Keratokonus er en progressiv hornhindeektasi, der er særligt bekymrende, når den debuterer i ungdomsalderen, fordi progression typisk er hurtigst i denne fase af livet. Det er en af de hyppigste cornea-sygdomme og den vigtigste årsag til hornhindetransplantation hos unge i den vestlige verden. Da behandlingsmuligheder til at stoppe progressionen nu eksisterer, er tidlig erkendelse hos unge patienter udsætgtsende for synsbevarelse.

 

Hvad handler det om?

Keratokonus indebærer, at hornhinden gradvist udtyndes og buler fremad i en keglet form, hvilket medfører tiltagende irregulær astigmatisme og synsnedsættelse. Debutalderen er typisk 10–25 år, og progression er hyppigst i teenagerne og de tidlige 20’ere. I modsætning til voksenpatienterne kan unge patienter opleve hurtig forværring over måneder. Risikofaktorer hos unge inkluderer: atopisk disposition, vernal keratokonjunktivitis, udtalt øjnegning, Leber congenital amaurosis, Down syndrom (Down syndrom og øjnene) og familiær disposition.

 

Tegn forældre skal være opmærksomme på

Unge med keratokonus klager typisk over: hyppig brilleskift — isser øget astigmatisme — som ikke længere kan korrigeres til normal visus, øget lysfyld og halos om natlysskifte (se lysfaenomener), en øje der ser anderledes ud end det andet, og rastløs brilletilpasning med vedvarende utilfredshed med brillesynet.

 

Hvornår skal den unge ses af en øjenlæge?

Hyppige brillestyrkeændringer hos en teenager — særligt øgende astigmatisme — bør altid føre til hornhindetopografi for at udelukke keratokonus. Jo tidligere diagnosen stilles og progression stoppes, desto bedre er den langsigtede prognose. Det anbefales at kortlægge familien ved en ny diagnose, da førstegradsslægtinge har øget risiko.

 

Undersøgelse af børn

Hornhindetopografi (hornhindetopografi) er den vigtigste diagnostiske undersøgelse og viser den karakteristiske inferiorative steepening. Pachymetri (hornhindetykkelse) kortlægger eventuel tyndning. OCT af den anteriore segment visualiserer hornhindestruktur. Spaltelampeundersøgelse kan afsle Fleischers ring (jernring ved basis af kegle), Vogt's stribær og Munson tegn ved svær keratokonus.

 

Behandling

Behandlingen afhænger af sygdommens sværhedsgrad og progression:

  • Crosslinking — (crosslinking) er førstevalg til at standse progression hos unge med dokumenteret fremgang; UV-A-lys og riboflavin forstærker hornhindestromaets kollagenstruktur.
  • Briller og harde kontaktlinser — tilbyder korrektion i lettere tilfælde.
  • Sklerale linser — kan give god synskvalitet ved svae irregulær astigmatisme.
  • Hornhindetransplantation — indiceres ved svær sygdom der ikke længere kan korrigeres optisk; se keratoplastik.

 

Prognose og opfølgning

Når crosslinking udføres rettidigt, stabiliseres hornhinden hos størstedelen af patienterne. Synsneedsættelsen er oftest mild til moderat, og mange opnår god synskvalitet med kontaktlinser. Regelmæssig øjenkontrol med topografi 1–2 gange årligt er afgørende i den aktive progressionsfase. Undgåelse af øjnegning er et vigtigt støtte-råd til alle unge med keratokonus.