Superior limbisk keratokonjunktivitis (SLK) er en kronisk, tilbagevendende betændelsestilstand, der rammer den øvre del af hornhinden og bindehinden. Tilstanden er ofte underdiagnosticeret, fordi de typiske forandringer er skjult under det øvre øjenlåg og kun ses, når låget løftes. SLK kan være meget generende for patienten og er vigtig at kende til i dansk øjenpraksis, fordi den har en tydelig association med stofskiftesygdom.

 

Hvad er superior limbisk keratokonjunktivitis?

SLK blev først beskrevet af Frederick Theodore i 1963 og omtales derfor også som Theodores SLK. Tilstanden er karakteriseret ved rødme, fortykkelse og inflammation af bindehinden over den øvre del af hornhinden (den superiore tarsale og bulbære konjunktiva) samt keratopati i det superiore limbale område af hornhinden. Forandringerne skyldes formentlig en mekanisk påvirkning fra det øvre øjenlåg i kombination med en inflammatorisk proces. Tilstanden er bilateral i omkring halvdelen af tilfældene, men er ofte asymmetrisk i sværhedsgrad.

 

Sygdomsudvikling

SLK har typisk et kronisk, svingende forløb med perioder med forværring og bedring. I de aktive faser oplever patienten øget irritation, rødme og fremmedlegemefornemmelse, mens der i rolige perioder kan være færre symptomer. Tilstanden kan vedvare i år og har tendens til at recidivere. De inflammatoriske forandringer i den superiore bindehinde medfører over tid en fortykkelse og keratinisering af vævet, og hornhindeoverfladen i det øvre område kan udvikle punktat epitelfarvning, filamentære forandringer og i sjældne tilfælde pannus (karindvækst). Hos mange patienter brænder tilstanden ud efter en årrække, men den kan være langvarig og generende i den aktive fase.

 

Forekomst

SLK er relativt sjælden, men sandsynligvis underdiagnosticeret, fordi de kliniske fund er skjult under øvre øjenlåg. Tilstanden rammer overvejende kvinder, med en kvinde-til-mand-ratio på omkring 3:1. Den ses hyppigst hos midaldrende og ældre voksne. Der er en tydelig association med thyreoideasygdom, og op til 50 procent af patienterne med SLK har samtidig eller tidligere diagnosticeret stofskiftesygdom, især Graves' sygdom eller Hashimotos thyroiditis.

 

Risikofaktorer

De vigtigste kendte risikofaktorer for SLK er:

  • Thyreoideasygdom — både Graves' sygdom og Hashimotos thyroiditis er stærkt associeret med SLK, og alle patienter med SLK bør screenes for stofskiftesygdom.
  • Kvindeligt køn — kvinder er betydeligt hyppigere ramt end mænd.
  • Tørre øjne — nedsat tåreproduktion eller ændret tårefladssammensætning kan disponere for den mekaniske irritation af den superiore konjunktiva.
  • Mekanisk påvirkning fra øjenlåget — løs eller overflødig konjunktiva i det superiore område kan øge den mekaniske friktion ved blink.

 

Diagnostik

Diagnosen stilles ved spaltelampeundersøgelse med eversion (udkrængning) af det øvre øjenlåg. De typiske fund omfatter rødme og fortykkelse af den superiore bulbære konjunktiva, papillær reaktion på den superiore tarsale konjunktiva, samt punktat epitelfarvning af den øvre hornhinde og den tilstødende bindehinde ved fluorescein- eller rose bengal-farvning. I nogle tilfælde ses filamentære forandringer på hornhinden. Det er vigtigt at skelne SLK fra andre tilstande, der kan give lignende symptomer, herunder blefaritis, tørre øjne og floppy eyelid syndrome. Blodprøver for thyreoidea-funktion bør tages hos alle patienter med nydiagnosticeret SLK.

 

Behandling

Behandlingen af SLK kan være udfordrende, og ofte er det nødvendigt at kombinere flere tiltag:

  • Kunstige tårer og lubrikation — intensiv smøring af øjenoverfladen er grundstenen i behandlingen og kan reducere den mekaniske irritation.
  • Solvønitrat-applikation — påføring af 0,5–1 procent sølvnitrat på den superiore tarsale konjunktiva er en klassisk og effektiv behandling, der reducerer inflammationen og fortykkelsen af bindehinden.
  • Bandagekontaktlinse — en terapeutisk kontaktlinse kan beskytte hornhindens overflade mod den mekaniske friktion fra øvre øjenlåg.
  • Termisk eller kemisk kauterisation — af den superiore konjunktiva kan overvejes i resistente tilfælde.
  • Konjunktival resektion — kirurgisk fjernelse af den fortykk ede, overflødige superiore bindehinde kan være effektivt ved svære, behandlingsresistente tilfælde.
  • Behandling af underliggende thyreoideasygdom — korrekt regulering af stofskiftet kan have en gavnlig effekt på øjentilstanden.

 

Prognose

SLK er en kronisk tilstand, men prognosen er generelt god på lang sigt. De fleste patienter kan opnå tilstrækkelig symptomkontrol med konservativ behandling. Tilstanden brænder typisk ud efter en årrække, særligt når den underliggende thyreoideasygdom er velbehandlet. Vedvarende hornhindeforandringer som superficiel vaskularisering eller arvannelse er sjældne, men kan forekomme ved langvarig, ubehandlet sygdom. Den vigtigste faktor for et godt udfald er korrekt diagnostik, fordi mange patienter bliver behandlet for tørre øjne i årevis, før den korrekte diagnose stilles og målrettet behandling påbegyndes.