JIA-relateret uveitis er en betændelsestilstand i øjets uvea (regnbuehinden, strålelegemet og/eller årehinden) som forekommer hos børn med juvenil idiopatisk artritis (JIA). Det er en af de mest alvorlige komplikationer til JIA og kan medføre synsnedsættelse eller blindhed, hvis den ikke opdages og behandles i tide. Sygdommen er særligt lumsk, fordi den ofte forløber helt uden øjensymptomer i begyndelsen.

 

Hvad handler det om?

JIA er den hyppigste kroniske gigtlidelse hos børn. Op til 20-30% af børn med visse JIA-undertyper udvikler uveitis – typisk i form af kronisk anterior uveitis (betændelse i øjets forreste kammer). Den hyppigste risikogruppe er piger under 7 år med oligoartikulær JIA og positive ANA-antistoffer.

I modsætning til anterior uveitis hos voksne forløber JIA-uveitis næsten altid uden smerter, rødt øje eller lysschye – barnet ser tilsyneladende upåvirket ud. Betændelsen kan dog stille og roligt skade de indre øjenstrukturer over måneder til år.

 

Tegn forældre skal være opmærksomme på

Fordi JIA-uveitis typisk er asymptomatisk, er regelmæssig screening afgørende. Symptomer der kan forekomme i mere fremskreden sygdom:

  • Sløret eller nedsat syn på det ene øje
  • Skelen (strabismus) – kan opstå sekundært til amblyopi
  • Hvid pupil eller ændret pupilform
  • Lysfølsomhed
  • Træthed i øjnene

Mange børn rapporterer ingen symptomer. Forældrene bør ikke vente på synlige tegn, men følge de anbefalede screeningen tider.

 

Hvornår skal barnet ses af en øjenlæge?

Alle børn med JIA-diagnose bør screenes hos øjenlæge, og hyppigheden afhænger af risikoprofilen:

  • Høj risiko (oligoartikulær JIA, ANA-positiv, alder <7 år ved diagnose): kontrol hver 3. måned
  • Moderat risiko: kontrol hver 6. måned
  • Lav risiko: kontrol en gang om året

Screeningsintensiteten reduceres gradvist, hvis barnet forbliver fri for uveitis i flere år. Disse intervaller fastsættes i samarbejde mellem barnets gigtlæge og øjenlæge.

 

Undersøgelse af børn

Øjenlægen anvender spaltelampeundersøgelse til at se efter celler og protein i det forreste øjenkammer – tegn på aktiv betændelse. Undersøgelsen er smertefri men kræver at barnet kan samarbejde om at sidde stille ved lampen. Hos meget små børn kan undersøgelse i narkose være nødvendig.

Yderligere undersøgelser kan inkludere:

  • Øjentryksmåling – uveitis og steroidbehandling kan give forhøjet tryk
  • OCT-scanning – viser makulaødem og strukturelle komplikationer
  • Synsstyrketestning tilpasset barnets alder

 

Behandling

Behandlingen tilpasses sygdommens sværhedsgrad:

  • Kortikosteroid øjendråber – førstevalg ved aktiv betændelse, reducerer inflammation hurtigt
  • Pupilvidende dråber (mydriatika) – forhindrer sammenvoksninger (synechier) mellem linsen og regnbuehinden
  • Methotrexat – systemisk immunsuppression ved kronisk eller steroidafhængig uveitis
  • Biologisk behandling (TNF-hæmmere) – særligt adalimumab er godkendt til JIA-uveitis og bruges ved utilstrækkelig effekt af methotrexat

Behandlingen er et tæt tværfagligt samarbejde mellem barnets gigtlæge og øjenlæge. Målet er nul-betændelse i øjet.

 

Prognose og opfølgning

Med tidlig opdagelse og korrekt behandling kan de fleste børn bevare et godt syn. Komplikationer ved ubehandlet eller dårligt kontrolleret JIA-uveitis inkluderer:

Opfølgning fortsætter typisk til barnet er voksent, da uveitis kan blusse op selv i remission. Forældre og børn bør informeres om, at kontroller er afgørende – selv når barnet har det godt.