Blodsukkerniveauet har stor betydning for øjnenes sundhed. Både diabetes og kosten påvirker hornhinde, linse og nethinde, og højt sukkerindtag kan på længere sigt øge risikoen for alvorlige øjensygdomme. Her ser vi på forbindelsen mellem kost, blodsukker og øjenhelbred.
Blodsukker og øjnene — hvordan hænger det sammen?
Glukose trænger passivt ind i linsen og nethinden, uden at krop eller øje kan regulere det tæt. Ved høje niveauer ophobes glukose og omdannes til sorbitol, som trækker vand med sig. Det kan give fluktuerende syn, accelereret katarakt og skade på de små blodkar i nethinden. Ved udtalt hyperglykæmi ses også midlertidig nærsynethed pga. linsens hævelse.
Diabetes og øjensygdom
Diabetes er den hyppigste årsag til synsnedsættelse hos erhvervsaktive voksne. Den kan give:
- Diabetisk retinopati — mikroangiopati i nethinden.
- Diabetisk makulaødem — hævelse i centralsynet.
- Hurtigere udvikling af grå stær.
- Øget risiko for grøn stær, herunder neovaskulært glaukom.
- Nedsat heling og øget risiko for infektion efter kirurgi.
Sukker i kost — betyder det noget for raske øjne?
Hos mennesker uden diabetes er der begrænset evidens for, at moderat sukkerindtag direkte skader øjnene. Men kronisk højt blodsukker og metabolisk syndrom øger risikoen for type 2-diabetes og dermed på sigt for diabetiske øjenkomplikationer. Store epidemiologiske studier tyder også på sammenhæng mellem højglykæmisk kost og AMD.
Kost, der beskytter øjnene
En kost med mange grøntsager, bær, fisk og kostfibre og moderat kulhydratindtag holder blodsukkeret stabilt. Særligt vigtige næringsstoffer er lutein og zeaxanthin, omega-3-fedtsyrer, A-vitamin og zink. Undgå kraftig sukker-top-load (sukkerholdige drikke, slik, raffinerede kulhydrater) og prioriter langsomt optagelige kulhydrater.
Hvad kan man selv gøre?
Få målt HbA1c ved lægen, hvis du har familiær disposition, overvægt eller er over 45 år. Bevæg dig dagligt — motion forbedrer insulinfølsomhed og øjenblodgennemstrømning. Sørg for regelmæssige øjenundersøgelser, særligt hvis du er diabetiker. Diabetikere i Danmark tilbydes screening for diabetisk retinopati hvert 1-2 år; deltag altid i denne screening.
Hvornår skal man til øjenlæge?
Ved pludselige synsforandringer, fluktuerende syn eller metamorfopsi skal man kontakte øjenlæge samme eller næste dag. Blodsukkersvingninger kan give reversible symptomer, men kan også afsløre diabetisk retinopati, som kræver hurtig indsats.
