Tryk bag øjet er et almindeligt symptom, som mange oplever i perioder. Det kan skyldes alt fra øjenanstrengelse og migræne til sygdomme i bihuler eller øjenhule. Selv om tilstanden oftest er godartet, er det vigtigt at kende de alarmsymptomer, der kræver akut vurdering.

 

Hvordan opleves tryk bag øjet?

Patienten beskriver ofte en trykkende, dump eller pulserende fornemmelse bag eller omkring øjet — nogle gange ensidigt, nogle gange bilateralt. Følelsen kan forværres ved øjenbevægelser, ved at bøje sig forover eller ved længere skærmarbejde. Ledsagesymptomer kan være hovedpine, tåreflod, øjenrødme eller sløret syn.

 

Mulige årsager

Tryk bag øjet kan komme fra øjet, øjenhulen eller de omkringliggende strukturer.

  • Øjenanstrengelse (astenopi) — hyppigst; se asthenopi.
  • Migræne og spændingshovedpine — kan præsentere sig med tryk bag øjet.
  • Bihulebetændelse — især frontalis- og ethmoidalsinus.
  • Tørre øjne — kan give ubehag, der tolkes som dybt tryk.
  • Glaukom (især akut vinkelblok) — hurtigt stigende øjentryk kan give svær smerte og tryk; se akut vinkelblokglaukom.
  • Orbital inflammation eller infektion — fx orbital cellulit, orbital myositis eller Graves’ orbitopati.
  • Opticusneurit — giver smerte ved øjenbevægelser og nedsat syn.
  • Orbital rumopfyldende proces — sjældent, men kan give tryk bag øjet og proptose.

 

Hvornår skal man søge hjælp?

Akut henvendelse er påkrævet ved svær smerte, svært synstab, dobbeltsyn, proptose (øjet buler frem), nedsat øjenbevægelighed, feber eller kvalme/opkast sammen med øjensmerter. Milde, forbigående symptomer efter længere skærmtid kan observeres.

 

Undersøgelse og udredning

En grundig øjenundersøgelse inkluderer visusmåling, tonometri, pupilreaktion og motilitet. Spaltelampe og fundoskopi vurderer forkammer, øjentryk og synsnerve. Ved mistænkt orbital proces eller opticusneurit henvises til billeddiagnostik (CT/MR).

 

Behandlingsmuligheder

Behandlingen afhænger af den underliggende årsag.

  • Øjenanstrengelse — pauser fra skærmen, korrekt brillestyrke, god belysning.
  • Migræne — akut medicinsk behandling og evt. profylakse.
  • Bihulebetændelse — næsedråber, smertestillende, evt. antibiotika.
  • Tørre øjne — kunstige tårer og øjenlukningsteknikker.
  • Akut glaukom — akut medicinsk og laser/kirurgisk behandling.
  • Orbital inflammation/infektion — intravenøs antibiotika og evt. systemisk steroid.

 

Hvad kan man selv gøre?

Tænk 20-20-20-reglen (se 20-20-20-reglen), brug god belysning, pas på med længe nedad rettet blik, og sørg for korrekt brillestyrke. Kontakt øjenlæge, hvis symptomerne er nye, forværres eller ledsages af synstab, smerte eller proptose.