Interstitiel keratitis er en ikke-ulcerativ betændelse i hornhindens stroma (det mellemste lag). Tilstanden adskiller sig fra overfladisk keratitis ved, at inflammationen er lokaliseret dybt i hornhindevævet uden primær epitheldefekt. Ubehandlet kan interstitiel keratitis medføre varig hornhindeuklarhed og nedsat syn.
Hvad er interstitiel keratitis?
Ved interstitiel keratitis infiltrerer immunceller hornhindens stroma, hvilket medfører hævelse, uklarhed og nydannelse af blodkar (neovaskularisation) i hornhindevævet. Tilstanden er typisk immunmedieret og udløses oftest af en infektiøs stimulus, hvor selve vævsbeskadigelsen skyldes kroppens immunrespons snarere end direkte infektion i hornhinden.
Sygdomsudvikling
Sygdommen begynder typisk med perifert stromalt ødem og uklarhed, som gradvist breder sig mod hornhindens centrum. Efterhånden vokser nye blodkar ind i stroma fra limbus (de såkaldte "ghost vessels"). I det akutte stadium kan hornhinden være diffust uklar med markant nedsat syn. Hvis inflammationen kontrolleres, kan uklarheden delvist regredieres over måneder til år, men arvsdannelse og resterende ghost vessels er ofte permanente.
Forekomst
Interstitiel keratitis var historisk tæt knyttet til kongenit syfilis og var en hyppig årsag til hornhindeblindhed. Med effektiv syfilisbehandling er incidensen faldet markant i Danmark og øvrige vestlige lande. I dag ses tilstanden oftest i forbindelse med herpes simplex-virus (HSV) eller herpes zoster-virus (VZV) og sjældnere ved syfilis, tuberkulose eller Cogan syndrom.
Risikofaktorer
De vigtigste risikofaktorer omfatter:
- Herpesvirus-infektion — tidligere HSV- eller VZV-keratitis er den hyppigste årsag i dansk øjenpraksis.
- Syfilis — både kongenit og erhvervet syfilis kan medføre interstitiel keratitis, typisk bilateralt ved kongenit form.
- Tuberkulose — sjælden årsag i Danmark, men relevant hos patienter fra endemiske områder.
- Autoimmune tilstande — Cogan syndrom og sarkoidose kan medføre interstitiel keratitis som led i systemisk inflammation.
- Immunsuppression — øger risikoen for herpesvirus-reaktivering.
Diagnostik
Diagnosen stilles ved spaltelampeundersøgelse, der viser dyb stromal uklarhed, ødem og eventuelt stromale neovaskularisation uden overlying epitheldefekt. Fluorescein-farvning er typisk negativ, da epithellet er intakt. Keratiske præcipitater på hornhindens endothel kan ses ved samtidige tegn på anterior uveitis. Udredning for underliggende årsag bør inkludere serologi for syfilis, herpesvirus-PCR fra kornealskrab ved mistanke, samt eventuelt udredning for tuberkulose og autoimmune tilstande.
Behandling
Behandlingen retter sig mod både inflammationen og den underliggende årsag:
- Topisk steroid — er hjørnestenen i behandlingen for at dæmpe den stromale inflammation og reducere arvsdannelse.
- Antiviral behandling — ved herpetisk ætiologi gives systemisk aciclovir eller valaciclovir som profylakse mod virusreaktivering under steroidbehandling.
- Behandling af underliggende infektion — syfilis behandles med penicillin, tuberkulose med relevant antituberkulostatika.
- Langtidsprofylakse — ved herpetisk interstitiel keratitis anbefales ofte langvarig antiviral vedligeholdelsesbehandling for at forebygge recidiv.
- Kornealtransplantation — kan overvejes ved varig central hornhindeuklarhed med svær synsnedsættelse, når inflammationen er i ro.
Prognose
Prognosen afhænger af årsagen, graden af hornhindeinvolvering og rettidighed af behandling. Ved tidlig og korrekt behandling kan de fleste patienter opnå en acceptabel synsfunktion. Hornhindeuklarheden kan dog være delvist permanent, og recidiv ses især ved herpetisk ætiologi. Ghost vessels i stroma kan forblive synlige år efter den aktive inflammation er afsluttet, men giver sjældent symptomer i sig selv.
