Kontrastsyn er øjets evne til at skelne mellem mørke og lyse områder, der ikke er særligt forskellige fra hinanden – som fx ansigter i dæmpet belysning, tekst på en lys baggrund eller trin på en glatrevl trapper. Nedsat kontrastsyn er et symptom, der ofte opdages sent, fordi synsstyrken til dels kan være normal, selvom kontrastverdenen er svigtet. Det kan være et tidligt og vigtigt signal om øjensygdom.
Hvordan opleves nedsat kontrastsyn?
Patienter beskriver det som at se gennem tåge, røg eller snavset glas. Det er svært at skelne genstande fra baggrunden, særligt i dæmpet lys. Trapper, kantsten og ujamne underlag kan være svære at bedmme, hvilket øger risikoen for fald. Bilkørsel om natten eller i regnvejr opleves som væsentlig svanskere. Læsning på papir med lav kontrast eller svagt lys kan være udfordrende.
Mulige årsager
- Grå stær (katarakt) — den hyppigste årsag; linsesløring reducerer lysdiffusion og kontrast markant.
- Aldersrelateret makuladegeneration (AMD) — makulalæsioner forringer praxis af finsanselige tappceller og dermed kontrastverdenen.
- Diabetisk retinopati og makulaødem — nethindeskægge og ødem påvirker signaloverøringen.
- Grøn stær (glaukom) — tab af synsnerveceller reducerer kontrastfølsomheden, særligt perifert.
- Optikusneuritis — betændelse i synsnerven giver klassisk nedsat kontrastsyn og udsvaet farvesynet.
- Hornhindesår og keratokonus — unormal hornhindeoverflade spreds lysets fokus og reducerer kontrastverdenen.
- Lægemidler — visse øjendråber og systemiske midler kan midlertidigt påvirke kontrastverdenen.
Hvornår skal man søge hjælp?
Nedsat kontrastsyn, der gør hverdagsaktiviteter sværere, bør vurderes af en øjenlæge. Særligt vigtigt er det, hvis det er nytopstået, ensidig, ledsages af sløret syn eller farvesynsændringer, da disse kan pege på betændelse i synsnerven eller makula.
Undersøgelse og udredning
Kontrastfmsensitivitet måles med specielle kontrasttavler (fx Pelli-Robson eller Mars) under standardiserede lysforhold. Den viser ikke samme som normal synsstyrkemaling. OCT-scanning og fundoskopi afslører nethindens og synsnervens tilstand. Farvesynstest og elektrofysiologi kan supplere ved mistanke om optikussygdom.
Behandlingsmuligheder
Behandlingen rettes mod den underliggende årsag. Grå stær behandles effektivt med operation og gendanner kontrastsynet. AMD og diabetisk makulaødem behandles med anti-VEGF-injektioner. Optikusneuritis behandles med steroider. Brilleoptimering med antirefleksbelægning og god belysning i hjemmet kan lindre i tilfælde, der ikke er fuldt behandlingsegnede.
Hvad kan man selv gøre?
God belysning hjemme er afgørende for at kompensere for nedsat kontrastsyn. Anvend højkontrastomgivelser ved fx at bruge hvide skifter med sort tekst. Vær opmærksom på faldrisikoen i trappegang og på ukendt terræn. Kontakt øjenlæge regelmæssigt, særligt ved kendte risikosygdomme som diabetes eller grøn stær.
