Grenarterieokklusion (arteriel blodprop i øjet, på engelsk: Branch Retinal Artery Occlusion, BRAO) er en øjensygdom, hvor en af de mindre pulsårer, som forsyner nethinden med blod, bliver blokeret. Nethinden er det lysfølsomme væv bagerst i øjet, og blodforsyningen er afgørende for, at den kan fungere normalt. Når blodet i en gren af centralarterien afbrydes, opstår der iltmangel i det tilsvarende område af nethinden, hvilket kan føre til pludseligt synstab i en del af synsfeltet. Sygdommen er som regel smertefri og kræver hurtig undersøgelse, da den kan være tegn på kredsløbsforstyrrelser andre steder i kroppen – særligt i hjertet eller hjernen.
Sygdomsudvikling
Grenarterieokklusion opstår, når en lille blodprop eller fedtpartikel sætter sig fast i en af nethindens mindre arterier. Denne blokering forhindrer iltet blod i at nå ud til det område, der forsynes af den ramte arterie. Uden ilt og næringsstoffer begynder nethindens celler hurtigt at tage skade. Synsforstyrrelsen opstår pludseligt og svarer til det område af synsfeltet, som rammes af iltmangel.
Blodproppen stammer typisk fra halspulsåren eller hjertet, og derfor er sygdommen ofte en lokal manifestation af mere udbredt åreforkalkning eller blodpropstendens.
Forekomst
Grenarterieokklusion er en sjælden, men veldokumenteret tilstand. Den forekommer hyppigst hos personer over 50 år og rammer som regel kun ét øje. Synstabet afhænger af, hvilken gren af nethindens arterier der rammes. Hvis makula (den gule plet) ikke er involveret, kan det centrale syn bevares, men synsfeltet vil være påvirket.
Tilstanden ses oftere hos personer med kendt hjerte-kar-sygdom, men kan også være det første tegn på et underliggende problem i kredsløbet.
Risikofaktorer
De vigtigste risikofaktorer for grenarterieokklusion ligner dem, man ser ved blodprop i hjertet eller hjernen:
- Forhøjet blodtryk
- Forhøjet kolesterol
- Åreforkalkning (aterosklerose)
- Diabetes
- Hjerterytmeforstyrrelser (f.eks. atrieflimren)
- Rygning
- Tidligere blodprop eller TCI (forbigående blodprop i hjernen)
Yngre personer kan i sjældne tilfælde få sygdommen på grund af migræne, betændelsestilstande i blodkar (vaskulitis) eller blodsygdomme.
Diagnostik
Diagnosen stilles af en øjenlæge og baseres på symptomer og fund ved undersøgelse af nethinden. Ved pludseligt synstab i en del af synsfeltet er hurtig vurdering vigtig.
Undersøgelser kan omfatte:
- Synstest og synsfeltundersøgelse
- Undersøgelse af nethinden med spaltelampe og linse, hvor man ofte ser et blegt område i nethinden i det område, der har manglet blodforsyning
- Optisk kohærens tomografi (OCT) – viser hævelse eller skade i de ramte lag af nethinden
- Fluorescein angiografi (FA) – kontraststofsundersøgelse, som vise blodgennemstrømningen i nethindens kar, og som kan anvendes ved tvivlstilfælde
Behandling
Der findes desværre ingen behandling, der kan synet, når først skaden er sket. Den vigtigste behandling består i hurtig udredning og forebyggelse af nye tilfælde – både i øjet og andre steder i kroppen. Der henvises derfor til neurolog mhp. udredning for blodpropper. En senkontrol hos en praktiserende øjenlæge kan være relevant for at undersøge for evt. karnydannelser og trykproblemer, som i sjældne tilfælde kan opstå i efterforløbet.
Prognose
Prognosen afhænger af, hvor stort et område af nethinden der har været ramt. Hvis makula (den gule plet) er påvirket, vil der være varigt nedsat centralsyn. Grenarterieokklusion kan være det første tegn på alvorlig kredsløbssygdom. Risikoen for blodprop i hjernen eller hjertet er forhøjet, og derfor er det vigtigt med grundig udredning og behandling af underliggende risikofaktorer.
