Indirekte oftalmoskopi er en avanceret metode til undersøgelse af nethinden, der giver øjenlægen et langt bredere synsfelt end direkte oftalmoskopi. Metoden er særligt værdifuld ved vurdering af nethinden i dens periferi – et område der ellers er svært tilgængeligt – og er uundværlig ved tilstande som nethindeløsning, retinal dialyse og perifer nethinde degeneration.
Hvad er indirekte oftalmoskopi?
Indirekte oftalmoskopi er en teknik, hvor øjenlægen bærer en hovedbåndsmonteret lyskilde (binokulart indirekte oftalmoskop, BIO) og holder en håndholdt kondenseringslinse foran patientens øje. Lyskilden og linsen arbejder sammen om at skabe et forstørret, stereoskopisk billede af nethinden.
I modsætning til direkte oftalmoskopi – som giver høj forstørrelse af et lille område – giver indirekte oftalmoskopi et inverteret billede med lavere forstørrelse men et synsfelt på op til 25-50 grader af gangen. Det muliggør systematisk kortlægning af hele nethinden, herunder den yderste periferi.
Hvornår bruges undersøgelsen?
Indirekte oftalmoskopi er indikeret ved:
- Mistanke om eller bekræftet nethindeløsning – en øjeblikkelig tilstand der kræver fuld kortlægning af alle huller og revner
- Perifer nethindedegeneration (lattice degeneration, sneglspør)
- Retinal dialyse – revner ved den bageste del af øjets basis
- Vurdering af diabetisk retinopati – herunder perifer neovaskularisering og traektion
- Retinoblastom og andre intraokulare tumorer
- Screening hos præmature nyfødte (ROP – retinopati af præmaturitet)
- Vurdering af nethinden ved svært nedsat syn der hindrer OCT-undersøgelse
- Peroperativ kontrol under nethinde kirurgi
Sådan foregår undersøgelsen
Før undersøgelsen drypper øjenlægen pupilvidende øjendråber (mydriatika) i begge øjne. Pupillen udvider sig over 20-30 minutter og forbliver vid i 4-6 timer, så man bør ikke køre bil umiddelbart efter. Patienten lægger sig på en bægenkilde eller sidder i en undersogøgsstol.
Øjenlægen bærer det binokulare indirekte oftalmoskop på panden og holder kondenseringslinsen (typisk 20D eller 28D) ca. 5 cm foran øjet. Det kraftige lys fra instrumentet er ubehageligt, men undersøgelsen varer kun 5-10 minutter. Ved systematisk kortlægning bedes patienten se i forskellige retninger. Undertiden anvendes skleral indentation – en blid ydre tryk med en metalstang – for at se den alleryderste periferi.
Hvad kan undersøgelsen vise?
Med indirekte oftalmoskopi kan øjenlægen vurdere:
- Nethindeløsningens udbredning og antal og placering af huller
- Perifer nethinde degeneration der prædisponerer til løsning
- Blodudtrædelser og exsudater i periferien
- Neovaskularisering og proliferative membraner
- Tumorer og pigmenterede læsioner
- Glaslegemets tilhæftning til nethinden (vitreoretinale traktioner)
Sammenholdt med OCT, fluoresceinangiografi og fundoskopi giver indirekte oftalmoskopi et komplet billede af nethindens tilstand.
Fordele og begrænsninger
Fordele:
- Bredt synsfelt – muliggør kortlægning af hele nethinden inkl. periferi
- Stereoskopisk – giver dybdeopfattelse
- Kan bruges selv ved uklare medier (fx blod i glaslegemet)
- Muliggør samtid ig skleral indentation
Begrænsninger:
- Inverteret billede kræver træning og erfaring at tolke
- Kræver maksimal pupildilatation
- Lavere forstørrelse end direkte oftalmoskopi
- Ubehageligt kraftigt lys
Praktisk information
Tag en ledsager med, da pupildilatation giver sløret nærsyn og øget lysømhed i fl ere timer. Brug solbriller udendørs efter undersøgelsen. Undersøgelsen er smertefri, men det intense lys kan være ubehageligt. Resultatet er tilgængeligt med det samme og vil blive diskuteret med dig ved besøget.
