 er karakteriseret af et synligt stribet mønster (stria Gennari) og er opdelt i seks lag med specialiserede funktioner. Makulaens fibre optager en uforholdsmæssig stor andel af arealet — et fænomen kaldet cortical magnification.

 

Retinotopisk projektion

V1 er organiseret retinotopisk, hvilket betyder, at tilstødende punkter i synsfeltet projiceres til tilstødende områder i cortex. Det øverste af synsfeltet projiceres under fissura calcarina, det nederste ovenover, og periferien mod cortex polen. Centrum af synsfeltet (makula) projiceres bagud mod polen og udgør op til halvdelen af V1's areal.

 

Signalvej fra øje til cortex

Synsinformation løber fra nethinden via ganglieceller i synsnerven, krydser delvist i chiasma opticum og fortsætter som tractus opticus til corpus geniculatum laterale (LGN) i thalamus. Herfra projiceres fibrene via optiske radiationer gennem den parietale og temporale hvide substans til V1.

 

Funktionelle kolonner

V1 indeholder orienterings-selektive celler, der reagerer på specifikke kanter og linjeretninger. Cellerne er organiseret i kolonner, hvor hver kolonne koder for en bestemt orientering. Der findes også ocular dominance columns, hvor input fra hvert øje er adskilt. Denne organisation er grundlaget for binokulært syn og dybdesyn.

 

Viderebearbejdning

Fra V1 projiceres signaler videre til associative visuelle områder (V2, V3, V4, V5/MT). Disse områder behandler forskellige aspekter af synet — farvesyn i V4, bevægelse i V5/MT og komplekse former og objekter i temporallappens "what"-bane samt rumlige relationer i parietallappens "where"-bane.

 

Kliniske syndromer

Læsioner i synsbarken giver veldefinerede synsudfald.

  • Homonym hemianopsi — komplet udfald i ét synsfelt på grund af ét-sidet V1-læsion.
  • Makulasparing — hyppig, fordi makulas dobbelte blodforsyning fra både a. cerebri posterior og a. cerebri media beskytter området.
  • Kortikal blindhed — bilateral V1-skade med total blindhed trods intakt pupillær lysrefleks.
  • Anton-syndrom — benægtelse af blindhed ved bilateral occipital skade.
  • Cerebralt synshandicap (CVI) — ses hos børn efter perinatal hypoksi eller prematuritet.

 

Diagnostik

Synsfeltsudfald fra cortex kan ikke ses ved fundus- eller OCT-undersøgelse. Diagnosen bygger på synsfeltsundersøgelse, anamnese og MR af hjernen. VEP kan dokumentere manglende kortikalt respons ved objektiv blindhed.

 

Klinisk betydning

Synsbarken er det endelige bearbejdningssted for synet, og dens sundhed er forudsætningen for bevidst syn. Ved klassisk oftalmologiske symptomer uden påviselig forklaring i øjets forreste eller bagerste segmenter bør synsbarken altid overvejes som mulig lokalisation.