Sympatisk oftalmia er en sjælden, men alvorlig bilateral granulomatisk uveitis, der opstår som en autoimmun reaktion efter penetrerende øjenskade eller intraokulær operation. Det skadede øje (det exciterende øje) udløser en immunreaktion, der også angriber det sunde øje (det sympatiserende øje). Tilstanden er en af de alvorligste, man kan møde inden for øjenmedicin, da den kan resultere i alvorligt synstab på begge øjne.
Hvad er sympatisk oftalmia?
Sympatisk oftalmia er en T-celle-medieret autoimmun uveitis, der mænkes at være forårsaget af eksponering af uveal pigmentepitelbistændige antigener fra det skadede øje til immunsystemet. Reaktionen før til bilateral granulomatisk betændelse i det vaskulaere lag under nethinden (uvea), som inkluderer iris, ciliarlægenet og choroidea. Tilstanden kan opstå fra få uger til årtier efter den udløsende hændelse, men optik mest i løbet af det første år.
Sygdomsudvikling
Først udvikles typisk anterior uveitis i det sympatiserende øje, efterfulgt af involvering af bagre segment og koroidea. Karakteristiske fund er Dalen-Fuchs-noduli (granulomatose ophobninger i koroidea) og mutton-fat kjærtelaflejringer på hornhindens endotel. Ubehandlet kan sygdommen føre til tiltagende synstab, grå stær, sekundært glaukom og nethindeløsning på begge øjne.
Forekomst
Sympatisk oftalmia er sjælden med en estimeret incidens på 0,2–0,5 tilfælde pr. 100.000 øjenskader årligt. Risikoen ved penetrerende øjenskade anslås til 0,2–0,5 %, mens den efter intraokulær operation er endnu lavere. Tilstanden kan opstå i alle aldre.
Risikofaktorer
Følgende øger risikoen for at udvikle sympatisk oftalmia:
- Penetrerende øjenskade — det primære udløsende trauma, særligt med uveal involvering.
- Intraokulær kirurgi — herunder vitrektomi, glauk omkirurgi og nævoplastik.
- Forsinket eller utilstrækkelig behandling af det exciterende øje.
- Koroidalt melanom — i sjældne tilfælde kan behandlingen udløse tilstanden.
Diagnostik
Diagnosen er klinisk og baseres på den karakteristiske sygehistorie med unilateral øjenskade efterfulgt af bilateral uveitis. Spaltelampeundersøgelse afslører granulomatisk anterior inflammation. Fundoskopi og OCT påviser koroidal fortykkelse og Dalen-Fuchs noduli. Fluorescein angiografi og ICGA er værdifulde for at kortlægge koroidal involvering.
Behandling
Behandlingen skal iværksættes hurtigt og består primært af:
- Højdosis systemiske kortikosteroider — førstelinjeterapi for at dæmpe den autoimmune inflammationskaskade.
- Immunosuppressiv behandling — azathioprin, ciclosporin eller mycophenolatmofetil som steroidbesparende behandling ved langvarigt forløb.
- Biologiske præparater — anti-TNF-midler i refraktære tilfælde.
- Enukleation af det exciterende øje — diskutabel intervention; sædvanligvis kun relevant inden for 2 uger efter skaden, inden immunisering er sket.
Prognose
Med tidlig og intensiv behandling kan de fleste patienter bevare funktionelt syn i begge øjne. Uden behandling eller ved forsinket intervention er prognosen alvorlig. Recidiver er hyppige, og langvarig immunosuppressiv behandling er oftest nødvendig. Regelmæssig opfølgning hos speciallæge i øjenbetændelse (uveitisspecialist) er afgørende.
