Commotio retinae opstår efter stump øjentrauma og giver karakteristiske hvidlige forandringer i nethinden. Tilstanden ses typisk efter slag, bold- eller sportsulykker og kræver hurtig vurdering af en øjenlæge.

 

Hvad er commotio retinae?

Commotio retinae er en tilstand, der opstår, når en stump traumatisk kraft rammer øjeæblet og forårsager forbigående ødematøse forandringer i nethinden. Det yderste lag af nethinden – fotoreceptorerne og det retinale pigmentepitel – påvirkes, og der opstår et karakteristisk hvidligt, mælkeagtigt udseende kaldet "Berlin's hvide". Nervecellerne i nethinden svulmer midlertidigt op og mister deres normale gennemsigtighed som følge af intracellulær ødem og forstyrret metabolisme.

 

Sygdomsudvikling

I de første timer til dage efter traumet ses en hvidlig fortykkelse i nethinden, oftest centralt (makulært) eller perifert. Ødemen er som regel forbigående, og i mange tilfælde normaliseres fundus-billedet inden for 1–3 uger. Hos en del patienter er skaden dog tilstrækkelig til at forårsage varig funktionsnedsættelse, særligt ved makulainvolvering. OCT-undersøgelse viser karakteristisk forstyrrelse i fotoreceptorlaget (IS/OS-overgangen), og dette fund korrelerer bedst med patientens synsprognose.

 

Forekomst

Commotio retinae ses hyppigst hos unge, aktive mænd i forbindelse med sportsulykker (bold, kampsport), arbejdsulykker og trafikulykker. Tilstanden er den hyppigste traumatiske nethindeskade ved stump øjentrauma og er sandsynligvis underdiagnosticeret, da milde tilfælde kan passere uopdaget uden øjenlægeundersøgelse.

 

Risikofaktorer

Risikoen for commotio retinae er størst ved direkte stump vold mod øjeæblet:

  • Stump øjentrauma — direkte slag mod øjeæblet fra en bold, knytnæve eller redskab.
  • Kontaktsport — boksning, rugby, kampsport og boldspil er hyppige årsager.
  • Arbejdsulykker — slag fra redskaber, faldende genstande eller eksplosionstrykbølger.
  • Trafikulykker — airbag-udløsning og direkte ansigtsimpaktion.
  • Høj nærsynethed — myope øjne med tyndere nethinde kan være mere sårbare over for traumatiske skader.

 

Diagnostik

Diagnosen stilles ved fundoskopi og spaltelampemikroskopi, hvor den hvide fortykkelse i nethinden er karakteristisk. OCT er den mest følsomme metode til at påvise og kvantificere forandringerne i fotoreceptorlaget. Fluoresceinangiografi kan bidrage til at udelukke vaskulære komplikationer og vurdere retinal perfusion. Synsfeltsundersøgelse kan afsløre relative eller absolutte skotomer svarende til det afficerede nethindeareal.

 

Behandling

Der eksisterer ingen dokumenteret medicinsk behandling af commotio retinae i sig selv. Håndteringen er primært observerende:

  • Observation og hvile — Patienten tilrådes ro fra kontaktsport i den akutte fase for at undgå yderligere trauma.
  • Regelmæssig kontrol — Opfølgning med OCT og fundoskopi for at monitorere heling eller tegn på komplikationer.
  • Screening for nethindelæsioner — Perifer retina undersøges grundigt med indirekte oftalmoskopi for at udelukke nethinderift eller nethindeløsning.
  • Laserbehandling af rift — Eventuelle nethindelæsioner behandles med retinal laserkoagulation.

 

Prognose

Prognosen er generelt god ved mild til moderat commotio retinae uden makulainvolvering, og de fleste patienter genvinder fuld synsstyrke. Centrale tilfælde med makulaødem har en mere reserveret prognose, og en del patienter oplever vedvarende synssænkning, nedsat kontrastsyn eller metamorfopsi. Tidlig vurdering og tæt monitorering hos øjenlægen er vigtig for at opdage og behandle eventuelle komplikationer tidligst muligt.