Vitreomakulær traction (VMT) er en tilstand, hvor glaslegemet ikke frigiver sig fuldstændigt fra makula under glaslegemesammenfald, men i stedet beværer en traktion i det centrale nethindeområde. Trækket kan deformere nethindens normale struktur og i svære tilfælde føre til dannelse af et makulahul eller epiretinal fibrose. VMT giver typisk gradvis synsforsøgelse, læsning og billedforvriden.

 

Hvad er vitreomakulær traction?

Glaslegemet er fast tilknyttet nethinden i øjets periferi og i makula. Med alderen sammentrækker glaslegemet og frigør sig fra nethinden – et normalt forløb kaldet posterior vitreal detachment (PVD). Hos nogle foregår denne frigivelse dog ikke fuldstændigt, og glaslegemet forbliver adhaerent til makula. Det unormale træk – traktionen – medfører hul- og ødemdannelse i makulas lag og kan i svære tilfælde give permanent skade.

 

Sygdomsudvikling

VMT kategoriseres efter Internationale klassifikationssystemer som fokal (≤50 µm tilhæftningsareal) eller bred (>50 µm). Fokal VMT kan i op til 40 % af tilfældene løse sig spontant. Bred VMT er sjaldent selvløsende og har større risiko for progression til fuldt makulahul. Makulahævelse (cystoid makulaoedem) og strukturelle forandringer kan udvikle sig over måneder til år.

 

Forekomst

VMT ses oftest hos ældre voksne i forbindelse med aldersrelateret glaslegemesammentrækning. Kvinder er lidt overrepræsenteret. Tilstanden forekommer hyppigere hos høj nærsynede og hos patienter med epiretinal fibrose.

 

Risikofaktorer

  • Alder — højere alder øger risikoen for abnormt glaslegemesammenfald.
  • Høj nærsynethed — ændret vitreoretinal anatør disponerer for VMT.
  • Epiretinal fibrose — samdrift med VMT er hyppig.
  • Tidligere øjenoperation — kan ændre glaslegemets retinale adhesioner.

 

Diagnostik

OCT-scanning er standardmetoden til diagnostik af VMT og giver detaljerede billeder af glaslegemets tilhæftning og nethindens struktur i makula. OCT kan vise hævelse, cystisk ødem, og om glaslegemet er fæstet eller frigivet. Fundoskopi og klinisk undersøgelse afslutter den diagnostiske vurdering.

 

Behandling

  • Observation — ved fokal VMT uden symptomer kan man afvente spontan frigørelse.
  • Ocriplasmin-injektion (Jetrea) — enzymatisk vit reoløsning, der kan frigøre glaslegemets adhesioner ved fokal VMT. Behandlingen er godkendt i Europa og anvendes i udvalgte tilfælde.
  • Vitrektomi — kirurgisk fjernelse af glaslegemet med evt. indre grænsehindepeeling (ILM-peeling) er standardbehandling ved symptomatisk bred VMT eller makulahul som følge af VMT.

 

Prognose

Prognosen afhænger af, om glaslegemet frigøres, og om der opstår varige strukturelle skader i makula. Spontan frigørelse med god synsprognose ses hos en del patienter med fokal VMT. Ved kirurgisk behandling opnår mange en visuel bedring, men det endelige syn afhænger af nethindens tilstand før operationen.