Epidemisk keratokonjunktivitis (EKC) er en af de mest smitsomme former for øjenbetændelse. Tilstanden skyldes infektion med adenovirus og rammer både konjunktiva og hornhinden. EKC optræder ofte i epidemier og kan give langvarige synsgener.

 

Hvad er epidemisk keratokonjunktivitis?

Epidemisk keratokonjunktivitis er en akut viral infektion i øjets overflade forårsaget af adenovirus, oftest serotype 8, 19 og 37. Infektionen involverer både bindehinden og hornhinden og adskiller sig fra almindelig viral konjunktivitis ved sin høje smitsomhed og tendens til hornhindepåvirkning. Inkubationstiden er typisk 5–14 dage, og sygdommen varer ofte 2–4 uger.

 

Sygdomsudvikling

Tilstanden begynder typisk med røde øjne, tåreflåd og fremmedlegemefornemmelse. I den første uge ses udtalt konjunktival hyperæmi, follikulær reaktion og ødem af bindehinden. Øjenlågene kan være hævede, og der kan opstå membraner eller pseudomembraner på bindehindens inderside. Omkring dag 7–10 udvikles punktformede infiltrater i hornhindens overfladiske lag — såkaldte nummulære infiltrater — som kan reducere synet og give lysoverfølsomhed. Disse infiltrater kan i nogle tilfælde persistere i måneder til år.

 

Forekomst

EKC forekommer verden over og optræder ofte i lokale epidemier, særligt i øjenklinikker, børneinstitutioner og svømmehaller. I Danmark ses udbrud jævnligt, og tilstanden er en af de hyppigste årsager til akut øjenbetændelse i øjenlægepraksis. Alle aldersgrupper kan rammes.

 

Risikofaktorer

Smitte sker ved direkte eller indirekte kontakt med inficeret sekret. Virus kan overleve på overflader i flere uger.

  • Tæt kontakt med en smittet person, fx i husstand eller institution.
  • Kontaminerede genstande såsom håndklæder, dråbepipetter eller tonometere i øjenklinikker.
  • Manglende håndhygiejne er den vigtigste risikofaktor for spredning.
  • Svømmehaller og vandmiljøer kan være kilde til smitte.

 

Diagnostik

Diagnosen stilles primært klinisk ved spaltelampeundersøgelse. Typiske fund inkluderer follikulær konjunktival reaktion, subepitheliale infiltrater i hornhinden og eventuelt pseudomembraner. Fluorescein-farvning kan vise punktat keratopati. Hurtigtest (immunokromatografisk test) for adenovirus fra konjunktivalt podning kan bekræfte diagnosen. Præaurikulær lymfeknudesvulst er et karakteristisk ledsagefund.

 

Behandling

Der findes ingen specifik antiviral behandling mod adenoviral keratokonjunktivitis. Behandlingen er symptomatisk.

  • Kolde kompresser og kunstige tårer lindrer symptomer og holder øjenoverfladen fugtig.
  • Hygiejneforanstaltninger er afgørende: hyppig håndvask, eget håndklæde, undgå at røre øjnene og sygemelding fra arbejde eller institution i den akutte fase.
  • Pseudomembranfjernelse kan være nødvendig ved membrandannelse på bindehindens inderside for at reducere ardannelse.
  • Steroidøjendråber kan anvendes kortvarigt ved udtalt hornhindepåvirkning med nummulære infiltrater, der påvirker synet, men skal ordineres af øjenlæge.

 

Prognose

Den akutte infektion er selvlimiterende og aftager typisk over 2–4 uger. De fleste patienter får fuld restitution. Nummulære infiltrater i hornhinden kan dog persistere i måneder til år og give sløret syn samt blændingsgener. I sjældne tilfælde kan membraner føre til symblepharondannelse eller tørre øjne. Ved langvarige infiltrater kan steroidbehandling overvejes for at bedre synsfunktionen.