Trakom er en kronisk infektiøs øjensygdom forårsaget af bakterien Chlamydia trachomatis. Det er den hyppigste infektiøse årsag til blindhed i verden og forekommer primært i udviklingslande. Sygdommen er relevant i dansk øjenpraksis som differentialdiagnose hos rejsende og immigranter.
Hvad er trakom?
Trakom er en kronisk konjunktivitis forårsaget af bestemte serotyper (A–C) af Chlamydia trachomatis. Sygdommen rammer primært konjunktiva (bindehinden) på øjenlågets inderside og kan ved gentagne infektioner føre til ardannelse, indadvendte øjenvipper (trichiasis) og i sidste ende hornhindeskade med permanent synstab. Sygdommen spredes ved direkte kontakt med sekret fra inficerede øjne og næse samt via fluer.
Sygdomsudvikling
Trakom udvikler sig over fire stadier ifølge WHO's klassifikation. Det begynder med follikulær inflammation (TF), hvor små follikler ses på den øvre tarsale konjunktiva. Ved gentagne infektioner opstår intens inflammation (TI) med ødem og fortykkelse af konjunktiva. Over tid dannes ar i konjunktiva (TS), som trækker øjenlåget indad. I det sene stadie medfører de indadvendte øjenvipper (TT — trachomatous trichiasis) mekanisk skade på hornhinden, som udvikler ar, neovaskularisering og eventuelt uklarhed (CO — corneal opacity).
Forekomst
Trakom er endemisk i dele af Afrika, Mellemøsten, Central- og Sydøstasien samt Australiens oprindelige befolkninger. WHO anslår, at over 100 millioner mennesker lever i endemiske områder, og cirka 1,9 millioner er blinde eller svært synshandicappede på grund af trakom. I Danmark ses tilstanden sjældent, men kan forekomme hos personer med oprindelse i eller rejsehistorik til endemiske områder.
Risikofaktorer
Trakom er tæt forbundet med socioøkonomiske forhold:
- Dårlige hygiejniske forhold — manglende adgang til rent vand og sanitetsforhold er den vigtigste risikofaktor.
- Overfyldte boliger — tæt kontakt fremmer smittespredning, især blandt børn.
- Børn under 10 år — børn er det primære reservoir for infektionen.
- Fluer — Musca sorbens kan overføre bakterien fra person til person.
- Rejse til endemiske områder — relevant for differentialdiagnostik i dansk klinisk praksis.
Diagnostik
Diagnosen stilles primært klinisk ved spaltelampeundersøgelse. De karakteristiske fund omfatter follikler på den øvre tarsale konjunktiva, konjunktival ardannelse (Arlt's linje), pannus (øvre limbalt fibrovaskulært væv) og Herberts gruber (ar efter limbale follikler). Fluorescein-farvning kan afdække eventuel hornhindeerosion fra trichiasis. Laboratoriebekræftelse med PCR for Chlamydia trachomatis kan anvendes i tvivlstilfælde, men er sjældent nødvendig ved det klassiske kliniske billede.
Behandling
WHO anbefaler SAFE-strategien for bekæmpelse af trakom:
- S — Surgery (kirurgi) — operation for indadvendt øjenlåg og trichiasis for at forhindre yderligere hornhindeskade.
- A — Antibiotics (antibiotika) — azithromycin (enkelt oral dosis) eller topisk tetracyclin-øjensalve i 6 uger. Massebehandling gives i endemiske områder.
- F — Facial cleanliness (ansigtshygiejne) — regelmæssig vask af ansigtet reducerer smittespredning.
- E — Environmental improvement (miljøforbedring) — adgang til rent vand og forbedrede sanitetsforhold.
I dansk klinisk praksis behandles trakom med oral azithromycin. Ved trichiasis og entropion kan kirurgisk korrektion være nødvendig. Ved hornhindear kan kornealtransplantation overvejes i svære tilfælde.
Prognose
Tidlig behandling af trakom har en fremragende prognose, og én dosis azithromycin er som regel tilstrækkeligt til at eliminere infektionen. Ardannelse og trichiasis, der allerede er opstået, er dog irreversible uden kirurgisk indgreb. Hornhindear med synstab kan være permanente. På globalt plan har WHO's udryddelsesprogram ført til markant fremgang, og flere lande er nu erklarede frie for trakom som folkesundhedsproblem.
