Pupillen er øjets åbning, og dens størrelse reguleres af et fint samspil mellem to musklelag i iris. Men pupillen er ikke kun en optisk blænder. Den afspejler vågenheden eller trætheden, følelser, virkningen af medicin og kan i klinisk sammenhæng være et af de første tegn på en alvorlig tilstand.
To muskler styrer pupillen
Pupilstørrelsen bestemmes af to muskler: sphincter pupillae, som trækker pupillen sammen (miosis) under parasympatisk kontrol, og dilatator pupillae, som udvider pupillen (mydriasis) under sympatisk kontrol. Balancen mellem disse to systemer giver pupillen dens konstante, fine variation. Læs mere i iris, pupil og ciliaremusklen.
Følelsesmæssige signaler
Pupillen udvider sig, når vi bliver interesserede, forelskede, forskrækkede eller koncentrerede. Det sker, fordi det sympatiske nervesystem aktiveres og frigiver noradrenalin. Studier af pupildilatation (pupillometri) bruges i dag i forskning inden for psykologi, markedsføring og smerteforskning, fordi pupillen giver en objektiv måling af mental aktivering.
Omvendt trækker pupillen sig sammen ved ro, træthed og afslapning. Denne reaktion hører sammen med det parasympatiske "rest-and-digest"-mønster.
Lysreaktion og nærrefleks
Den klassiske pupilrefleks er reaktionen på lys, hvor synsbanerne og hjernestammen samarbejder om at knibe pupillen sammen, når lyset rammer nethinden. En tilsvarende nærrefleks aktiverer pupilsammentrækning, når vi fokuserer på noget tæt på os. Begge dele vurderes i en grundlæggende pupilundersøgelse.
Når pupillerne er forskellige
Lige store pupiller (isokore) er normen, men mindre forskelle på op til 1 mm kan være fysiologiske. Større forskelle — anisokori — kan skyldes neurologiske tilstande, øjenmedicin eller skader på iris. Når en pupil reagerer anderledes på lys end den anden, betegnes det som en relativ afferent pupil defekt (RAPD), som er et klassisk tegn på ensidig synsnerve- eller nethindesygdom.
Unikke pupiltyper
En Adies pupil er en stor, langsomt reagerende pupil, som typisk ses hos yngre kvinder og skyldes forstyrrelse af parasympatikus. Horner-pupillen, der ses ved Horners syndrom, er lille og ledsages af ptose og nedsat svedproduktion på samme ansigtsside. Argyll Robertson-pupillen reagerer kun på nærhed og ikke på lys, og ses ved visse former for neurosyfilis.
Medicin og pupiller
Mange lægemidler påvirker pupilstørrelsen. Opioider giver små (miotiske) pupiller, mens antikolinerge midler, amfetamin og kokain giver store (mydriatiske) pupiller. Ved øjenlægens undersøgelse anvendes mydriatika som tropikamid for at udvide pupillen og se ind til nethinden.
Pupillen som diagnostisk vindue
Pupillen er et let observerbart, men rigt informativt vindue til nervesystemet. En pludselig ensidig stor pupil kan være tegn på kranienerveparese eller forhøjet tryk i kraniet. Symmetriske, livlige og lysreagerende pupiller er et af de mest betryggende tegn på et velfungerende synssystem. Pupillens sprog er kort sagt et af øjenlægens vigtigste vinduer — både til øjet, hjernen og menneskets sindstilstand.
