Traumatisk katarakt er en linseoplumstring, der opstår som følge af direkte øjenskade. I modsætning til aldersbetinget grå stær kan tilstanden ramme alle aldre og kræver håndtering, der tager højde for det underliggende traume.
Hvad er traumatisk katarakt?
Traumatisk katarakt er en opacificering (oplumstring) af øjets linse som direkte følge af mekanisk, kemisk eller strålingsrelateret skade på øjet. Linsen er normalt klar og gennemsigtig, men efter traumer kan linseproteinerne denaturere og kapslerne perforeres, hvilket fører til hurtig opacificering. Tilstanden kan være unilateral og ses i alle aldersgrupper, hyppigst hos unge mænd og børn.
Sygdomsudvikling
Traumatisk katarakt kan udvikle sig meget hurtigt – inden for timer til dage – særligt ved penetrerende traumer, der perforerer linsekapslerne og giver kammervand adgang til linsen. Ved stumpe traumer (kontusionskatarakt) ses ofte en stærløbeagtig, stjerne- eller blomsterlignende opacitet bag linsen. Subkapsulære opaciteter er typiske ved strålingseksponering og kortikosteroidbrug. Uden behandling kan den traumatisk oplumsede linse forhindre normal synsfunktion og hos børn føre til amblyopi.
Forekomst
Traumatisk katarakt er en af de hyppigste konsekvenser af penetrerende og stumpt øjentrauma. Globalt er traumatisk katarakt en væsentlig årsag til synshandikap hos unge mennesker og børn. I Danmark ses tilstanden primært efter arbejdsulykker, sportsulykker og trafikulykker.
Risikofaktorer
Risikofaktorer for traumatisk katarakt inkluderer:
- Penetrerende øjentrauma — glas- eller metalsklær, der gennemtrænger linsen direkte.
- Stumpet vold mod øjet — slag eller bold mod øjeområdet kan give kontusionskatarakt.
- Kemisk læsion — syrer og baser kan diffundere ind i øjet og skade linsen.
- El-ulykker — elektrisk strøm kan passere gennem øjet og give bilateral katarakt.
- Ioniserende stråling — røntgenstråling og radioterapi kan prædisponere til posterior subkapsulær katarakt.
- Manglende øjenbeskyttelse — arbejde uden visir eller beskyttelsesbriller øger risikoen markant.
Diagnostik
Diagnosen stilles ved spaltelampemikroskopi, der viser linseoplumstringen og dens placering (anterior, posterior eller total). Det er vigtigt at undersøge øjets trykniveau (øjentryksmåling) og vurdere nethinden med fundoskopi. Ved penetrerende traumer er røntgen eller CT-scanning nødvendig for at udelukke intraokulart fremmedlegeme. Ultralydsscanning er nødvendig, når fundus ikke kan ses på grund af opacificering.
Behandling
Behandlingen er kirurgisk og afhænger af skadens art og patientens alder:
- Fakoemulsifikation — standardmetoden til fjernelse af den oplumsede linse med efterfølgende kunstig linseimplantation (IOL).
- Aspirationssuktion — anvendes hos børn, hvor linsen endnu er blød og kan aspireres uden ultralyd.
- Forebyggelse af amblyopi — hos børn er hurtig kirurgi og efterfølgende okklusionsbehandling afgørende for at undgå amblyopi.
- Håndtering af komplikationer — samtidige intraokulare læsioner som nethindeløsning eller glaslegemelæsioner behandles særskilt.
Prognose
Prognosen afhænger af omfanget af den samlede øjenskade. Isoleret traumatisk katarakt uden ledsagende nethinde- eller synsnerveskade har generelt god prognose efter vellykket kirurgi. Hos børn er tidlig intervention og amblyopibehandling afgørende for det endelige synsresultat. Brug af sikkerhedsbriller og personligt øjenværn er den vigtigste forebyggelse.
