Akut makulær neuroretinopati (AMN) er en sjælden øjensygdom, som påvirker den centrale del af nethinden, kaldet makula. Tilstanden viser sig typisk som pludselige skygger eller mørke pletter i synsfeltets midte eller nær midten, ofte uden smerter eller rødme. AMN opstår oftest hos yngre kvinder og er forbundet med forskellige faktorer som infektion, hormonforandringer eller lavt blodtryk. Sygdommen påvirker de dybere lag af nethinden og kan påvises ved hjælp af optisk kohærens tomografi (OCT). Der findes i øjeblikket ingen specifik behandling, men synet kan i nogle tilfælde bedres spontant over tid.
Sygdomsudvikling
AMN udvikler sig hurtigt og viser sig som pludselig synsforstyrrelse, typisk i form af én eller flere mørke pletter i det centrale eller nært centrale synsfelt. Forandringerne opstår i de dybere lag af nethinden, særligt i det område, der kaldes det ydre plexiforme lag og det ydre nukleære lag. Man mener, at sygdommen skyldes en form for midlertidig blodmangel (iskæmi) i de små blodkar, der forsyner dette område.
Skaderne medfører, at det synsindtryk, der normalt ville være skarpt og klart i det ramte område, bliver svagere eller forvrænget. Forløbet er ofte ensidigt, men i nogle tilfælde påvirkes begge øjne. AMN er ikke forbundet med smerter, og øjet ser normalt ud ved almindelig undersøgelse, hvilket kan gøre diagnosen vanskelig uden billeddannelse.
Forekomst
AMN er en meget sjælden tilstand, og den præcise forekomst er ikke kendt. Tilstanden ses hyppigst hos yngre kvinder, ofte i alderen mellem 20 og 40 år. Det antages, at der er flere tilfælde, end der registreres, fordi symptomerne kan være milde og diagnosen kræver specialundersøgelse.
Der er rapporteret om en mulig stigning i tilfælde i forbindelse med visse infektioner – herunder COVID-19 – og brugen af orale præventionsmidler, hvilket kan hænge sammen med ændringer i blodcirkulationen.
Risikofaktorer
Årsagen til AMN er ikke fuldt klarlagt, men sygdommen menes at skyldes en midlertidig nedsat blodforsyning til de dybere lag af nethinden. Flere forskellige faktorer ser ud til at kunne udløse eller bidrage til tilstanden.
Risikofaktorer kan omfatte:
- Virusinfektioner (herunder influenza og COVID-19)
- Brug af hormonelle præventionsmidler
- Lavt blodtryk eller blodtab
- Stærk fysisk belastning eller chok
- Autoimmune sygdomme eller medicin, der påvirker blodkarrene
Hos nogle patienter kan AMN opstå uden nogen åbenlys udløsende årsag.
Diagnostik
Diagnosen stilles af en øjenlæge og kræver typisk avanceret billeddiagnostik, da nethinden ofte ser normal ud ved almindelig undersøgelse. Den mest anvendte metode til at påvise AMN er optisk kohærens tomografi (OCT), som viser karakteristiske ændringer i de dybere lag af nethinden.
Udredningen kan omfatte:
- Undersøgelse med spaltelampe og pupiludvidelse
- OCT, som afslører mørke områder i det ydre plexiforme lag
- Farvefotos eller autofluorescensbilleder af nethinden
Diagnosen er ofte en udelukkelsesdiagnose og kan forveksles med andre makulasygdomme, hvis ikke OCT anvendes.
Behandling
Der findes i øjeblikket ingen specifik eller kurativ behandling for AMN. Da tilstanden sandsynligvis skyldes midlertidig blodmangel i nethinden, handler behandlingen om at identificere og håndtere mulige udløsende faktorer, såsom infektion eller lavt blodtryk.
Behandlingsstrategien omfatter:
- Observation og kontrol hos øjenlæge
- Undgåelse af yderligere udløsende faktorer (fx visse typer medicin)
- Henvisning til egen læge for vurdering af blodtryk, infektion eller anden mulig årsag
I nogle tilfælde forsøges behandling af underliggende tilstande, men der findes ikke dokumenteret medicin, der direkte helbreder AMN.
Prognose
Prognosen ved AMN varierer. Nogle personer oplever, at synet bedres gradvist over uger til måneder, mens andre kan have vedvarende synsforstyrrelser. Ofte bliver man vant til den mørke plet, men den kan i visse tilfælde være generende – især ved læsning eller brug af skærm.
Tilstanden forværres som regel ikke over tid, og mange patienter oplever, at symptomerne stabiliserer sig. Der er dog en lille risiko for, at AMN opstår igen, især hvis man udsættes for de samme udløsende faktorer.
Langt de fleste kan leve et normalt liv med tilstanden, og den fører sjældent til alvorlig synsnedsættelse.
