Tør AMD

Tør AMD er en almindelig aldersforandring i den gule plet på nethinden, som kan påvirke det skarpe syn. Mange mærker i starten kun små ændringer, men sygdommen kan med tiden gøre det sværere at læse, genkende ansigter og se fine detaljer. Det er en tilstand, vi følger tæt, fordi udviklingen ofte er langsom, men hos nogle bliver synet tydeligt påvirket.

Hvad er det?

Tør AMD er den tørre form for aldersrelateret makuladegeneration (AMD). Makula, også kaldet den gule plet, er området midt på nethinden, som vi bruger til at se skarpt, når vi læser, ser fjernsyn eller fokuserer på ansigter. Ved tør AMD sker der gradvise forandringer i dette område. Cellerne i nethinden og det væv, der understøtter dem, fungerer med tiden dårligere. Det giver ikke smerter, og øjet ser som regel normalt ud udefra, men synet kan langsomt blive dårligere i midten af synsfeltet.

En vigtig del af sygdommen er dannelsen af såkaldte druser, som er små aflejringer under nethinden. Små druser kan ses hos mange ældre uden at give egentlige symptomer, men når de bliver flere, større eller ledsages af udtynding af nethindens lag, taler vi om tør AMD. I mere fremskredne tilfælde kan der opstå geografisk atrofi, hvor områder af nethinden og pigmentlaget går til grunde. Det perifere syn bevares som regel, så man bliver ikke blind i den forstand, at alt syn forsvinder, men det centrale syn kan blive betydeligt nedsat.

Sygdomsudvikling

Tør AMD udvikler sig typisk langsomt over flere år. I den tidlige fase er der ofte få eller ingen gener. Nogle oplever, at bogstaver bliver mindre tydelige, at de har brug for mere lys, eller at kontraster bliver sværere at se. Farver kan virke mindre klare, og det kan tage længere tid at vænne sig til skift mellem lys og mørke. Mange tror i starten, at det bare skyldes almindelig aldring eller behov for nye briller, og derfor opdages sygdommen ofte ved en rutineundersøgelse.

Hos nogle forbliver sygdommen stabil i lang tid, mens den hos andre udvikler sig videre til mere udtalte forandringer. Når de lysfølsomme celler i makula gradvist går tabt, kan der opstå slørede eller tomme områder i det centrale syn. Lige linjer kan begynde at se let forvrængede ud, og læsning bliver mere anstrengende. Tør AMD kan også udvikle sig til våd AMD, hvor der dannes utætte blodkar under nethinden. Det er en anden og mere aggressiv tilstand, som kræver hurtig vurdering. Derfor er det vigtigt at reagere, hvis synet pludselig ændrer sig.

Forekomst

Tør AMD er den hyppigste form for AMD og ses især hos personer over 60 år. Risikoen stiger med alderen, og sygdommen bliver mere almindelig, jo ældre man bliver. Mange har milde forandringer uden at være klar over det, mens en mindre del udvikler mere fremskreden sygdom med tydelig påvirkning af synet. Tilstanden ses hos både mænd og kvinder og ofte i begge øjne, men ikke nødvendigvis i samme grad eller med samme hastighed.

Risikofaktorer

Den vigtigste risikofaktor er alder. Arvelighed spiller også en væsentlig rolle, så hvis nære familiemedlemmer har AMD, er risikoen højere. Rygning er den bedst dokumenterede påvirkelige risikofaktor og øger både risikoen for at få sygdommen og for, at den udvikler sig hurtigere. Derudover ser vi en sammenhæng med hjerte-kar-sygdom, forhøjet blodtryk, overvægt og generelt usunde livsstilsfaktorer. Kosten har også betydning, og et lavt indtag af grøntsager, fisk og andre næringsrige fødevarer kan være med til at øge risikoen. Sollys nævnes ofte, men betydningen er mindre klar end for eksempel rygning og arvelighed.

Diagnostik

Diagnosen stilles ved en øjenundersøgelse, hvor vi ser på nethinden og især området omkring makula. Ofte starter det med en samtale om symptomer, synsprøve og drypning af pupillerne, så vi kan undersøge nethinden grundigt. Ved tør AMD ser vi typisk druser og eventuelt områder med pigmentforandringer eller udtynding. Undersøgelsen er som regel ukompliceret og gør ikke ondt, men synet kan være sløret nogle timer bagefter på grund af pupiludvidelsen.

Et meget vigtigt redskab er OCT-scanning, som er en detaljeret tværsnitsundersøgelse af nethinden. Den viser, hvor druserne ligger, og om der er tegn på atrofi eller væske. Det hjælper os med at skelne tør AMD fra våd AMD og med at vurdere, hvor fremskreden sygdommen er. I nogle tilfælde tager vi også farvefotografier af nethinden for at kunne sammenligne over tid. Hvis patienten fortæller om pludselig synsforværring eller forvrængning, undersøger vi altid med fokus på, om der kan være sket overgang til den våde form.

Behandling

Der findes desværre ikke en behandling, som kan genskabe de nethindeceller, der allerede er gået tabt ved tør AMD. Behandlingen handler derfor først og fremmest om at reducere risikofaktorer og følge sygdommen tæt. Rygestop er noget af det vigtigste, fordi rygning tydeligt forværrer sygdommen. Derudover anbefaler vi en sund livsstil med god regulering af blodtryk, motion og en kost med grønne grøntsager, fisk og generelt gode næringsstoffer. Hos nogle patienter med mellemstadier eller fremskreden AMD kan særlige vitamintilskud være relevante, men det er ikke noget, alle skal tage ukritisk. Det bør vurderes individuelt.

Når synet er påvirket, kan synsrehabilitering gøre en stor forskel i hverdagen. Mange har glæde af forstørrende hjælpemidler, bedre belysning, læse-tv, særlige skærmindstillinger eller rådgivning i at bruge det perifere syn mere effektivt. Det er også vigtigt, at patienten selv holder øje med ændringer i synet, for eksempel hvis lige linjer bliver skæve, eller hvis der opstår et nyt mørkt område centralt. Så skal man vurderes hurtigt for at udelukke våd AMD, fordi den form kan behandles med indsprøjtninger i øjet. Ved tør AMD er regelmæssig kontrol derfor en væsentlig del af behandlingen, også selv om der ikke gives medicin ved hvert besøg.

Prognose

Prognosen ved tør AMD varierer meget. Hos mange er udviklingen langsom, og synet kan være brugbart i mange år, især hvis forandringerne er milde. Andre får gradvist større problemer med læsning, ansigtsgenkendelse og præcisionsopgaver. Det er vigtigt at vide, at sygdommen næsten altid påvirker det centrale syn mere end orienteringssynet. Man kan derfor som regel stadig bevæge sig rundt, finde vej og klare mange daglige aktiviteter, selv om detaljesynet bliver dårligere.

Hvis der udvikles geografisk atrofi, kan synsnedsættelsen blive betydelig, og det kan påvirke livskvaliteten mærkbart. Alligevel er der meget, man kan gøre for at tilpasse sig, og mange lærer med de rette hjælpemidler at fungere godt i hverdagen. Det afgørende er tidlig opdagelse, realistisk information og løbende opfølgning. Som øjenlæge vil jeg typisk sige til patienten, at tør AMD er en kronisk tilstand, vi ikke kan fjerne, men som vi kan overvåge, forsøge at bremse og hjælpe med at leve bedst muligt med.