Kronisk åbenvinklet glaukom (primært åbenvinklet glaukom, POAG) er den mest udbredte form for grøn stær og en af de hyppigste årsager til irreversibel blindhed på verdensplan. Sygdommen er kendetegnet ved en langsom, smertefri beskadigelse af synsnerven, som medfører gradvist synsfelt tab — ofte uden at patienten selv bemærker det, før skaden er fremskreden.

 

Hvad er kronisk åbenvinklet glaukom?

Kronisk åbenvinklet glaukom er en progressiv optisk neuropati, hvor retinale ganglieceller og deres aksoner i synsnerven gradvist går til grunde. Kammervinkel er åben ved gonioskopi, til forskel fra akut vinkellukningsglaukom. Det intraokulare tryk (IOT) er den vigtigste modificerbare risikofaktor, men sygdommen kan også opstå ved normalt IOT (normaltryksglaukom). Skaden på synsnerven skyldes en kombination af mekanisk trykpåvirkning og vaskulær insufficiens af synsnervehovedet.

 

Sygdomsudvikling

Sygdommen udvikler sig typisk over år til årtier. I de tidlige stadier mister patienten perifert synsfelt, som ofte kompenseres af det andet øje, og derfor bemærkes det sjældent. Synsnerven udviser karakteristisk cupping — en tiltagende udgravning af den optiske disk med tynding af den neuroretinale randsone. Synsfelt tab progredierer fra små, isolerede scotomer til bånd- eller bueformede defekter (arcuate scotomer), som kan konfluere og til sidst true det centrale syn. Uden behandling kan sygdommen føre til total blindhed.

 

Forekomst

Kronisk åbenvinklet glaukom rammer cirka 2–4 % af befolkningen over 40 år og er den hyppigste form for glaukom i vestlige lande, herunder Danmark. Prævalensen stiger kraftigt med alderen — op til 10 % hos personer over 80 år. Det anslås, at halvdelen af alle glaukompatienter er udiagnosticerede, fordi sygdommen er asymptomatisk i de tidlige stadier. I Danmark screenes for glaukom ved rutineoptiker- og øjenlægeundersøgelser.

 

Risikofaktorer

En række risikofaktorer er veldokumenterede:

  • Forøget intraokulart tryk — den vigtigste modificerbare risikofaktor. Et tryk over 21 mmHg øger risikoen betydeligt, men mange patienter med glaukom har tryk inden for normalområdet.
  • Alder — risikoen stiger markant efter 40-årsalderen og fortsætter med at stige livet igennem.
  • Familiær disposition — førstegradsslægtninge til glaukompatienter har 4–10 gange øget risiko.
  • Etnisk baggrund — personer med afrikansk afstamning har højere prævalens, tidligere debut og mere aggressivt forløb.
  • Myopi — høj nærsynethed øger risikoen, muligvis relateret til strukturelle ændringer i synsnervehovedet.
  • Pseudoeksfoliationssyndrom — en betydelig risikofaktor for sekundært åbenvinklet glaukom, særligt i Skandinavien.
  • Tynd hornhinde — en tynd central hornhinde (lav pachymetri) er en uafhængig risikofaktor for udvikling af glaukom.

 

Diagnostik

Diagnosen kræver en samlet vurdering af flere parametre:

  • Tonometri — måling af intraokulart tryk, typisk med Goldmann-applanationstonometri. Et enkelt forhøjet tryk er ikke diagnostisk, da der er betydelig døgnvariation.
  • Gonioskopi — undersøgelse af kammervinkel for at bekræfte, at den er åben og vurdere trabekelværkets udseende.
  • Synsnervevurdering — oftalmoskopisk vurdering af optisk disk med fokus på cup/disk-ratio, randsonen, diskblødninger og nervefiberlaget. OCT (optisk kohærenstomografi) giver objektive målinger af nervefiberlagets tykkelse og gangliecellekomplekset.
  • Perimetri (synsfelt undersøgelse) — automatiseret perimetri (typisk Humphrey 24-2) er essentiel for at påvise og monitorere funktionelt synsfelt tab.
  • Pachymetri — måling af hornhindens tykkelse, som påvirker trykmålingens nøjagtighed og er en uafhængig risikofaktor.

 

Behandling

Målet med behandlingen er at sænke det intraokulare tryk til et niveau, der forhindrer yderligere synsnerveskade (individuelt måltryk):

  • Øjentrykssænkende øjendråber — førstevalgsbehandling. Prostaglandinanaloger (fx latanoprost, travoprost) er de mest effektive og veltolererede. Supplerende grupper inkluderer betablokkere, karbonisk anhydraseinhibitorer, alfa-2-agonister og rho-kinase-hæmmere.
  • Selektiv lasertrabekuloplastik (SLT) — kan anvendes som førstevalg eller supplement til medicinsk behandling. Laserenergi appliceres på trabekelværket for at øge kammervandets udflyden. Effekten aftager over år, men behandlingen kan gentages.
  • Kirurgi — indiceret ved utilstrækkeligt kontrolleret tryk trods medicinsk og laserbehandling. Trabekulektomi er den klassiske filtrerende operation. MIGS (minimally invasive glaucoma surgery) — fx iStent, XEN-gel-stent og Preserflo — er nyere procedurer med lavere komplikationsrisiko og anvendes i stigende grad i Danmark.

 

Prognose

Med tidlig diagnostik og konsekvent trykregulering kan de fleste patienter bevare et funktionelt syn livet igennem. Prognosen afhænger af sygdommens stadie ved diagnose, trykreguleringens kvalitet og individuel følsomhed over for trykniveauet. Patienter diagnosticeret i tidlige stadier har generelt en god prognose, mens sen diagnostik med avanceret synsfelt tab medfører øget risiko for funktionel invaliditet. Livslang monitorering med regelmæssige trykmålinger, synsfelt undersøgelser og OCT er essentiel.