Fovea er nethindens centrale område og står for vores skarpe, detaljerede syn. Selvom den kun fylder omkring 1 mm², er det her, vi læser, genkender ansigter og opfatter farver i fuld opløsning.
Hvad er fovea?
Fovea ligger i midten af makula — den gule plet — og i dens centrum findes foveola, et område med den højeste tæthed af tappe i hele nethinden. Stavene er derimod fraværende i foveola. Blodkar og indre nethindelag er skubbet til siden, så lyset kan ramme tappene mere direkte, hvilket giver et enestående skarpt billede.
Hvordan fungerer det?
Hver tap i foveola er forbundet til sin egen bipolar- og gangliecelle, en såkaldt privat signalvej. Det betyder, at nervesystemet bevarer maksimal rumlig opløsning uden at samle signaler fra flere celler. Hjernen modtager dermed fra fovea et meget detaljeret og farverigt billede af det, øjet fikserer på. Fordi fovea kun dækker et synsfelt på cirka 2 grader, må øjet hele tiden lave små spring — sakkader — for at flytte fovea hen over scenen og opbygge et samlet billede af omgivelserne.
Betydning for synet
Fovea er ansvarlig for den synsskarphed, vi måler med synstavler, og for kontrast- og farvesynet. Selv mindre skader i fovea giver markant tab af læsesyn og vanskeligheder med detaljeret arbejde, selv om resten af synsfeltet er bevaret. Funktionen af fovea er derfor en hovedparameter ved vurdering af makulasygdomme.
Hvad kan gå galt?
Tilstande, der rammer fovea specifikt, har stor betydning for synet:
- Aldersrelateret makuladegeneration — degeneration af fotoreceptorer og RPE i makula.
- Diabetisk makulaødem — væskeansamling der hæver fovea og giver tågesyn.
- Makulahul — defekt midt i fovea med pludseligt centralt synstab.
- Epiretinal fibrose — membran, der trækker i fovea og fordrejer billedet.
- Cystoid makulaødem — ofte efter kataraktoperation eller uveitis.
Sådan undersøges det
Foveas funktion vurderes med synsprøve, Amsler-gitter og farvesynstest. Strukturen kortlægges med OCT, der viser de enkelte nethindelag i foveola med mikrometerpræcision, samt med fluorescein-angiografi og OCT-angiografi ved mistanke om kar- eller lækageproblemer.


