Sclera — også kaldet senehinden eller øjenhviden — er det hvide, seje lag, der omslutter det meste af øjet. Sclera giver øjet dets form og beskytter de indre strukturer mod slag, tryk og infektioner. Selvom man ofte kun lægger mærke til sclera, fordi den er hvid og synlig, er den en afgørende del af øjets arkitektur og stabilitet.

 

Hvad er sclera?

Sclera er et tykt, uigennemsigtigt bindevævslag bestående af kollagenfibre arrangeret i uregelmæssige, tætte bundter. Den udgør cirka fem sjettedele af øjets ydre kapsel, mens den sjette del foran øjet er hornhinden. Sclera er tykkest bagtil, hvor den er omkring 1 mm tyk, og tyndest ved indstikningsstedet for de ydre øjenmuskler, hvor den kan være ned til 0,3 mm. Farven er hvid til let gullig hos voksne og kan være blålig hos børn, fordi den er tyndere og lader den underliggende choroidea skinne igennem.

 

Hvordan fungerer det?

Sclera har tre hovedfunktioner. For det første giver den mekanisk beskyttelse af øjets indre — nethinde, glaslegeme, linse og kammervæsker — mod udefrakommende kræfter. For det andet fungerer den som fastgørelsespunkt for de seks ydre øjenmuskler, så øjet kan bevæges præcist. For det tredje hjælper sclera med at opretholde et stabilt intraokulært tryk ved at modstå udspiling. Ved overgangen til hornhinden findes limbus, et biologisk knudepunkt med stamceller og kammervandets afløbsstrukturer.

 

Betydning for synet

Sclera har ikke selv en optisk funktion, men er forudsætningen for, at de optiske strukturer kan fungere. En stabil, rund øjenform er nødvendig, for at billedet fokuseres skarpt på nethinden. Hvis sclera bliver for eftergivelig — for eksempel ved svær myopi — bliver øjet længere, og synet påvirkes. Scleras styrke er også essentiel for at holde kammervandets tryk stabilt, hvilket er vigtigt for synsnerven og nethindens funktion.

 

Hvad kan gå galt?

Sclera kan rammes af flere tilstande: episkleritis (overfladisk betændelse i det tynde lag over sclera), skleritis (dybere og mere alvorlig betændelse, ofte forbundet med reumatologiske sygdomme), scleral tynding ved høj myopi eller efter operation, pigmentforandringer, og i sjældne tilfælde scleral ruptur ved kraftige traumer. Ved bindevævssygdomme som osteogenesis imperfecta kan sclera blive unormalt blålig. Kirurgiske indgreb som skleral buckling ved nethindeløsning udnytter scleras mekaniske styrke til at holde nethinden på plads.

 

Sådan undersøges det

Øjenlægen vurderer sclera ved spaltelampeundersøgelse, hvor farve, karforandringer, ømhed og eventuelle ødem kan ses. Ved mistanke om skleritis suppleres med blodprøver og reumatologisk udredning. Anterior segment OCT og ultralyd biomikroskopi kan vise scleras tykkelse og eventuelle knuder. Hos patienter med høj myopi kan man også følge scleras strækning over tid.