Filamentær keratitis er en kronisk hornhindelidelse, hvor der dannes små tråde bestående af slim og løsnede epitelceller på hornhindens overflade. Tilstanden er ofte sekundær til svær tørhed og giver karakteristiske klager over fremmedlegemefornemmelse, smerte ved blink og lysfølsomhed.
Hvad er filamentær keratitis?
Ved filamentær keratitis dannes der filamenter — tynde, trådformede strukturer — på hornhindens epitel. Filamenterne består af en kerne af denatureret mucin og afskallede epitelceller og er forankret til hornhinden i den ene ende, mens den anden ende bevæger sig frit. Hver gang øjenlåget passerer hen over filamentet under blink, trækkes det let i dets fæste, hvilket giver en skarp, stikkende smerte.
Sygdomsudvikling
Filamentær keratitis opstår, når tårefilmen er ustabil eller insufficient, og epitelet samtidig er sårbart. Når mucin klumper sig sammen og binder sig til små defekter eller ujævnheder i hornhindens epitel, trækkes løse celler med, og filamenterne vokser. Tilstanden er typisk kronisk og recidiverende, med eksacerbationer udløst af øget blinkhyppighed, vindpåvirkning, skærmarbejde eller dehydrering.
Forekomst
Filamentær keratitis er relativt sjælden i almen praksis, men ses hyppigt i specialiseret hornhindeambulatorium. Tilstanden ses oftest hos kvinder over 50 år og er stærkt associeret med anden hornhinde- eller tårefilmspatologi. Blandt patienter med svær keratoconjunctivitis sicca og Sjögrens syndrom udvikler op mod 15 procent filamentær keratitis i løbet af sygdomsforløbet.
Risikofaktorer
Flere tilstande og forhold disponerer for filamentdannelse:
- Svær tørhed — især ved nedsat vandig tåreproduktion som ved Sjögrens syndrom.
- Recidiverende erosion — recidiverende corneal erosion efterlader epitel-ujævnheder, hvor filamenter forankrer sig.
- Langvarig øjenlukning — efter tarsorrafi eller ved ptose og ansigtslammelse med ufuldstændig lukning.
- Superior limbisk keratokonjunktivitis — ses sammen med SLK.
- Efter øjenkirurgi — særligt efter langvarig occlusion eller bandageforbinding.
- Neurotrofisk hornhinde — se neurotrofisk keratitis.
Diagnostik
Diagnosen stilles ved spaltelampeundersøgelse, hvor filamenterne ses som små, hvidlige tråde, der typisk er 0,5–2 mm lange. De farves kraftigt med fluorescein og endnu bedre med rose bengal eller lissamingrønt, som også markerer de områder af epitelet, hvor filamenterne er fæstnet. Undersøgelse af tårefilmens kvantitet og kvalitet med Schirmers test og tårefilmens opbrudstid hjælper med at afdække den underliggende årsag.
Behandling
Behandlingen er todelt: fjernelse af filamenterne og forebyggelse af nydannelse.
- Mekanisk fjernelse — filamenterne pilles forsigtigt af med fugtig vatpind eller pincet efter lokalbedøvelse.
- Intensiv smøring — hyppige, konserveringsfri kunstige tårer og gel om natten.
- Mucolytika — N-acetylcystein-øjendråber opløser mucinklumper og er ofte førstevalg ved recidiv.
- Behandling af grundlidelse — fx punctum plugs eller ciclosporin ved sicca-tilstand.
- Bandagelinse — blød terapeutisk kontaktlinse kan mindske den mekaniske irritation fra øjenlåget.
- Autologt serum-dråber — ved svære, refraktære tilfælde.
Prognose
Filamentær keratitis har tendens til at recidivere, så længe den bagvedliggende tilstand består. Med konsekvent behandling af tårefilmssvigten og mucolytika kan de fleste patienter holdes symptomfri. Uden behandling kan filamenterne give vedvarende smerte og lede til epiteldefekter og sekundær infektion. Langsigtet kontrol hos øjenlæge er afgørende for at justere behandlingen og opdage nye filamenter tidligt.
