Perifoveal eksudativ vaskulær abnorm kompleks (forkortet PEVAC) er en sjælden øjensygdom, der påvirker den centrale del af nethinden, kaldet fovea. Det er et område i øjet, som er afgørende for det skarpe syn, vi bruger til at læse, genkende ansigter og se fine detaljer. Sygdommen skyldes en forandring i en lille blodåre tæt på fovea, som begynder at lække væske eller blod. Det kan medføre hævelse i nethinden og give synsforstyrrelser. PEVAC forekommer typisk hos midaldrende eller ældre personer og adskiller sig fra andre mere kendte øjensygdomme ved kun at involvere én enkelt blodåre. Den udvikler sig ofte langsomt, og nogle oplever kun milde symptomer.
Sygdomsudvikling
PEVAC begynder med en lokal udvidelse af en enkelt blodåre tæt på den centrale del af nethinden. Denne udvidelse kaldes et aneurisme. Blodåren bliver skrøbelig og kan begynde at lække væske eller små mængder blod ud i det omkringliggende væv. Når det sker, kan det give hævelse i nethinden, som forstyrrer det centrale syn. For nogle forbliver sygdommen stabil i lang tid uden forværring, mens andre kan opleve gradvis forringelse af synet. Udviklingen sker som regel i ét øje og uden involvering af andre blodkar, hvilket gør PEVAC forskellig fra sygdomme som for eksempel våd AMD (aldersrelateret makuladegeneration), hvor der er flere unormale blodkar involveret.
Forekomst
PEVAC er en sjælden tilstand. Den er først blevet beskrevet relativt for nylig, og derfor vi man heller ikke præcist hvor mange der får sygdommen. Det ser dog ud til, at PEVAC hovedsageligt forekommer hos voksne over 50 år. Der er ikke påvist en klar sammenhæng med andre øjensygdomme eller generelle sygdomme i kroppen. Både mænd og kvinder kan få tilstanden, men i de få tilfælde, der er beskrevet, synes der at være en let overvægt af mænd. Da PEVAC kan være uden tydelige symptomer i starten, er det muligt, at nogle tilfælde aldrig bliver opdaget, medmindre man får taget billeder af nethinden hos en øjenlæge.
Risikofaktorer
Der er endnu ikke identificeret sikre risikofaktorer for at udvikle PEVAC. I modsætning til mange andre nethindesygdomme er der ingen tydelig sammenhæng med sukkersyge, forhøjet blodtryk eller rygning. Det, man ved, er, at sygdommen ofte opstår spontant uden forudgående tegn på nethindesygdom eller karproblemer. Alderen ser dog ud til at være en medvirkende faktor, da sygdommen næsten udelukkende ses hos midaldrende og ældre. Det tyder på, at aldersrelaterede ændringer i blodkarrene kan spille en rolle.
Diagnostik
PEVAC opdages typisk hos en øjenlæge, som undersøger nethinden med specialudstyr. En af de vigtigste metoder til at stille diagnosen er OCT-scanning (optisk kohærens tomografi), hvor man kan se hævelse og væske i nethinden. For at identificere den unormale blodåre bruges avancerede billedteknikker, herunder OCT-baseret karundersøgelse (OCT-angiografi) eller fluorescein angiografi (FA) hvor man sprøjter en lille mængde farve i en blodåre i armen og følger blodets vej i øjet. Her kan man se, om der er tale om ét enkelt aneurisme uden tegn på nye blodkar – noget der er karakteristisk for PEVAC. Diagnosen kræver, at andre årsager til hævelse i nethinden udelukkes, især AMD og diabetisk øjensygdom.
Behandling
Der findes ikke én fast behandling for PEVAC, og valget afhænger af sygdommens udvikling og graden af synsforstyrrelse. I tilfælde med lette symptomer og stabilt syn kan det være nok blot at følge tilstanden med regelmæssige kontroller. Hvis der opstår hævelse eller synsnedsættelse, kan øjenlægen vælge at behandle med indsprøjtninger i øjet med medicin, som hæmmer utætte blodkar. Effekten af denne behandling ved PEVAC er dog svingende – nogle oplever bedring, mens andre ikke har gavn af det. I visse tilfælde forsøges laserbehandling rettet mod det unormale kar, men heller ikke dette virker i alle tilfælde. Valg af behandling sker derfor ud fra en individuel vurdering.
Prognose
PEVAC har generelt en langsom udvikling og giver sjældent pludselige, alvorlige synstab. For mange forbliver sygdommen stabil over tid og kræver kun observation. Når der opstår væskeudtrædning og hævelse, kan synet blive sløret, men ofte i begrænset omfang. I nogle tilfælde kan behandlingen forbedre synet, men det er ikke altid muligt at genskabe det normale syn helt. Da sygdommen kun påvirker ét øje og udvikler sig langsomt, kan mange fortsætte deres dagligdag uden store begrænsninger. Langtidsprognosen afhænger af, om der kommer gentagne lækager eller nye forandringer, men det er sjældent, at sygdommen breder sig til det andet øje.
