Central serøs chorioretinopati — ofte forkortet CSCR — er en hyppig årsag til pludselig, central synsnedsættelse hos yngre og midaldrende mænd. Tilstanden skyldes en lækage fra årelaget (choroidea) gennem retinale pigmentepithel, hvilket giver en serøs nethindeløsning under makula. Synet bliver slemt, og farverne kan virke mættet eller slørede.

 

Hvad er CSCR?

CSCR er en ikke-inflammatorisk tilstand, hvor væske passerer fra choroidea op gennem et defekt område af RPE og samler sig under den neurosensoriske nethinde. Resultatet er en lokal afløftning af nethinden i makulaområdet, som patienten oplever som en central, grålig plet, forvrængning (metamorfopsi) og oplevelse af mindre billeder (mikropsi).

 

Sygdomsudvikling

Ved akut CSCR opstår symptomerne pludseligt og forsvinder ofte spontant over 3–4 måneder. Hos nogle patienter recidiverer tilstanden gentagne gange, og hos et mindretal bliver forløbet kronisk med vedvarende subretinal væske, RPE-atrofi og permanent synsnedsættelse. Kronisk CSCR kan komplicere sig med choroidal neovaskularisering.

 

Forekomst

CSCR rammer oftest mænd i alderen 30–50 år med en kønsratio omkring 6:1. Tilstanden er en af de hyppigste makulasygdomme hos yngre mænd og ses jævnligt i dansk øjenpraksis, især hos patienter under psykisk belastning eller i kortikosteroidbehandling.

 

Risikofaktorer

Forhold, der er associeret med CSCR:

  • Kortikosteroider — såvel systemiske som inhalerede steroider (og endda salver) er den mest etablerede risikofaktor.
  • Psykisk stress — høje kortisolniveauer og type A-personlighed er beskrevet.
  • Mandligt køn — mænd rammes 4–6 gange hyppigere end kvinder.
  • Graviditet — forbigående CSCR kan ses i 3. trimester.
  • Hypertension og sleep apnea — øger risikoen moderat.
  • Helicobacter pylori-infektion — er associeret, men årsagssammenhængen er omdiskuteret.

 

Diagnostik

CSCR diagnosticeres sikkert med optisk kohærens tomografi (OCT), der viser subretinal væske uden blod eller eksudater. Fluoresceinangiografi afslører den klassiske "smokestack"- eller blot-lækage, mens indocyaningrøn angiografi fremhæver den underliggende choroidale hyperpermeabilitet. Amsler-gitter og autofluorescens bruges til monitorering af kronisk sygdom.

 

Behandling

Behandlingen afhænger af forløbet:

  • Observation — ved akut CSCR svinder væsken spontant hos cirka 80 % inden for 3–4 måneder.
  • Seponering af steroider — hvis overhovedet muligt, er dette det vigtigste tiltag.
  • Fotodynamisk terapi (PDT) — lavdosis eller halvdosis PDT er førstevalg ved kronisk CSCR.
  • Mikropuls-laserbehandling — subtærskel-laser kan reducere væske uden at skade RPE.
  • Mineralokortikoid-receptorantagonister — eplerenon og spironolakton anvendes off-label ved kronisk forløb.
  • Anti-VEGF-injektioner — reserveres til tilfælde med sekundær choroidal neovaskularisering.

 

Prognose

Akut CSCR har en god prognose, og de fleste genvinder næsten fuldt syn. Recidiver ses hos 30–50 % inden for få år. Kronisk CSCR har en mere variabel prognose med risiko for blivende metamorfopsi og nedsat kontrastsyn, men også her kan moderne behandlinger bremse sygdomsudviklingen.