Konjunktivitis er en betændelse i konjunktiva (bindehinden) — den tynde, gennemsigtige slimhinde, der dækker det hvide af øjet og indsiden af øjenlågene. Det er en af de allerhyppigste øjenlidelser og en meget almindelig årsag til røde øjne. Konjunktivitis kan være forårsaget af infektioner, allergi eller irritation og er oftest en ufarlig, selvbegrænsende tilstand.

 

Hvad er konjunktivitis?

Konjunktiva er en slimhinde med blodkar, der normalt er næsten usynlige. Når bindehinden bliver betændt, udvider blodkarrene sig, og øjet bliver rødt og irriteret. Konjunktivitis kan opdeles i tre hovedtyper: infektiøs konjunktivitis (forårsaget af bakterier eller virus), allergisk konjunktivitis (forårsaget af allergener) og irritativ konjunktivitis (forårsaget af kemiske eller fysiske påvirkninger). Derudover findes mere kroniske former som atopisk keratokonjunktivitis og vernal keratokonjunktivitis.

 

Sygdomsudvikling

Viral konjunktivitis er den hyppigste infektiøse form og skyldes oftest adenovirus. Den starter typisk på det ene øje og spreder sig til det andet inden for få dage. Symptomerne omfatter vandigt flåd, rødme og en fornemmelse af sand i øjet. Den sværeste form er epidemisk keratokonjunktivitis, som kan påvirke hornhinden og give langvarige synsgener. Bakteriel konjunktivitis giver typisk mere purulent (gulligt) flåd og sammenklæbede øjenlåg om morgenen. Allergisk konjunktivitis er kendetegnet ved kløe, vandigt flåd og ofte hævede øjenlåg, særligt i pollensæsonen.

 

Forekomst

Konjunktivitis er en af de hyppigste årsager til henvendelse hos læge for øjenproblemer. Viral og bakteriel konjunktivitis forekommer hele året men ses hyppigere i de kolde måneder. Allergisk konjunktivitis rammer op til 20–40 % af befolkningen og topper i forårs- og sommermånederne. Børn rammes særligt hyppigt af bakteriel konjunktivitis, mens allergisk konjunktivitis også er meget udbredt hos børn med øjenallergi.

 

Risikofaktorer

Risikofaktorerne varierer afhængigt af typen af konjunktivitis.

  • Nær kontakt med smittede — viral konjunktivitis, særligt adenovirus, er meget smitsom via direkte kontakt og smitte i institutioner.
  • Kontaktlinsebrug — øger risikoen for bakteriel konjunktivitis og kan i værste fald føre til mikrobiel keratitis.
  • Allergi og atopi — disponerer for allergisk konjunktivitis, særligt ved samtidige luftvejsallergier.
  • Tørre øjne — nedsat tåreproduktion gør bindehinden mere sårbar over for irritation og infektion.
  • Dårlig håndhygiejne — særligt relevant for at undgå spredning af infektiøs konjunktivitis.

 

Diagnostik

Diagnosen stilles klinisk ved spaltelampeundersøgelse. Øjenlægen vurderer rødmens karakter, type af sekretion (vandigt, mukopurulent eller purulent), eventuel follikel- eller papildannelse på konjunktivas inderside, og om hornhinden er påvirket. Podning kan være relevant ved svær eller langvarigt forløb for at identificere årsagen. Ved mistanke om allergisk konjunktivitis kan anamnesen med sæsonvariation og kløe som ledsymptom være diagnostisk. Det er vigtigt at udelukke mere alvorlige årsager til røde øjne, herunder anterior uveitis, akut glaukom og mikrobiel keratitis.

 

Behandling

Behandlingen afhænger af den underliggende årsag.

  • Viral konjunktivitis — der findes ingen specifik antiviral behandling. Tilstanden er selvbegrænsende og går typisk over inden for 1–3 uger. Kølende kompresser og kunstige tårer kan lindre symptomerne. God håndhygiejne er vigtig for at forebygge smitte.
  • Bakteriel konjunktivitis — milde tilfælde går ofte over spontant. Antibiotikaholdig øjendråber (fx chloramphenicol eller fusidinsyre) kan forkorte sygdomsforløbet og anbefales ved moderat til svær infektion.
  • Allergisk konjunktivitis — behandles med antihistaminer som øjendråber, mastcellestabilisatorer eller kombinationsøjendråber. Undgåelse af kendte allergener er centralt. Se også øjenallergi.
  • Svær eller kronisk konjunktivitis — kan kræve steroidøjendråber under tæt opfølgning af øjenlæge, særligt ved subepitheliale infiltrater efter adenovirusinfektion.

 

Prognose

Prognosen for konjunktivitis er generelt meget god. Både viral og bakteriel konjunktivitis er selvbegrænsende tilstande, som helbredes uden varige men. Allergisk konjunktivitis kan være kronisk recidiverende, men symptomerne kan effektivt kontrolleres med forebyggende behandling. I sjældne tilfælde kan svær viral konjunktivitis (særligt epidemisk keratokonjunktivitis) efterlade subepitheliale ar i hornhinden, som midlertidigt kan påvirke synet. Kontakt øjenlæge, hvis symptomerne er svære, vedvarer mere end to uger, eller hvis synet påvirkes.