Atopisk keratokonjunktivitis er en kronisk, ofte alvorlig form for øjenallergi, der ses hos patienter med atopisk eksem eller anden atopisk sygdom. Tilstanden adskiller sig fra almindelig allergisk konjunktivitis ved at være mere vedvarende, mere ødelæggende for øjets overflade og potentielt synstruende, hvis den ikke behandles tilstrækkeligt.
Hvad er atopisk keratokonjunktivitis?
Atopisk keratokonjunktivitis er en kronisk betændelsestilstand, der involverer både bindehinden og hornhinden. Tilstanden ses næsten udelukkende hos patienter med atopisk dermatitis og skyldes en vedvarende immunologisk reaktion i øjets overflade. Patienterne oplever typisk kløe, svie, rødme, tåreflåd og en fornemmelse af tørhed eller fremmedlegeme i øjnene. Symptomerne er ofte værst om vinteren eller i tørre, støvede omgivelser, men kan være til stede året rundt i modsætning til sæsonbetinget allergi.
Det karakteristiske ved atopisk keratokonjunktivitis er, at betændelsen ikke kun sidder i bindehinden, men også kan påvirke hornhinden med overfladiske sår, karnydannelse og i svære tilfælde ardannelse. Øjenlågene er ofte medinddraget med fortykket, eksematøs hud og blefaritis. Det er en tilstand, der kræver tæt opfølgning og målrettet behandling for at undgå varig skade på øjets overflade.
Sygdomsudvikling
Sygdommen udvikler sig typisk gradvist og følger ofte forløbet af den underliggende atopiske dermatitis. I begyndelsen kan symptomerne ligne almindelig allergisk øjenbetændelse, men de bliver med tiden mere kroniske og sværere at kontrollere. Bindehinden reagerer med fortykkelse og papildannelse, især på indersiden af de nedre øjenlåg, og der kan opstå arvævsdannelse i bindehinden. Hornhinden bliver gradvist mere påvirket med punktformige erosioner, neovaskularisation og i alvorlige tilfælde pannus, som er en vaskulariseret membran, der vokser ind over hornhindens overflade.
Hos nogle patienter opstår der sekundære komplikationer som keratokonus, formentlig fordi kronisk øjengnidning svækker hornhindens struktur. Derudover er der en øget risiko for grå stær, enten som følge af selve sygdommen eller den langvarige steroidbehandling, der ofte er nødvendig. Forløbet er svingende med perioder med opblussen og relativ ro, men den kroniske karakter betyder, at selv rolige perioder kræver vedligeholdende behandling og kontrol.
Forekomst
Atopisk keratokonjunktivitis er sjældnere end almindelig allergisk konjunktivitis, men den ses regelmæssigt i dansk øjenlægepraksis, fordi atopisk dermatitis er en hyppig sygdom i Skandinavien. Tilstanden debuterer oftest i de sene teenageår eller i tyverne og kan vedvare i årtier. I modsætning til vernal keratokonjunktivitis, der typisk ses hos børn og aftager med alderen, rammer atopisk keratokonjunktivitis voksne og har et mere langvarigt forløb. Mænd rammes lidt hyppigere end kvinder.
Risikofaktorer
- Atopisk dermatitis er den væsentligste risikofaktor. Langt de fleste patienter med atopisk keratokonjunktivitis har aktuel eller tidligere atopisk eksem, især i ansigtet og omkring øjnene.
- Anden atopisk sygdom som astma eller høfeber øger den samlede atopiske belastning og gør øjnene mere sårbare over for kronisk betændelse.
- Øjengnidning forværrer tilstanden markant og kan accelerere hornhindeskade og disponere for keratokonus.
- Tørre øjne ses hyppigt sammen med atopisk keratokonjunktivitis og bidrager til den kroniske irritation af øjets overflade.
- Eksponering for allergener og irritanter som husstøvmider, dyrehår, røg og tør luft kan vedligeholde og forværre symptomerne.
Diagnostik
Diagnosen stilles på baggrund af sygehistorien, det kliniske billede og en grundig spaltelampeundersøgelse. Den typiske patient har en lang historie med atopisk eksem og klager over kronisk kløe, rødme og irritation i øjnene. Ved undersøgelsen ses ofte papilhypertrofi på indersiden af de nedre øjenlåg, periorbital eksem, fortykkede og evt. meibomske forandringer i øjenlågskanten samt tegn på hornhindepåvirkning.
Hornhinden undersøges for punktformige erosioner, neovaskularisation, pannus og eventuelle ar. Fluorescein-farvning bruges til at vurdere omfanget af overfladeskade. Differentialdiagnostisk skal tilstanden skelnes fra vernal keratokonjunktivitis, som oftest ses hos børn med store papiller under det øvre øjenlåg, fra infektiøs konjunktivitis, tørre øjne og meibomsk kirtel-dysfunktion. Allergiudredning med blodprøver eller priktest kan være relevant, men diagnosen er primært klinisk.
Behandling
Behandlingen af atopisk keratokonjunktivitis er ofte langvarig og kræver en kombination af flere tiltag. Grundbehandlingen består af konserveringsfrie kunstige tårer til at stabilisere øjets overflade, undgåelse af kendte allergener og irritanter samt behandling af samtidig blefaritis og meibomsk kirtel-dysfunktion med øjenlågspleje.
- Antihistamin-øjendråber og mastcellestabilisatorer kan lindre kløe og allergiske symptomer, men er sjældent tilstrækkelige alene ved moderat til svær sygdom.
- Steroid-øjendråber bruges ved opblussen og kan hurtigt dæmpe betændelsen, men skal anvendes under kontrol af øjenlæge på grund af risiko for forhøjet øjentryk og grå stær ved længere tids brug.
- Steroidbesparende immunmodulerende øjendråber som ciklosporin eller tacrolimus er ofte nødvendige som vedligeholdende behandling for at kontrollere den kroniske betændelse uden de bivirkninger, der følger med langvarig steroidbrug.
- Systemisk behandling med antihistaminer, og i svære tilfælde systemisk immunsuppression, kan være relevant i samarbejde med dermatolog.
Det er vigtigt at behandle den atopiske dermatitis parallelt, da forværring af hudeksem ofte følges af forværring af øjensymptomerne. Patienten bør desuden instrueres i at undgå øjengnidning.
Prognose
Prognosen afhænger af sygdommens sværhedsgrad og af, hvor tidligt og hvor konsekvent behandlingen iværksættes. Ved mild til moderat sygdom, der behandles rettidigt, kan de fleste patienter opnå god symptomkontrol og bevare et normalt syn. Ved svær eller langvarigt ubehandlet atopisk keratokonjunktivitis er der risiko for varige hornhindeforandringer som ar og karnydannelse, som kan påvirke synet. Sekundær keratokonus og grå stær kan også komplicere forløbet.
Det er en kronisk tilstand, og de fleste patienter har behov for vedvarende behandling og regelmæssig opfølgning hos øjenlæge. Sygdomsaktiviteten kan svinge over tid og følger ofte den generelle atopiske tilstand. Med moderne immunmodulerende behandling er mulighederne for at kontrollere selv svære forløb dog bedre end tidligere, og mange patienter kan leve med et godt funktionelt syn, når behandlingen er veltilpasset.
