Afaki betegner fraværet af øjets linse. Uden linsen mister øjet en væsentlig del af sin brydningsevne, hvilket resulterer i kraftig langsynethed og tab af akkommodation. Tilstanden kan være medfødt, opstå efter traume eller — hyppigst — skyldes kirurgisk fjernelse af linsen ved operation for grå stær uden indsættelse af kunstig linse.
Hvad er afaki?
I det normale øje står linsen for cirka en tredjedel af øjets samlede brydningsevne. Når linsen fjernes eller er fraværende, mangler øjet denne optiske komponent, og resultatet er en ukorrigeret refraktionsfejl på typisk +10 til +14 dioptrier. Afaki kan korrigeres med briller, kontaktlinser eller efterfølgende implantation af en introkulær linse (IOL). I moderne øjenkirurgi er afaki sjelden som permanent tilstand, da langt de fleste patienter får indsat en IOL i forbindelse med grå stær-operationen.
Sygdomsudvikling
Afaki er i sig selv en statisk tilstand — linsens fravær forandrer sig ikke over tid. De visuelle konsekvenser er dog betydelige: uden korrektion oplever patienten stærkt sløret syn på alle afstande. Det afake øje har desuden øget risiko for visse komplikationer på længere sigt, herunder nethindeløsning, da fraværet af linsen ændrer de anatomiske forhold i øjet. Glaslegemet kan bevæge sig mere frit fremad, hvilket øger den mekaniske belastning på nethinden.
Forekomst
I Danmark er permanent afaki sjælden, netop fordi IOL-implantation er en integreret del af moderne kataraktkirurgi. Tilstanden ses dog fortsat i visse situationer: hos patienter med medfødt katarakt opereret i spædbarnsalderen, efter komplicerede kataraktoperationer hvor IOL ikke kunne indsættes, ved traumatisk linseluksation, eller efter sekundær fjernelse af en disloceret IOL. Globalt er afaki mere udbredt i lavindkomstlande, hvor adgang til IOL kan være begrænset.
Risikofaktorer
Følgende faktorer kan medføre afaki:
- Kompliceret kataraktkirurgi — ved ruptur af den bagerste kapsel kan det være nødvendigt at undlade primær IOL-implantation.
- Øjentraume — stumpt eller perforerende traume kan medføre luksation eller tab af linsen.
- Medfødte tilstande — kongenit afaki er yderst sjælden og skyldes fejl i linsens embryonale udvikling.
- IOL-dislokation — en tidligere indsat kunstig linse, der forskyder sig, kan nødvendiggøre fjernelse og dermed resultere i sekundær afaki.
Diagnostik
Afaki diagnosticeres ved spaltelampeundersøgelse, som viser et tomt linsekammer. Det afake øje har typisk et dybt forreste kammer og en synlig, fremadbuet glaslegemeoverflade (vitreous face). Ved refraktionstest måles en kraftig hyperopi. OCT og ultralydscanning kan være relevante for at vurdere nethinden og glaslegemet, særligt med henblik på planlægning af sekundær IOL-implantation.
Behandling
Målet med behandlingen er at genoprette øjets brydningsevne:
- Sekundær IOL-implantation — den foretrukne løsning. En kunstig linse kan fikseres i sulcus, sutureres til sklera eller klipses på iris, afhængigt af de anatomiske forhold.
- Kontaktlinsekorrektion — giver en optisk korrektion tæt på den naturlige linses position og er især relevant hos spædbørn med medfødt afaki, hvor IOL-implantation må udskydes.
- Afakibriller — tykkere plusglas kan korrigere refraktionsfejlen, men giver betydelig billedforstørrelse (ca. 25–30 %), synsfeltsindskrænkning og ringfejl, hvilket gør dem mindre ideelle.
Prognose
Med passende optisk korrektion — især sekundær IOL-implantation — er prognosen for synet ved afaki generelt god, forudsat at nethinden og synsnerven er ubeskadigede. Hos børn med medfødt afaki er tidlig og konsekvent optisk korrektion afgørende for at undgå udvikling af amblyopi. Langvarig opfølgning er vigtig på grund af den forhøjede risiko for nethindeløsning og andre komplikationer i det afake øje.
