Anterior vitrektomi er et målrettet kirurgisk indgreb, hvor glaslegeme, der er strømmet frem i forkammeret, fjernes for at genoprette normale forhold i øjets forreste segment. Proceduren anvendes især som redningsindgreb ved komplikationer under kataraktkirurgi og efter øjenskader med bagvændte linsekapselrupturer.

 

Hvad går operationen ud på?

Ved kapselruptur under kataraktkirurgi kan glaslegemet trænge frem i forkammeret og lægge sig omkring pupilkanten og incisionen. Tilstedeværelse af glaslegeme i forkammeret øger risikoen for cystoidt makulaødem, forhøjet øjentryk og nethindeløsning. Anterior vitrektomi fjerner glaslegemestrenge på en kontrolleret måde uden træk på nethinden.

 

Hvem kan få operationen?

Indgrebet udføres primært som akut indgreb ved kirurgiske komplikationer. Kandidater omfatter patienter med:

  • Kapselruptur under kataraktoperation — hyppigste indikation, ofte ledsaget af sekundær IOL-planlægning.
  • Penetrerende øjentraume — hvor glaslegeme har flyttet sig fremad.
  • Pupilblokering — glaslegeme, der lægger sig op mod iris og giver trykstigning.
  • Ektopisk linse — linsefejlstilling ved fx Marfan syndrom.

 

Forberedelse

Ved planlagte indgreb foretages øjenanamnese, måling af synsstyrke, øjentryk og biometri. Ved akutte komplikationer sker forberedelsen i operationsstuen, hvor kirurgen har udstyr til anterior vitrektomi klart som standard. Pupillens dilatation og dybdebedøvelse er fast del af proceduren.

 

Sådan foregår indgrebet

Indgrebet foregår enten gennem den primære kataraktincision eller via en sekundær pars plana-port, afhængig af situationen. En vitrektomiprobe med højfrekvent skærer, kombineret med kontrolleret afsugning, fjerner glaslegemet uden at trække i bagre strukturer. Efter vitrektomien kan en kunstlinse implanteres i sulcus eller sutureres til sklera. Indgrebet afsluttes med visuel kontrol af pupillen og forkammeret.

 

Risici og komplikationer

Anterior vitrektomi er en sikker procedure, men den underliggende komplikation påvirker prognosen. Mulige komplikationer omfatter:

  • Cystoidt makulaødem — hævelse i makula med nedsat syn, hyppigere end ved ukompliceret katarakt.
  • Forhøjet øjentryk — kortvarigt postoperativt, kan blive kronisk.
  • Nethindeløsning — sjældent, men øget risiko i månederne efter.
  • Endoftalmitis — infektion, sjælden men alvorlig.
  • IOL-decentrering — ved utilstrækkelig kapsulær understøttelse.

 

Efterforløb og restitution

Postoperativt gives antibiotiske og antiinflammatoriske øjendråber i 4–6 uger. Synet forbedres ofte hurtigere end ventet, men sløring kan holde i flere uger, især ved makulaødem. Ugentlige kontroller den første måned er almindelige, og OCT af makula bruges til at monitorere væskeophobning.

 

Resultater og prognose

De fleste patienter opnår et godt synsresultat, især hvis komplikationen opdages og håndteres straks. Langsigtet prognose er i høj grad afhængig af, om makulaødem og nethindeløsning undgås. Med omhyggelig teknik og tæt postoperativ opfølgning er udkommet ofte sammenligneligt med ukompliceret kataraktkirurgi.