Akkommodationsspasme er en tilstand, hvor øjets ciliarmuskel trækker sig ufrivilligt sammen og fastlåser linsen i en nærindstilling. Det medfører, at patienten oplever forbigående nærsynethed (myopi), som kan forveksles med ægte refraktionsfejl. Tilstanden ses hyppigst hos børn og unge voksne og kan opdages ved en grundig refraktionstest.

 

Hvad er akkommodationsspasme?

Akkommodation er øjets evne til at skifte fokus fra fjern til nær ved at ændre linsens krumning via ciliarmusklen (strålelegemet). Ved akkommodationsspasme forbliver ciliarmusklen kontraheret, selv når patienten forsøger at se på afstand. Resultatet er en midlertidig nærsynethed — også kaldet pseudomyopi — fordi linsen ikke kan slappe af til sin flade hvileform.

 

Sygdomsudvikling

Tilstanden opstår typisk i forbindelse med langvarigt nærarbejde, fx intens læsning eller skærmtid. Den ufrivillige sammentrækning af ciliarmusklen kan i begyndelsen være kortvarig og svinge i løbet af dagen, men kan udvikle sig til vedvarende spasmer, hvis den udløsende årsag ikke håndteres. I sjældne tilfælde kan akkommodationsspasme være sekundær til neurologisk sygdom, medicin (fx kolinesterasehæmmere) eller traume.

 

Forekomst

Akkommodationsspasme ses især hos skolebørn og unge voksne. Der er en højere forekomst i befolkningsgrupper med meget nærarbejde. Tilstanden er en velkendt årsag til fejldiagnosticering af myopi i børneøjenpraksis, og det anslås, at en vis andel af børn henvist med tilsyneladende nærsynethed reelt har pseudomyopi.

 

Risikofaktorer

Flere faktorer øger risikoen for akkommodationsspasme:

  • Langvarigt nærarbejde — intensiv læsning, skærmtid og arbejde på kort afstand belaster ciliarmusklen og er den hyppigste udløser.
  • Ung alder — børn og unge har en meget aktiv akkommodation, hvilket gør dem mere sårbare.
  • Stress og træthed — psykisk belastning kan forværre muskelspændingen.
  • Visse lægemidler — kolinesterasehæmmere og andre parasympatomimetika kan fremprovokere spasme.
  • Ikke-korrigeret hyperopi — kronisk overakkommodation for at kompensere for langsynethed kan disponere for spasmer.

 

Diagnostik

Diagnosen stilles ved at sammenligne refraktionen målt med og uden cykloplegiske øjendråber (fx cyklopentolat). Dråberne lammes ciliarmusklen midlertidigt, og forskellen mellem den manifeste og den cykloplegiske refraktion afslører omfanget af spasme. En spaltelampeundersøgelse og en generel øjenundersøgelse supplerer vurderingen. Det er vigtigt at skelne akkommodationsspasme fra ægte myopi, akkommodationsinsufficiens og sjældnere neurologiske årsager.

 

Behandling

Behandlingen retter sig mod den udløsende årsag og kan omfatte:

  • Reduktion af nærarbejde — regelmæssige pauser efter 20-reglen (20 minutter nærarbejde, 20 sekunders kig på 20 fods afstand) anbefales.
  • Cykloplegiske øjendråber — kortvarig brug af atropin i lav dosis eller cyklopentolat kan bryde spasmekredsløbet.
  • Korrekt brillekorrektion — eventuel underliggende hyperopi eller astigmatisme bør korrigeres.
  • Synsøvelser — akkommodations- og konvergenstræning kan styrke den frivillige kontrol over ciliarmusklen.
  • Behandling af underliggende årsag — hvis spasme skyldes medicin eller neurologisk sygdom, justeres behandlingen i samråd med den behandlende læge.

 

Prognose

Prognosen er generelt god. De fleste patienter oplever fuld bedring, når den udløsende faktor håndteres. Hos børn er det afgørende at stille diagnosen korrekt, så unødig brilleordination undgås. Ubehandlet kan vedvarende akkommodationsspasme medvirke til funktionelle synsgener og i sjældne tilfælde bidrage til udvikling af ægte myopi over tid.