Palinopsi er et synsfenomen, der indebærer, at et visuelt billede vedbliver at være synligt, efter at den udløsende stimulus er fjernet fra synsfeltet, eller gentages spontant uden ny stimulus. Tilstanden kan være et symptom på en lang række neuroftalmologiske og neurologiske tilstande og bør altid udgøre anledning til en undersøgelse af årsagen.
Hvad er palinopsi?
Palinopsi (fra græsk: palin = igen, opsis = syn) inddeles klinisk i to undertyper:
- Illusorisk palinopsi — billeder fortsat synlige umiddelbart efter fjernelse af stimulus; typisk kortvarig og ses ved migræneaura, lysoverfølsomhed og lægemiddeludløst palinopsi.
- Halucinatorisk palinopsi — det oplevede billede genopstår minutter til timer eller dage senere, oftest ved strukturelle hjerneskader som occipitallaps-patologi.
Palinopsi adskilles fra normale fysiologiske efterbilleder (fx ved fiksering på en lyskælde) ved sin uvilkårlige, persisterende eller recidiverende karakter og sin association med patologi.
Sygdomsudvikling
Forløbet afhænger af den underliggende årsag. Lægemiddelinduceret palinopsi er typisk reversibel ved seponering af det udløsende præparat. Migrænerelateret palinopsi er episodisk og forekommer i forbindelse med aura. Palinopsi ved occipitale hjerneskader eller neoplasmer kan være kronisk og indgå som del af komplekse visuelle forstyrrelser sammen med fotopsier.
Forekomst
Palinopsi er sjælden og under-rapporteret. Ætiologien er bred, og tilstanden ses primært i neurologiske og neuroftalmologiske specialer. Lægemiddeludløst palinopsi er formentlig den hyppigste årsag i klinisk praksis og ses i forbindelse med topiramat, nefazodon, mirtazapin og clomipramin samt ved visse psykoaktive stoffer.
Risikofaktorer
- Lægemidler — serotonerge lægemidler, antiepileptika (topiramat) og psykoaktive stoffer kan udløse palinopsi.
- Occipitale hjernelæsioner — stroke, tumor, traume og demyelinisering i occipitalregionen disponerer til halucinatorisk palinopsi.
- Migræne med aura — palinopsisk komponent ses som del af migræneaura, herunder ved persisterende aura uden infarkt.
- Nethindelæsioner — nethinde-patologi og central sers chorioretinopati kan også bidrage til efterbilledsfenomener.
Diagnostik
Udredningen retter sig mod den sandsynlige ætiologi. Sygehistorien er central: debut, karakter, varighed, ledsagende symptomer og lægemiddelanamnese. Neurologisk undersøgelse og MR-scanning af hjernen er indiceret ved mistanke om occipital patologi. Synsfeltsundersøgelse kan afsløre homonym hemiansopåvirkning ved occipitallapspatologi. Oftalmologisk undersøgelse inkl. OCT og fundoskopi udelukker primær nethindepatoligi.
Behandling
Behandlingen er ætiologisk. Lægemiddelinduceret palinopsi håndteres ved seponering eller skift af det udløsende præparat. Migrænerelateret palinopsi behandles som migræne med aura — profylaktisk med betablokkere, valproat eller andre migrænemidler (visse antiepileptika kan selv udløse palinopsi). Strukturelle årsager håndteres afhængigt af grundsygdommen. Der er ingen specifik farmakologisk behandling for palinopsi som isoleret fænomen.
Prognose
Prognosen afhænger af den underliggende årsag. Lægemiddelinduceret palinopsi er typisk reversibel. Migrænerelateret palinopsi er episodisk og forsvinder oftest med migrænens progression. Palinopsi ved strukturelle hjernelæsioner kan være vedvarende. Det er vigtigt, at patienter med palinopsi vurderes hurtigt med henblik på at udelukke behandlingskrævende neurologisk patologi som tumor eller stroke.
