Mikroperimetri er en avanceret oftalmologisk undersøgelse, der kombinerer nethindeafbildning med kortlægning af makulas synsfunktion punkt for punkt. I modsætning til standard synsfeltsundersøgelse forankres testen direkte til fundus-billedet, så de målte synsfunktionspunkter kan korreleres præcist til anatomiske strukturer i makula.
Hvad er mikroperimetri?
Ved klassisk synsfeltsundersøgelse registreres patientens fiksation ikke, og bevart fundus-alignment er svært at garantere. Mikroperimetri løser dette problem med real-tids fundusovervagning og eye-tracking, der kompenserer for øjenbevægelser under testen. Stimuli projiceres direkte på ønskede lokationer på nethinden, og svarterskler måles for hvert punkt. Dette muliggør:
- Nøjagtig kortlægning af absolutte og relative skotomer i makula.
- Identifikation og lokalisering af patientens foretrukne retinaloc (PRL) — det punkt, patienten bruger til fiksation ved central synstab.
- Monitorering af progression over tid ved at sammenligme fund direkte med samme anatomiske punkter.
Kliniske indikationer
- Aldersrelateret makuladegeneration (AMD) — måler det funktionelle svækkelse af makulasynsfunktionen og monitorer effekten af anti-VEGF-behandling.
- Diabetisk retinopati — afdækker diskrete centrale synsfunktionsdefekter og makulaaødem.
- Nethindedystrofier — karakteriserer og monitorer synsfunktionsprogression ved Stargardt, Best's sygdom og andre makuladystrofier.
- Central sers chorioretinopati — kortlægger subtile synsfunktionsdefekter, også når standard synsskarphed er bevaret.
- Low vision rehabilitering — identifikation af PRL er fundamental for træning af eccentrisk fiksation hos patienter med central skotom.
Proceduren
Mikroperimetri udføres typisk med Macular Integrity Assessment (MAIA) eller MP-3-instrumentet ambulant. Pupildilatation er ikke altid nødvendig. Patienten sidder ved instrumentet og fikserer et mærke; stimuli præsenteres i et mønster over makularegionen. Sessionen varer ca. 10–15 minutter pr. øje. Resultater vises som farvekodet sensitivitetskort over fundusaf billede.
Fortolkning
Stimuliterskler sammenlignes med aldersnormer. Absolutte skotomer (ingen lysregistrering) korrelerer med fuldstændig fotoreceptordegeneration. Relative skotomer (højere terskler) afspejler delvis dysfunktion. Fiksationsstabilitet måles som spredning af fiksationspunkter — god stabilitet (> 75 % inden for 2°) er en vigtig prognostisk marklør ved makulær patologi.
Prognose
Mikroperimetri er et bæredygtigt monitoreringsværktøj, der objektivt spørger synsfunktionen over tid med høj reproducerærbarhed. Som led i en strukturfunktionel korrelation — kombineret med OCT og fundus-autofluorescens — giver mikroperimetri et nuanceret billede af nethindediags progression og behandlingseffekt.
