Fotopsi betegner oplevelsen af lysglimt, lysblink, stjerneskud eller buer af lys, som viser sig i synsfeltet uden at der er nogen ydre lyskilde. Symptomerne kan opstå i ét eller begge øjne og varer typisk kun sekunder. Fotopsi er et symptom, ikke en diagnose, og kan have årsager, der spænder fra ufarlige glaslegemetilstande til alvorlige nethindekomplikationer, der kræver akut behandling.

 

Hvordan opleves fotopsi?

Patienterne beskriver oftest fotopsi som korte glimt af lys i synsfeltet — typisk i periferien. Lysglimtene kan ligne lynnedslag, stjerneskud eller bølgede lysbuer. De optilbyder hyppigst ved øjenbevægelse eller når man går fra lyst til mørkt rum. Varighed er normalt kun få sekunder pr. episode. Visse patienter beskriver et vedvarende lyssyn ved lukkede øjne, især i forbindlese med retinale læsioner.

 

Mulige årsager

Fotopsi kan have en lang række årsager:

  • Glaslegemesammenf ald (posterior vitreal detachment) — den hyppigste årsag hos ældre; glaslegemet trækker sig fra nethinden og stimulerer sanseceller mekanisk.
  • Retinal rift — alvorlig tilstand, hvor en rift i nethinden kan forugå nethindeløsning.
  • Nethindeløsning — akut nødssituation der kræver omgående behandling.
  • Migraene med aura — giver typisk zigzagmønstrede, bevægende lysfigurer (scintillerende skotom), sædvanligvis bilateralt.
  • Optikusneuritis — betændelse af synsnerven, der kan give lysglimt ved øjenbevægelse.
  • Retinitis pigmentosa — arvelig nethindedystrofi med lysglimt som tidligt symptom.
  • Posterior uveitis — betændelse i øjets bagre segment kan fremkalde fotopsi.

 

Hv oernår skal man søge hjælp?

Fotopsi bør tages alvorligt og vurderes af en øjenlæge hurtigt, særligt ved:

  • Pludseligt opstået eller hyppigere lysglimt
  • Ledsagende flydere (floaters), særligt mange nye på én gang
  • Ledsagende mørke områder i synsfeltet
  • Synsneodsættelse eller slørret syn
  • Vandret mørk skygge, der breder sig ind i synsfeltet (tegn på nethindeløsning)

Akut kontakt til øjenlæge eller skadestue er påkrævet, hvis lysglimt ledsages af synstab eller synsfeltsudfald.

 

Undersøgelse og udredning

En grundig øjenundersøgelse med dillaterede pupiller er standard ved fotopsi. Fundoskopi giver overblik over nethinde og glaslegeme. OCT kan afsløre subtile retinale læsioner. Hvis medierne er uklare, anvendes ultralydscanning. Migraene-relateret fotopsi vurderes ud fra sygehistorien alene.

 

Behandlingsm uligheder

Behandlingen afhænger af årsagen. Glaslegemesammenf ald uden komplikationer fører sædvanligvis til spontan aftagen af symptomerne og kræver ingen behandling. Retinale rifter behandles med laserfotokoagulation. Nethindeløsning kræver operativ behandling. Migraene-associeret fotopsi behandles med migraeneprofylakse.

 

Hvad kan man selv gøre?

Man bør undgå at opsuge symptomerne, men i stedet notere, om de ændrer karakter eller øges i hyppighed. Ved vedvarende eller tiltagende fotopsi bør man ikke vænte og se, men kontakte en øjenlæge. Færdselsulægkker til øjenlæge er oplagt ved nyopstået fotopsi, særligt hos myope eller ældre patienter.