Traumatisk hyfem er en ansamling af blod i forreste øjenkammer efter et stumpt eller penetrerende traume. Tilstanden er en øjenlægelig akutsituation, fordi den kan give akut trykstigning, farvning af hornhinden og synstab. Alle patienter med mistænkt hyfem skal undersøges af øjenlæge samme dag, også ved beskedne mængder blod.

 

Hvad er traumatisk hyfem?

Hyfem betyder bogstaveligt "blod i kammeret" og opstår, når kar i iris eller ciliaerlegemet sprænges ved traume. Blodet lægger sig i bunden af forreste kammer som en synlig spejlflade, der kan ses med det blotte øje ved større mængder. Små mængder ses kun i spaltelampe og kaldes mikrohyfem.

 

Sygdomsudvikling

Ved de fleste hyfemer stopper blødningen af sig selv inden for timer, men i 10–25 % af tilfældene opstår en ny, ofte kraftigere blødning 2–5 dage efter traumet — en såkaldt rebleed. Risikoen for komplikationer er derfor størst i den første uge. Blodet absorberes typisk over 4–7 dage.

 

Forekomst

Traumatisk hyfem ses hyppigst hos drenge og unge mænd i forbindelse med boldspil, slagsmål, legetøjsulykker og arbejdsskader. Incidensen i Danmark er ca. 12 pr. 100.000 pr. år, og brug af beskyttelsesbriller kunne forebygge langt de fleste tilfælde.

 

Risikofaktorer

Både patient- og traumefaktorer påvirker forløbet.

  • Stumpt boldtraume — fx squashbold, paintball, airsoft og proppistoler.
  • Antikoagulantia og NSAID — øger risikoen for rebleeding.
  • Hæmoglobinopati — især seglcelleanæmi og seglcelletrait disponerer til akut trykstigning.
  • Manglende øjenværn — ved sport, arbejde med værktøj og hobbyer.

 

Diagnostik

Undersøgelsen indledes med synsmåling og tonometri. Spaltelampen viser mængden af blod, og det er vigtigt at udelukke penetrerende skade, commotio retinae og subluksation af linsen. Ultralyd er nyttigt, når blødninger forhindrer direkte fundusindblik. Gonoskopi udsættes typisk 2–4 uger for at undgå rebleed.

 

Behandling

Behandlingen sigter mod at forebygge rebleed, hindre trykstigning og undgå blodfarvning af hornhinden.

  • Hvile og hovedeleveret leje — fremmer sedimentering af blodet.
  • Øjenskærm om natten — beskytter mod utilsigtet gnubning.
  • Cycloplegika og topiske steroider — reducerer inflammation og kammerspasmer.
  • Trykbehandling — topiske betablokkere, alfa-agonister og acetazolamid ved trykstigning.
  • Antifibrinolytika — traneksamsyre kan overvejes ved større hyfem.
  • Kirurgisk evakuering — ved vedvarende højt tryk, blodfarvning af hornhinden eller otte dages udtalt hyfem.

 

Prognose

Prognosen er god ved små ukomplicerede hyfemer. Ved større hyfemer og rebleeds stiger risikoen for kronisk glaukom, endoteldekompensation og traumatisk glaukom. Alle patienter skal have livslang monitorering af øjentrykket, fordi vinkelrecessionsglaukom kan debutere år efter traumet.