Hornhinden er øjets forreste klare linse og skal være fuldstændigt gennemsigtig for at lyset kan nå nethinden uhindret. Transparensen opretholdes af en nøje reguleret vandbalance, hvor endotelcellerne konstant pumper væske ud af vævet.

 

Hvad er hornhindens transparens?

Transparens betyder, at hornhinden kan lade lys passere uden at sprede det. Det kræver, at hornhinden er fri for blodkar, at kollagenfibrene i stroma ligger regelmæssigt pakket, og at vandindholdet holdes på omkring 78 %. Enhver ændring i denne balance — ødem, ardannelse eller indvækst af blodkar — vil sprede lyset og give et uklart billede.

 

Hvordan fungerer det?

Vandbalancen styres af et aktivt samspil mellem hornhindens fem lag. Epitelet udadtil og endotelet indadtil fungerer som barrierer, der hindrer væskeindstrømning fra henholdsvis tårefilmen og kammervæsken. Endotelet har desuden en aktiv ionpumpe, der flytter natrium og bikarbonat ud til kammervæsken, og vand følger med passivt. Hvis pumpen svigter, hober vand sig op i stroma og giver hornhindeødem.

 

Betydning for synet

En klar hornhinde giver skarpt syn, korrekt lysbrydning og god kontrastopfattelse. Selv mindre ødem kan medføre tågesyn, haloer om lyskilder og faldende synsstyrke, især om morgenen efter en nats lukket øje. Når endotelets cellekapacitet reduceres under en kritisk grænse — typisk omkring 500–700 celler/mm² — kan hornhinden ikke længere holde sig klar, og der opstår varig uklarhed.

 

Hvad kan gå galt?

Flere tilstande forstyrrer hornhindens transparens og vandbalance:

  • Fuchs endotheldystrofi — gradvist tab af endotelceller med ødem og dårligt morgensyn.
  • Pseudofakisk bullous keratopati — endotelskade efter kataraktoperation.
  • Akut hornhindeødem — fx ved akut glaukomanfald eller kraftig inflammation.
  • Ardannelse — efter infektion, kemisk skade eller kirurgi.
  • Kontaktlinse-induceret hypoxi — langvarig iltmangel kan skade endotelet.

 

Sådan undersøges det

Hornhindens klarhed vurderes i spaltelampe, hvor tykkelse og ødem måles ved pachymetri. Endotelets funktion vurderes ved specular mikroskopi, der tæller og karakteriserer endotelcellerne. Ved mistanke om dekompensation kan DMEK eller DSAEK overvejes som behandling, hvor det syge endotellag erstattes med et sundt donorlag.