Neuroretinitis er en betændelsestilstand, der omfatter både synsnervehovedet og den omgivende nethinde. Tilstanden kendetegnes ved papilhævelse og et karakteristisk stjerneformet ekssudat i makula, som ofte først opstår dage til uger efter de første synssymptomer.
Hvad er neuroretinitis?
Neuroretinitis er en subtype af optikusneuritis, hvor betændelsen spreder sig fra synsnerven ud i den perifere makula. Den karakteristiske makulære stjerne opstår, fordi lækage fra papillen afsatter lipid- og proteinaflejringer langs nethindens løbelinjer. Tilstanden skelner sig fra klassisk optikusneuritis ved den stellate makulaforandring og ved ikke at være relateret til dissemineret sklerose.
Sygdomsudvikling
Sygdommen debuterer typisk med ensidigt synstab over dage, ofte i form af centralt svækket syn og nedsat farvesyn. Papilhævelsen ses fra starten, mens det makulære stjerneekssudat først dukker op efter 1–3 uger og kan persistere i måneder. Ekssudatet resorberes gradvist, og papilhævelsen aftager over 6–8 uger.
Forekomst
Neuroretinitis er ikke almindelig, men er en vigtig differentialdiagnose ved papilhævelse med synstab. Tilstanden ses oftest hos unge og midaldrende voksne. Kattekradssygdom (Bartonella henselae) står for omkring to tredjedele af de infektiøse tilfælde, mens resten kan skyldes andre infektioner eller være idiopatisk (Lebers idiopatiske stellate neuroretinitis).
Risikofaktorer
Risikofaktorerne afspejler de underliggende infektiøse årsager, og anamnesen er ofte afgørende.
- Kattekradssygdom — eksponering for katte, især killinger med lopper.
- Borrelia — fluåtbid i endemiske områder.
- Syfilis — ubeskyttet seksuel kontakt.
- Virale infektioner — herpes simplex, varicella zoster, influenza eller nylig luftvejsinfektion.
- Toxoplasmose — eksponering gennem råt kød eller kontakt med kattefæces.
Diagnostik
Diagnosen stilles ved fundoskopi med påvisning af papilødem og stellat makulafigur. OCT viser subretinal væske og intraretinale ekssudater, mens fluoresceinangiografi kan dokumentere papillær lækage. Blodprøver inkluderer serologi for Bartonella, Borrelia og syfilis samt eventuelt toxoplasmose-antistoffer. MR-skanning kan overvejes for at udelukke anden årsag til papilødem.
Behandling
Behandlingen afhænger af årsagen. Kattekradsneuroretinitis behandles ofte med antibiotika, især hos patienter med betydeligt synstab, og syfilis og borrelia kræver specifik antibiotisk behandling. Idiopatiske tilfælde er selvbegrænsende, men steroid kan overvejes ved udtalt inflammation.
- Doxycyklin eller azithromycin — ved kattekradsneuroretinitis.
- Intravenous penicillin — ved okulær syfilis eller Lyme-relateret neuroretinitis.
- Systemiske steroider — overvejes som supplement ved kraftig betændelse.
- Monitorering — gentagen OCT og synsfelt for at følge restitutionen.
Prognose
Prognosen er generelt god, og de fleste patienter genvinder det meste af synet over 2–6 måneder. En mindre andel ender med blivende reduceret synsstyrke eller nedsat farvesyn, især ved forsinket diagnose. Recidiver forekommer, men er sjældne.
