Svampekeratitis (fungal keratitis) er en infektion i hornhinden forårsaget af svampe. Tilstanden er sjældnere end bakteriel mikrobiel keratitis, men kan være sværere at behandle og har en alvorligere prognose. Hurtig diagnostik og tidlig igangsaettelse af antifungal behandling er afgørende for at undgå permanent synstab.
Hvad er svampekeratitis?
Svampekeratitis er en infektiøs hornhindebetaendelse, der skyldes patogene svampe. De hyppigste agens er filamentøse svampe som Fusarium og Aspergillus samt gaersvampe som Candida. Filamentøse svampe ses typisk efter plantetraume eller kontaktlinsebrug, mens Candida-keratitis oftere forekommer hos patienter med forudbestaaende øjenoverfladesygdom eller immunsuppression. Infektionen udvikler sig typisk langsommere end bakteriel keratitis, hvilket kan forsinke diagnosen.
Sygdomsudvikling
Svampekeratitis udvikler sig typisk gradvist over dage til uger efter inokulation af svampesporer i hornhinden. Svampehyfer penetrerer hornhindens stroma og kan vokse i dybden trods intakt epitel i områdets periferi. Karakteristisk ses en grå-hvid stromal infiltration med uregelmaessige, fjerformede raende (såkaldte satellit-infiltrater). Der kan opstå et endotelialt plaque på bagsiden af hornhinden og hypopyon (pus i forreste kammer). Ubehandlet kan infektionen perforere hornhinden eller sprede sig intraokulaert som endoftalmitis.
Forekomst
Svampekeratitis er sjælden i Skandinavien sammenlignet med tropiske og subtropiske regioner, hvor tilstanden er en hyppig årsag til hornhindeinfektioner. I Danmark ses tilstanden sporadisk, hyppigst hos kontaktlinsebrugere eller efter traume med organisk materiale (plantedele, jord). Antallet af tilfælde er let stigende, muligvis relateret til øget kontaktlinsebrug og klimaforandringer.
Risikofaktorer
Risikoen for svampekeratitis øges ved brud på hornhindens naturlige barriere.
- Traume med organisk materiale — plantedele, jord eller trægrene kan inokulere svampesporer direkte i hornhinden.
- Kontaktlinsebrug — særligt ved dårlig hygiejne eller brug af kontaminerede linsevæsker.
- Langvarig brug af steroidøjendråber — svækker det lokale immunforsvar og kan forværre en eksisterende svampeinfektion.
- Forudbestaaende hornhindesygdom såsom herpes keratitis, tørre øjne eller recidiverende hornhindeerosion.
- Immunsuppression — diabetes eller systemisk immunsuppressiv behandling øger modtageligheden.
Diagnostik
Diagnosen kan være udfordrende, da svampekeratitis kan ligne bakteriel keratitis. Spaltelampeundersøgelse viser typisk et grå-hvidt stromalt infiltrat med uregelmaessige raender, satellit-laesioner og eventuelt et endotelialt plaque. Fluorescein-farvning viser epiteldefekt over infiltratet. Hornhindeskrab til mikroskopi (KOH-praeparat eller calcofluor white) og dyrkning på Sabouraud-agar er afgørende for at identificere det specifikke agens. Konfokalmikroskopi kan visualisere svampehyfer in vivo og hjælpe med hurtig diagnostik.
Behandling
Behandlingen af svampekeratitis er langvarig og kræver tæt opfølgning.
- Topisk antifungal behandling — natamycin 5 % øjendråber er førstevalg ved filamentøs svampekeratitis. Voriconazol eller amfotericin B øjendråber anvendes ved Candida-keratitis eller ved resistens.
- Systemisk antifungal behandling med oral voriconazol eller fluconazol kan være nødvendig ved dyb hornhindeinvolvering eller truende perforation.
- Seponering af steroidøjendråber er essentielt, da steroider forvaerrer svampeinfektioner.
- Kirurgisk intervention med terapeutisk kornealtransplantation kan være nødvendig ved manglende respons på medicinsk behandling eller ved hornhindeperforation.
Prognose
Prognosen for svampekeratitis er generelt dårligere end for bakteriel keratitis. Behandlingsforløbet er langt (ofte 6–12 uger), og risikoen for komplikationer som hornhindear, perforation eller behov for kornealtransplantation er højere. Tidlig diagnose og korrekt antifungal behandling forbedrer prognosen betydeligt. Filamentøs svampekeratitis har generelt en mere udfordrende prognose end Candida-keratitis.
