Kornealtransplantation (keratoplastik) er en kirurgisk procedure, hvor sygdomsramt eller beskadiget hornhindevæv erstattes med sundt væv fra en donor. Det er en af de hyppigst udførte transplantationer i verden og en vigtig behandling ved en række hornhindesygdomme, der ikke kan behandles medicinsk.
Hvad er kornealtransplantation?
Ved kornealtransplantation fjernes det syge hornhindevæv og erstattes med donorhornhinde. Afhængigt af hvilke lag af hornhinden der er påvirket, kan man enten udskifte hele hornhindens tykkelse eller kun de specifikke lag, der er syge. Moderne hornhindekirurgi har udviklet sig markant, og i dag foretrækkes selektive teknikker, hvor kun det afficerede lag transplanteres — dette giver hurtigere heling og bedre synsresultater.
Sygdomsudvikling
Behovet for kornealtransplantation opstår, når hornhinden mister sin gennemsigtighed eller form i en grad, der ikke kan korrigeres med briller, kontaktlinser eller medicinsk behandling. Hyppige årsager inkluderer Fuchs' endotheldystrofi, keratokonus, hornhindear efter infektion eller traume, hornhindeødem efter øjenkirurgi samt svær mikrobiel keratitis. Tilstanden forværres typisk gradvist med tiltagende sløret syn.
Forekomst
I Danmark udføres flere hundrede kornealtransplantationer årligt. Den hyppigste indikation er Fuchs' endotheldystrofi, efterfulgt af keratokonus og hornhindear. Donorhornhinder leveres fra Dansk Hornhindebank, som sikrer kvalitetskontrol og matchning af vævet.
Risikofaktorer
Risikoen for transplantatafstødning og komplikationer afhænger af flere faktorer.
- Vaskularisering af hornhinden — blodkar i modtagerens hornhinde øger risikoen for immunologisk afstødning.
- Tidligere afstødningsepisoder eller mislykkede transplantationer øger risikoen ved ny transplantation.
- Aktiv inflammation i øjet, herunder uveitis, kan kompromittere resultatet.
- Glaukom — forhøjet øjentryk kan skade transplantatet over tid.
Diagnostik
Indikationen for kornealtransplantation vurderes ved spaltelampeundersøgelse, pachymetri (tykkelsesmåling af hornhinden) og vurdering af endotelcelletal. OCT af forreste segment kan bruges til at vurdere hornhindens lag. Topografi hjælper med at identificere strukturelle forandringer som ved keratokonus. Det specifikke valg af operationsmetode afhænger af, hvilke hornhindelag der er afficeret.
Behandling
Der findes flere typer kornealtransplantation, og valget afhænger af den underliggende sygdom.
- DMEK (Descemet Membrane Endothelial Keratoplasty) — kun det inderste lag (endotel og Descemets membran) transplanteres. Foretrukken metode ved endotheldystrofi med hurtig synsforbedring.
- DSAEK (Descemet Stripping Automated Endothelial Keratoplasty) — et tykkere posteriort lag transplanteres. Bruges når DMEK ikke er mulig.
- Penetrerende keratoplastik (PKP) — hele hornhindens tykkelse udskiftes. Indiceret ved sygdomme, der involverer samtlige hornhindelag, fx ved svære ar eller avanceret keratokonus.
- DALK (Deep Anterior Lamellar Keratoplasty) — de anteriore lag udskiftes, men patientens eget endotel bevares. Velegnet ved keratokonus og stromale ar, hvor endotelet er sundt.
Prognose
Prognosen efter kornealtransplantation er generelt god. DMEK og DSAEK har transplantatoverlevelsesrater over 90 % efter fem år og giver hurtig synsforbedring. PKP har ligeledes høj succesrate, men helingen er længere, og den endelige brillestyrke kan først vurderes efter et til to år. Afstødning kan forebygges med steroidøjendråber, som typisk anvendes i længere tid efter operationen. Regelmæssig opfølgning hos øjenlæge er essentielt for at opdage tidlige tegn på afstødning.
