Kemisk øjenskade opstår, når øjet udsættes for syrer eller baser (alkalier). Det er en akut tilstand, der kræver øjeblikkelig skylning for at minimere skaden. Basiske stoffer som f.eks. kalk, cement og ammoniak er særligt farlige, fordi de trænger hurtigt ind i øjets væv og kan forårsage dyb og varig skade. Syrer som f.eks. batterisyre og eddikesyre giver som regel mere overfladisk skade, men kan stadig være alvorlige.

 

Hvad er kemisk øjenskade?

Kemisk øjenskade dækker over skader på øjets overflade og dybere strukturer forårsaget af kemiske stoffer. Skaden kan involvere konjunktiva, hornhinden, iris og i svære tilfælde linsen og trabekelværket. Sværhedsgraden afhænger af stoffets type (base eller syre), koncentration, kontakttid og mængde.

 

Sygdomsudvikling

Basiske (alkaliske) stoffer er lipofile og penetrerer hurtigt cellemembraner, hvilket fører til kolliquativ nekrose — vævet opløses, og stoffet trænger dybere ind. Syrer forårsager derimod koagulativ nekrose, hvor de denaturerer proteiner i overfladen og dermed danner en barriere, der delvist begrænser yderligere penetration. Umiddelbart efter eksponeringen ses akut inflammation med ødem, celledød og iskæmi af konjunktiva og det limbale stamcelleområde. I de følgende uger kan der opstå vedvarende inflammation, udtynding af hornhinden og risiko for perforation. På længere sigt kan limbale stamcelledefekter medføre konjunktivalisering af hornhinden, ardannelse og vaskularisering.

 

Forekomst

Kemiske øjenskader udgør en relativt lille andel af alle øjenskader, men ses jævnligt på øjenafdelinger og skadestuer. De forekommer hyppigst som arbejdsulykker i industrien og byggebranchen, men ses også i hjemmet ved brug af rengøringsmidler og i forbindelse med overfald. Basiske skader er generelt hyppigere end syreskader og har en dårligere prognose.

 

Risikofaktorer

Visse situationer øger risikoen for kemisk øjenskade:

  • Arbejde med kemikalier — industriarbejde, laboratoriearbejde og bygge- og anlægsvirksomhed uden tilstrækkelig øjenbeskyttelse.
  • Brug af rengøringsmidler — stærke basiske produkter som ovnrens og afløbsrens i hjemmet.
  • Håndtering af kalk og cement — kalkpartikler kan forblive i fornix og vedligeholde den kemiske skade.
  • Manglende sikkerhedsbriller — utilstrækkelig brug af beskyttelsesudstyr ved risikofyldt arbejde.

 

Symptomer

Symptomerne afhænger af skadens sværhedsgrad. Lette skader giver røde øjne, sviende fornemmelse, tåreflåd og lysoverfølsomhed. Moderate til svære skader medfører kraftige smerter, sløret syn, hævelse af konjunktiva (chemosis) og bleghvid konjunktiva som tegn på iskæmi. I de sværeste tilfælde ses hornhinden diffust uigennemsigtig, og der kan udvikles sekundært glaukom på grund af inflammation og skade på trabekelværket.

 

Klassifikation

Kemiske øjenskader klassificeres efter Roper-Hall-klassifikationen, som vurderer prognosen ud fra hornhindens klarhed og graden af limbal iskæmi. Grad I er let skade med klar hornhinde og ingen limbal iskæmi — prognosen er god. Grad II viser sløret hornhinde, men med synlige irisdetaljer, og mindre end en tredjedel limbal iskæmi. Grad III har uigennemsigtig hornhinde, der skjuler irisdetaljer, og mellem en tredjedel og halvdelen limbal iskæmi. Grad IV er den sværeste form med helt opak hornhinde og mere end halvdelen limbal iskæmi — prognosen er dårlig.

 

Diagnostik

Diagnosen stilles primært klinisk. Det er vigtigt straks at identificere det kemiske stof og påbegynde skylning — diagnostik må aldrig forsinke behandlingen. Øjets pH måles med lakmuspapir for at vurdere, om skylningen har været tilstrækkelig (mål-pH: 7,0–7,4). Spaltelampeundersøgelse med fluorescein-farvning afslører hornhindeepiteldefekter og vurderer hornhindens klarhed. Limbal iskæmi vurderes klinisk ved at inspicere de limbale kar. Ved svære skader bør øjentrykket måles, da akut trykstigning kan forekomme.

 

Behandling

Behandlingen afhænger af skadens sværhedsgrad:

  • Akut skylning — den vigtigste førstehjælp. Skylning med store mængder vand eller isotonisk saltvand skal påbegyndes øjeblikkeligt og fortsættes i mindst 15–30 minutter. Eventuelle partikelrester (f.eks. kalk) skal fjernes fra fornix.
  • Medicinsk behandling — bredspektret antibiotisk øjendråber forebygger infektion. Cicloplegiske dråber lindrer smerter og forebygger synechier. Ascorbinsyre (C-vitamin) og citratsyre i dråbeform kan hæmme kollagennedbrydning og fremme heling. Kortikosteroider kan bruges i den akutte fase for at dæmpe inflammation, men bør anvendes med forsigtighed for at undgå hornhindeudtynding.
  • Amnionmembrantransplantation — kan anlægges i den akutte fase ved moderate til svære skader for at fremme heling og reducere ardannelse.
  • Kirurgisk behandling — ved svære skader med limbalt stamcellesvigt kan limbal stamcelletransplantation være nødvendig. Efterfølgende kan hornhindetransplantation komme på tale, når øjet er stabiliseret. Sekundært glaukom kan kræve medicinsk eller kirurgisk behandling.

 

Prognose

Prognosen afhænger i høj grad af skadens sværhedsgrad og hastigheden af den initiale skylning. Grad I- og II-skader har generelt en god prognose med fuld restitution af synet. Grad III-skader har en usikker prognose og kræver langvarig opfølgning. Grad IV-skader har en dårlig prognose og medfører ofte varig synsnedsættelse trods intensiv behandling. Tidlig og grundig skylning er den enkeltstående vigtigste faktor for et godt resultat.