Mikrobiel keratitis er en infektiøs betændelse i hornhinden forårsaget af bakterier, svampe eller andre mikroorganismer. Tilstanden er en øjenlmægelig akutsituation, da hurtig behandling er afgørende for at undgå permanent synstab. Kontaktlinsebrug er den hyppigste risikofaktor i Danmark, mens hornhindeskader og immunsuppression også disponerer for infektionen.
Hvad er mikrobiel keratitis?
Mikrobiel keratitis dækker infektioner i hornhinden forårsaget af bakterier (bakteriel keratitis), svampe (fungal keratitis) eller parasitter som Acanthamoeba. Bakteriel keratitis er langt den hyppigste form i dansk praksis. Infektionen begynder typisk med, at mikroorganismer får adgang til hornhindens stroma gennem et brud i epitelet. Her formerer de sig og udløser en kraftig inflammatorisk reaktion, som klinisk viser sig som et hornhindeinfiltrat eller et hornhindesår med purulent belægning. Tilstanden adskiller sig fra steril keratitis ved tilstedeværelsen af levende patogener, der aktivt destruerer hornhindevævet.
Sygdomsudvikling
Bakteriel keratitis udvikler sig hurtigt over timer til få dage. Patienten oplever tiltagende øjensmerter, rødt øje, lysfølsomhed og sløret syn. Et centralt placeret infiltrat kan hurtigt true synet. Uden behandling kan infektionen penetrere dybere ind i hornhinden, føre til hornhindeperforation og i værste fald sprede sig til øjets indre som endoftalmitis. Svampekeratitis har typisk et langsommere forløb med gradvis progression over dage til uger, men kan være svaerere at behandle. Selv efter vellykket behandling kan der efterlades ar på hornhinden, som reducerer synet permanent.
Forekomst
Mikrobiel keratitis er en af de hyppigste akutte hornhindetilstande i dansk øjenpraksis. Incidensen er størst blandt kontaktlinsebrøgere, særligt dem der bruger bløde kontaktlinser. De hyppigste bakterielle agens i Danmark er Pseudomonas aeruginosa (særligt ved kontaktlinsebrug) og stafylokokker. Fungal keratitis er sjældnere i Skandinavien end i tropiske områder, men ses efter hornhindeskader med organisk materiale.
Risikofaktorer
En intakt hornhindeoverflade er normalt en effektiv barriere mod infektion. Risikofaktorerne relaterer sig derfor til situationer, hvor denne barriere kompromitteres.
- Kontaktlinsebrug – den vigtigste risikofaktor, særligt ved bløde linser, forlænget brug (overnight wear) og dårlig linsehygiejne.
- Hornhindeskade – et sår på hornhinden giver mikroorganismer direkte adgang til stromaet.
- Tørre øjne – nedsat tårefilm svakker hornhindens forsvar.
- Immunsuppression – systemisk eller lokal immunsuppression (fx langvarig steroidbehandling i øjne) øger risikoen.
- Kronisk øjenoverfladsygdom – tilstande som herpes keratitis, neurotrofisk keratitis og eksponering øger sårbarheden.
Diagnostik
Diagnosen stilles klinisk ved spaltelampeundersøgelse, som viser et hornhindeinfiltrat, ofte med et overliggende epitheldefekt og en omgivende zone af stromalødem. Fluorescein-farvning afslører omfanget af epithelskaden. Ved større eller centralt placerede infiltrater, ved mistanke om svampe- eller Acanthamoeba-infektion, eller ved manglende respons på initial behandling, bør der tages hornhindeskrab til dyrkning og resistensbestemmelse. Konfokalmikroskopi kan være nyttigt ved mistanke om Acanthamoeba eller svampeinfektion. Forløbskontrol med fotodokumentation hjælper med at vurdere behandlingsrespons.
Behandling
Behandlingen skal igangsættes hurtigt og afhænger af den formodede årsag.
- Bakteriel keratitis – empirisk behandling med bredspektrede antibiotiske øjendråber (typisk fluoroquinolon som ofloxacin eller moxifloxacin) påbegyndes umiddelbart. Ved svære tilfælde kan forstarkede antibiotika (fortified drops) med kombineret cephalosporin og aminoglykosid være nødvendige. Dråberne gives initialt hver time, også om natten, og aftrappes gradvist.
- Fungal keratitis – behandles med antimykotiske øjendråber som natamycin (førstevalg ved filamentøse svampe) eller voriconazol. Behandlingen er langvarig, ofte i uger til måneder.
- Kirurgisk behandling – ved truende eller manifest hornhindeperforation kan akut penetrerende keratoplastik være nødvendig for at redde øjet. Planlagt hornhindetransplantation kan senere være aktuel for at genoprette synet efter arhelning.
Prognose
Prognosen afhænger af infektionens sværhedsgrad, beliggenhed og behandlingens hurtighed. Perifert placerede, mindre infiltrater har generelt en god prognose med fuldstændig heling. Centralt placerede infektioner kan efterlade ar i den optiske akse og medføre permanent synsnedsaettelse. Pseudomonas-keratitis kan progrediere særligt hurtigt og kræver aggressiv behandling. Svampekeratitis har generelt en dårligere prognose end bakteriel keratitis på grund af langsommere behandlingsrespons. Tidlig diagnostik og behandling er den vigtigste prognostiske faktor, og alle kontaktlinsebrøgere bør informeres om symptomer, der kræver akut øjenlægevurdering.
