Bjergvandring, skiferie og flyrejser tager os alle op i højder, hvor luften er tyndere — men få tænker over, hvordan store højder påvirker øjnene. Både synet, tårefilmen og i sjældne tilfælde selve nethinden kan reagere, når ilten bliver knap.
Højdesyge og synet
Fra omkring 2500 meters højde begynder kroppen at mærke det reducerede ilttryk. Hovedpine, træthed og svimmelhed er klassiske tegn på akut højdesyge, og øjnene er ofte blandt de første til at give symptomer. Sløret syn, let dobbeltsyn og vanskelighed ved at fokusere kan opstå allerede ved moderat højde og forsvinder som regel ved nedstigning. I sjældne tilfælde udvikler klatrere på ekstreme højder over 4500 meter såkaldte højdenet-blødninger — små blødninger i nethinden, som kan ses ved fundoskopi. De fleste er symptomfrie og heler spontant, men tilstedeværelsen er et advarselstegn om, at kroppen er belastet.
Tørre øjne og tårefilm i højden
Luften i store højder er tør, kold og ofte blæsende, og det rammer tårefilmen hårdt. Tårerne fordamper hurtigere, og mange oplever kraftige symptomer på tørre øjne på skiferie eller bjergvandring: svien, grus-fornemmelse, rødme og tåget syn, der skifter med blinkene. Kontaktlinsebrugere er særligt udsatte, da linsen selv fordamper hurtigere og samtidig reducerer den naturlige bevægelse af tårerne. Kunstige tårer uden konserveringsmiddel bør medbringes og bruges hyppigt, og briller foretrækkes ofte frem for linser i ekstreme forhold. Solbriller med god sidelukning beskytter mod blæst og UV samtidig.
UV-belastning og sneblindhed
UV-strålingen stiger ca. 10 % for hver 1000 meter, man kommer op, og sne og is reflekterer op til 80 % af strålerne tilbage op i øjnene. Resultatet kan være UV-keratit, bedre kendt som sneblindhed, med kraftigt svidende smerte, lysfølsomhed og tåreflåd 6–12 timer efter eksponeringen. Selv overskyet vejr beskytter ikke — op til 80 % af UV trænger gennem skyerne. Kategori 3–4 solbriller eller skibriller med wraparound-design er obligatorisk ved ophold over skovgrænsen, og ved ekspedition i højbjerge eller polaregne anbefales glaciale briller med sidelukning. Børn skal også bære UV-briller — deres linser er mere gennemsigtige for UV end voksnes.
Flyrejser og kabinetryk
Også flyrejser påvirker øjnene, selv om kabinen er trykreguleret til ca. 2000–2500 meters højde. Den tørre luft i kabinen udtørrer tårefilmen, og lange rejser kan give markant ubehag hos personer med tendens til tørre øjne. Kontaktlinsebrugere anbefales at bruge briller på langdistanceflyvning eller at fjerne linserne og bruge kunstige tårer hyppigt. Personer, der for nylig har fået kataraktoperation eller anden øjenkirurgi, bør konsultere deres øjenlæge før flyrejse, da gasbobler i øjet kan ekspandere ved trykændringer. Almindelige patienter med briller eller let synsnedsættelse kan flyve uden problemer.
Praktiske råd til højdeoplevelser
Forberedelse er nøglen til at undgå øjengener på skiferie eller bjergvandring. Medbring kunstige tårer uden konserveringsmiddel, UV-beskyttende solbriller eller skibriller med kategori 3–4 filter, et par ekstra briller til aften- og hyttebrug, samt eventuelt en lille flaske fysiologisk saltvand til førstehjælp ved irritation. Hold øjnene fugtige, og drik rigeligt vand — dehydrering forværrer tørhed og hovedpine. Undgå direkte blæst på øjnene ved at bruge briller eller balaclava, og tag regelmæssige pauser indendørs ved lange skidage. Ved pludselige synsforstyrrelser, kraftig hovedpine eller dobbeltsyn i store højder bør man gå ned til lavere højde straks og søge læge.
Hvornår skal man til øjenlæge?
De fleste højde-relaterede øjengener er milde og forsvinder ved nedstigning eller hjemkomst. Søg dog øjenlæge, hvis du oplever vedvarende sløret syn, lysglimt, pludseligt synsfelttab, eller hvis symptomerne ikke er forsvundet inden for få dage efter nedstigning. Patienter med kendt glaukom, makuladegeneration eller diabetisk retinopati bør rådføre sig med deres øjenlæge før længere ophold i store højder. Tidligere laseropererede kan opleve forbigående synsforstyrrelser i højden, men dette er sjældent alvorligt.
