Tappe er nogle af øjets vigtigste sanseceller. De gør det muligt at se skarpt, opfatte farver og orientere sig i dagslys. Når tappene ikke fungerer normalt, mærkes det ofte som sløret centralsyn, problemer med farvesynet eller besvær med at se detaljer, selv om resten af øjet umiddelbart kan se normalt ud.

 

Hvad er det?

Tappe er lysfølsomme sanseceller i nethinden, den tynde nervehinde bagest i øjet, som omdanner lys til elektriske signaler, der sendes videre til hjernen. De findes især i den centrale del af nethinden, som kaldes makula, og er tættest samlet i fovea, hvor det skarpeste syn sidder. Det er tappene, vi bruger, når vi læser, genkender ansigter, ser små detaljer og skelner mellem farver. I modsætning til stavene, som især hjælper os i mørke og i det perifere syn, fungerer tappene bedst i godt lys.

Der findes tre hovedtyper af tappe, som hver reagerer mest på forskellige bølgelængder af lys. Samspillet mellem dem giver et normalt farvesyn. Hvis tappene bliver beskadiget, udvikler sig unormalt eller gradvist går til grunde, kan synet ændre sig på flere måder. Nogle oplever først forstyrrelser i farvesynet, andre får nedsat skarpsyn eller øget lysfølsomhed. Tappene kan være påvirket ved medfødte tilstande, arvelige nethindesygdomme, aldersforandringer i makula eller ved skader og sygdomme, som rammer nethindens centrale område.

 

Sygdomsudvikling

Når tappene bliver syge eller svækkede, sker det ofte gradvist. I starten kan symptomerne være diskrete. Man kan få brug for mere lys for at læse, opleve at bogstaver flyder sammen eller synes, at farver virker mindre klare end tidligere. Nogle bemærker, at stærkt lys blænder mere, eller at overgangen fra mørke til lys føles ubehagelig. Fordi tappene især sidder centralt i nethinden, er det typisk centralsynet, der påvirkes først, mens sidesynet i en periode kan være relativt bevaret.

Udviklingen afhænger af årsagen. Ved nogle arvelige sygdomme sker der en langsom nedbrydning af tappene over mange år, mens andre tilstande kan give mere svingende eller hurtigere forandringer. Hvis sygdommen også begynder at påvirke stavene, kan der senere komme problemer med mørkesyn og orientering i dæmpet belysning. Ved sygdomme i makula kan forløbet være præget af forvrængning af synet, blinde pletter centralt eller faldende læsesyn. Symptomer fra tappene er ofte et tegn på, at den centrale nethinde er påvirket, og derfor bør de tages alvorligt og vurderes ved en grundig øjenundersøgelse.

 

Forekomst

Tappe findes hos alle mennesker med en normalt udviklet nethinde og er helt afgørende for et velfungerende dagsyn. Det er derfor ikke tappene i sig selv, der er sjældne, men de sygdomme og tilstande, hvor tappene er særligt påvirkede. Nogle af disse er almindelige, for eksempel aldersforandringer i makula, som kan påvirke tappenes funktion hos ældre. Andre er sjældne og ofte arvelige, som forskellige former for tapdystrofi eller kegledystrofi, hvor tappene gradvist mister deres funktion. Forekomsten varierer derfor meget afhængigt af, om man taler om almindelige aldersrelaterede sygdomme eller mere sjældne genetiske nethindelidelser.

 

Risikofaktorer

Risikofaktorerne afhænger af den underliggende sygdom. Arvelighed spiller en stor rolle ved mange sygdomme, der direkte rammer tappene, og derfor er familiehistorie vigtig at spørge ind til. Alder er en væsentlig faktor ved sygdomme i makula, hvor tappene i den centrale nethinde kan blive påvirket over tid. Rygning øger risikoen for flere nethindesygdomme, især aldersrelaterede forandringer i makula. Derudover kan visse stofskiftesygdomme, ernæringsmangler, tidligere betændelsestilstande i øjet, traumer og i nogle tilfælde medicin eller toksiske påvirkninger spille en rolle. Hvis man allerede har en kendt nethindesygdom, er der også større risiko for, at tappene med tiden bliver involveret.

 

Diagnostik

Når vi har mistanke om, at tappene ikke fungerer normalt, begynder vi med symptomerne. Det er ofte patientens beskrivelse, der peger i den rigtige retning. Nedsat læsesyn, problemer med farvesynet, blænding, lysfølsomhed og vanskeligheder med at se detaljer er typiske tegn. Derefter undersøger vi synsstyrken, farvesynet og nethinden. Ved en almindelig øjenundersøgelse kan nethinden tidligt i forløbet se næsten normal ud, og derfor er det vigtigt at supplere med mere følsomme undersøgelser.

De vigtigste undersøgelser er ofte OCT-scanning af makula, som viser nethindens lag i detaljer, og fotografering eller autofluorescens, som kan afsløre forandringer i nethindens pigmentlag og sanseceller. I nogle tilfælde laver vi en synsfeltsundersøgelse for at vurdere, om der er centrale udfald, og elektrofysiologiske tests som ERG kan bruges til at måle, hvordan tappe og stave reagerer på lys. Hvis der er mistanke om en arvelig tilstand, kan genetisk udredning være relevant. Diagnosen stilles derfor sjældent på baggrund af én enkelt test, men på en samlet vurdering af symptomer, fund og eventuelt familiehistorie.

 

Behandling

Behandlingen afhænger af, hvorfor tappene er påvirkede. Hvis der er tale om en sygdom i makula, kan der i nogle tilfælde være en målrettet behandling, for eksempel indsprøjtninger i øjet ved våd aldersrelateret makuladegeneration. Hvis årsagen er betændelse, toksisk påvirkning eller mangeltilstande, retter behandlingen sig mod den udløsende faktor. Ved arvelige sygdomme, hvor tappene gradvist går til grunde, findes der ofte endnu ikke en helbredende behandling, men det betyder ikke, at der ikke er noget at gøre. Vi kan stadig hjælpe med at bevare funktion, lindre gener og tilpasse hverdagen.

Mange patienter har gavn af synsrehabilitering, gode læsehjælpemidler, filterglas mod blænding og rådgivning om belysning. Det kan gøre en stor forskel i hverdagen, selv når selve nethindesygdommen ikke kan standses. Ved mistanke om arvelig sygdom kan genetisk rådgivning være vigtig, både for patienten og familien. I nogle tilfælde kan deltagelse i forskningsprojekter eller vurdering i en specialiseret nethindeklinik være relevant, især hvis der kommer nye behandlingsmuligheder. Det vigtigste er, at behandlingen tilpasses den konkrete årsag og patientens synsbehov, ikke kun diagnosen i sig selv.

 

Prognose

Prognosen varierer meget. Hvis tappene er påvirket af en behandlingsbar tilstand, kan synet i nogle tilfælde stabiliseres eller delvist bedres, især hvis problemet opdages tidligt. Ved mere kroniske eller arvelige sygdomme er målet ofte at bremse udviklingen, følge forløbet tæt og støtte patienten i at bruge det syn, der er tilbage, bedst muligt. Mange kan bevare en god grad af selvstændighed i mange år, selv om centralsynet bliver svækket.

Det er vigtigt at være realistisk, men også rolig. Forandringer i tappene betyder ikke nødvendigvis, at man bliver blind i almindelig forstand. Ofte er det den skarpe del af synet, der rammes mest, mens orienteringssynet kan være bevaret længe. Prognosen afhænger af årsagen, hvor hurtigt tilstanden udvikler sig, og om der findes en behandling, som kan sættes ind i tide. Regelmæssige kontroller er vigtige, fordi de giver mulighed for at reagere, hvis sygdommen ændrer sig, og for at justere hjælpemidler og behandling undervejs.