Schlemms kanal er en cirkulær kanal i forkammerets yderhjørne, som udgør hovedafløbet for øjets kammervand. Dens funktion er afgørende for reguleringen af det intraokulære tryk, og sygdomme i kanalen er en væsentlig mekanisme bag udvikling af glaukom.
Anatomi
Schlemms kanal er et endotelbeklædt lumen beliggende mellem det korneosclerale og uveale trabekelværk ydre overflade og sclera. Kanalen løber cirkulært hele vejen rundt om kammervinklen og har en diameter på cirka 200–400 µm. Fra kanalen udgår kollektorkanaler, der leder kammervandet videre til episclerale vener og derfra til den systemiske cirkulation. Strukturen er tæt forbundet med kammervinklen, som danner den anatomiske adgang.
Funktion
Kammervand dannes i ciliærlegemet og strømmer fra bagkammeret gennem pupillen til forkammeret. Herfra passerer det trabekelværket, krydser det juxtakanalikulære væv og ender i Schlemms kanal. Størstedelen af afløbet sker passivt efter hydrostatisk tryk, og kanalens egne endotelceller danner mikroåbninger, som regulerer passagen. Et mindre volumen dræneres uveoskleralt. Balancen mellem produktion og afløb bestemmer det intraokulære tryk, og selv små ændringer i kanalens funktion kan give klinisk betydende trykstigning.
Klinisk betydning
Schlemms kanal spiller en central rolle i glaukomets patofysiologi.
- Åbentvinklet glaukom — se POAG; modstand i det juxtakanalikulære væv og kanalens vægge.
- Pseudoeksfoliationsglaukom — se PEX; materiale aflejret i kanalen giver nedsat afløb.
- Pigmentglaukom — pigment tilstopper trabekelværket og kanalen.
- Kirurgisk mål — se MIGS; mange moderne indgreb anlægges i Schlemms kanal.
- Normaltryks-glaukom — trods normal systemisk tryk kan strukturen være funktionelt forringet.
Undersøgelse
Kanalen kan ikke ses direkte, men vurderes indirekte ved gonioskopi, hvor kammervinklens bredde og pigmentering kan give oplysninger om afløbet. Anterior segment OCT kan visualisere kanalen og dens kollektorkanaler i høj opløsning. Episclerale venetrykmålinger og aqueous angiography er specialmetoder, som bruges i forskning og særlige kliniske situationer.
Behandling rettet mod kanalen
Mange moderne behandlinger sigter direkte på at forbedre gennemstrømningen i Schlemms kanal.
- Selektiv laser-trabekuloplastik (SLT) — målrettet trabekelværket foran kanalen.
- iStent og Hydrus — mikrostents, der skaber en direkte åbning ind i kanalen.
- Gonioskopi-assisteret trabekulotomi — ab interno-åbning af kanalen.
- Canaloplasty — udspiling af kanalen ved hjælp af et specielt kateter.
- Trabekulektomi — klassisk operation, der skaber et filtrerende alternativ uden om kanalen.
Betydning for det kliniske arbejde
Schlemms kanal har de seneste årtier fået en ny rolle som et af de vigtigste behandlingsmål ved glaukom. Forståelsen af kanalens anatomi og funktion er afgørende for at vælge den rigtige operation og for at følge patientens tryk over tid. Forskning i kanalens regulering og selvkontraktile evne peger mod fremtidige målrettede behandlinger.
