Pseudofakisk bullous keratopati (PBK) er en hornhindekomplikation, der kan opstå efter grå stær-operation (kataraktoperation). Tilstanden skyldes tab af hornhindens endotelceller, som er nødvendige for at holde hornhinden klar og fri for ødem. Når endotelcelletallet falder til under et kritisk niveau, kan hornhinden ikke længere pumpe væske ud, og der opstår svælning og blisterdannelse (bullae) i hornhindee pitelet.

 

Hvad er pseudofakisk bullous keratopati?

Betegnelsen "pseudofakisk" refererer til, at øjet har fået en kunstig linse (IOL). "Bullous" beskriver de vandblærealignende (bullae) dannelser i hornhindeeepitelet, som opstår når hornhindestromaet svulmer. Tilstanden er den hyppigste indikation for DMEK og DSAEK hornhindetransplantation i Danmark og verden.

 

Sygdomsudvikling

Hornhindens endotellag regenererer ikke: tab af endotelceller er ugenkaldeligt. Før operationen kan et lavt endotelcelletal — under ca. 1000 celler/mm² — betyde, at hornhinden er i risiko for dekompensation efter operationen. Initialt opstår mikro-bullae (strømalt ødem), efterfulgt af epiteliært ødem med synlige bullae, der brister og giver svære smerter og nedsat syn. Ubehandlet fører tilstanden til permanent hornhindearkøring og blindhed.

 

Forekomst

PBK er en vigtig langtidskomplikation til kataraktkirurgi, der rammer en lille andel af de mange patienter, der årligt opereres for grå stær. Risikoen er højest hos patienter med allerede lavt endotelcelletal før operationen, fx ved Fuchs endotheldystrofi.

 

Risikofaktorer

Visse faktorer øger risikoen for at udvikle PBK:

  • Lavt endotelcelletal præoperativt — et lavt udgangspunkt giver lille reserve til at tåle tab under operationen.
  • Fuchs endotheldystrofi — medfører accelereret endotelcellevæg og øger risikoen markant.
  • Kompliceret kataraktoperation — lang operationstid, posterior kapsulruptur og brug af megen ultralydsenergi øger endotelcelletabet.
  • Primært eller sekundært ødem — allerede eksisterende hornhindeødem postoperativt.
  • Tidligere øjenoperationer — gentagne intraokkulære indgreb tærer på endotelcellereserven.

 

Diagnostik

Diagnosen stilles klinisk ved spaltelampeundersøgelse, der viser hornhindeødem og bullae. Endotelcelletælling (specular mikroskopi) kvantificerer celletallet og morfologien, mens pachymetri måler hornhindens tykkelse, som øges ved ødem.

 

Behandling

Mildt hornhindeødem kan behandles konservativt med hyperosmotiske øjendråber (saltvandsdråber 5 % NaCl), som trækker væske ud af hornhinden midlertidigt. Det eneste helbredende indgreb er horn hinde transplantation:

  • DMEK (Descemets Membrane Endothelial Keratoplasty) — foretrukket metode; erstatter kun det syge endotellag med donor-endotel.
  • DSAEK — alternativ metode der transplanterer et tykkere lag; bruges ved teknisk vanskeligt DMEK.
  • Terapeutisk blød kontaktlinse — kan lindre smerte fra bullae midlertidigt, når operation ikke er mulig.

 

Prognose

Med rettidig DMEK-operation er prognosen god: de fleste patienter får klar hornhinde og markant forbedret syn. Jo længere hornhinden har været ødematøs, desto større risiko for residual hornhindenæsion. Præoperativ kontrol af endocelletallet før kataraktoperation er afgørende for at identificere risikopatienter i tide.