Corneal neovaskularisering er en tilstand, hvor blodkar vokser ind i hornhinden, som normalt er fuldstændig gennemsigtig og uden blodkar. Denne karindvækst kan kompromittere hornhindens klarhed og medføre nedsat syn. Tilstanden er et vigtigt klinisk tegn, der altid indikerer en underliggende patologisk proces.
Hvad er corneal neovaskularisering?
Hornhinden er det eneste væv i kroppen, der normalt er helt frit for blodkar. Denne avaskulære tilstand er afgørende for hornhindens gennemsigtighed og dermed for skarpt syn. Corneal neovaskularisering opstår, når denne balance forstyrres, og nye blodkar fra det perilimbale karnet begynder at vokse ind over hornhindens overflade eller dybere lag. Afhængigt af dybden skelnes mellem overfladisk neovaskularisering (i det epitheliale og subepitheliale lag) og dyb stromal neovaskularisering.
Sygdomsudvikling
Under normale forhold opretholder hornhinden sin avaskulære tilstand gennem en fin balance mellem pro-angiogene og anti-angiogene faktorer. Når denne balance forskubbes — typisk ved kronisk inflammation, hypoxi eller vævsskade — frigives vækstfaktorer som VEGF (vascular endothelial growth factor), der stimulerer blodkardannelse. Karrene vokser ind fra limbus (overgangen mellem hornhinde og bindehinde) og kan nå helt til det centrale hornhindevæv, hvis den udløsende årsag ikke behandles. Karrene medfører ødem, lipidaflejringer og arvævsdannelse, som alle reducerer hornhindens klarhed.
Forekomst
Corneal neovaskularisering er en hyppig årsag til nedsat syn på verdensplan. Tilstanden ses ofte i forbindelse med kontaktlinsebrug, infektiøs keratitis, kemiske øjenskader og kroniske inflammatoriske øjensygdomme. Den nøjagtige prævalens varierer afhængigt af den underliggende årsag, men tilstanden er en af de hyppigste indikationer for kornealtransplantation.
Risikofaktorer
Flere faktorer kan disponere til corneal neovaskularisering:
- Kontaktlinsebrug — især langvarigt brug af bløde linser, som kan reducere iltforsyningen til hornhinden og fremkalde hypoxi.
- Infektiøs keratitis — herpes simplex keratitis, mikrobiel keratitis og interstitiel keratitis kan alle medføre karindvækst.
- Kemiske og termiske skader — svære forbrændinger af øjets overflade er en vigtig årsag.
- Kroniske inflammatoriske tilstande — atopisk keratokonjunktivitis, vernal keratokonjunktivitis og okulær rosacea kan alle føre til neovaskularisering.
- Limbale stamcelledefekt — medfødt eller erhvervet mangel på limbale stamceller kompromitterer hornhindens evne til at opretholde sin avaskulære tilstand.
- Hornhindetransplantation — neovaskularisering efter transplantation øger risikoen for afstødningsreaktion.
Diagnostik
Corneal neovaskularisering diagnosticeres ved spaltelampeundersøgelse, hvor de nydannede blodkar kan visualiseres direkte i hornhindevævet. Karrenes udbredelse og dybde vurderes for at bestemme sværhedsgraden. Fluorescein-farvning kan anvendes til at vurdere eventuel ledsagende epithelskade. I udvalgte tilfælde kan OCT-angiografi give en detaljeret fremstilling af karrenes forløb. Det er vigtigt at identificere den underliggende årsag, da behandlingen primært rettes mod denne.
Behandling
Behandlingen fokuserer først og fremmest på at fjerne den udløsende årsag:
- Seponering af kontaktlinser — ved kontaktlinserelateret neovaskularisering er ophør med linsebrug det vigtigste tiltag.
- Antiinflammatorisk behandling — topikale steroider kan dæmpe den inflammatoriske drivkraft bag karindvæksten.
- Anti-VEGF-behandling — anti-VEGF-injektioner eller topikalt anti-VEGF kan anvendes til at hæmme karrenes vækst.
- Laserbehandling — argonlaser-fotokoagulation kan bruges til at obliterere de nydannede kar.
- Kornealtransplantation — ved svær neovaskularisering med betydeligt synstab kan penetrerende keratoplastik eller andre former for kornealtransplantation blive nødvendig.
Prognose
Prognosen afhænger i høj grad af den underliggende årsag og behandlingens rettidighed. Overfladisk neovaskularisering har generelt en bedre prognose end dyb stromal karindvækst. Hvis den udløsende faktor fjernes tidligt, kan karrene regrediere og efterlade sig minimale ar. Ved fremskreden neovaskularisering med lipidaflejring og arvævsdannelse kan synstabet dog være permanent. Corneal neovaskularisering forud for en hornhindetransplantation forværrer prognosen for transplantatet, da de nydannede kar øger risikoen for immunologisk afstødning.
