Paracentral akut middel makulopati (forkortet PAMM) er en sjælden øjensygdom, der påvirker de midterste lag i nethinden og ofte giver et pludseligt opstået, mørkt område i synsfeltet tæt ved midten (det paracentrale syn). Tilstanden skyldes en midlertidig nedsat blodforsyning i de dybere små blodkar i nethinden og opdages typisk ved hjælp af optisk kohærens tomografi (OCT). PAMM ses oftest hos voksne og kan være forbundet med kredsløbsforstyrrelser i kroppen, men mange tilfælde opstår uden en klar årsag. Sygdommen er ikke smertefuld og fører sjældent til alvorligt synstab, men den mørke plet i synsfeltet kan være generende i dagligdagen.

Sygdomsudvikling

PAMM opstår, når blodforsyningen i et specifikt lag af nethinden – det indre nukleære lag – bliver midlertidigt nedsat. Det skyldes typisk, at der opstår en kortvarig forstyrrelse i blodgennemstrømningen i de dybere lag af nethindens små kar. Når cellerne i området ikke får tilstrækkeligt med ilt, opstår der skade, som ses som et mørkt område tæt på det centrale synsfelt.

Tilstanden udvikler sig hurtigt og mærkes som en "plet" i synet, som ikke forsvinder, og som ikke følger med, når man bevæger øjet – den ligger altså fast i synsfeltet. Hos nogle vil synsforstyrrelsen aftage over tid, men i andre tilfælde er den permanent. Der ses ingen smerte eller rødme, og øjet kan virke helt normalt udvendigt.

Forekomst

PAMM er en sjælden tilstand, men forekommer sandsynligvis hyppigere end tidligere antaget, fordi den ofte ikke medfører alvorligt synstab og kræver avanceret billeddiagnostik for at blive opdaget. Tilstanden ses oftest hos voksne, typisk fra 30-års alderen og opefter. Der er ikke en tydelig forskel i forekomsten mellem mænd og kvinder. PAMM kan opstå i begge øjne, men oftest ses det kun i ét øje ad gangen. I nogle tilfælde opdages PAMM tilfældigt ved billedundersøgelse i forbindelse med en øjenundersøgelse.

Risikofaktorer

PAMM menes at være forbundet med midlertidige eller kroniske forstyrrelser i blodcirkulationen i kroppen. Tilstanden kan opstå spontant, men flere kendte risikofaktorer er blevet identificeret:

  • Forhøjet blodtryk
  • Diabetes
  • Hjerte-kar-sygdom
  • Blodpropper eller nedsat blodgennemstrømning, fx i forbindese med A-AION og kæmpecellearteritis
  • Infektioner eller inflammatoriske tilstande
  • Indtag af visse medikamenter, som påvirker blodkarrene
  • Overdreven fysisk belastning eller lavt blodtryk

PAMM er også blevet beskrevet i efterforløbet af COVID-19 infektion.

Diagnostik

Da PAMM ofte ikke kan ses med det blotte øje, kræver diagnosen brug af avanceret billeddannelse med optisk kohærens tomografi (OCT), som viser nethindens lag i meget høj opløsning. Her ses en karakteristisk forandringer i nethindens midterlag, som ofte stemmer med det område, der svarer til patientens synsforstyrrelse.

Udredningen kan inkludere:

  • Øjenundersøgelse med pupiludvidelse
  • OCT for at lokalisere og vurdere læsionen
  • Henvisning til egen læge for vurdering af blodtryk, blodsukker, kolesterol og hjerte-kar-risiko
  • I nogle tilfælde udredning for kæmpecelleartritis
  • I nogle tilfælde billeddiagnostik af nethindens blodkar med farvestof (fluorescein angiografi)

Behandling

Der findes ingen specifik behandling, der kan fjerne en PAMM-læsion. Da tilstanden ofte er forbundet med kredsløbsproblemer, fokuserer behandlingen på at identificere og behandle underliggende risikofaktorer. Hvis PAMM opstår som led i en større sygdom (f.eks. diabetes eller blodprop), rettes behandlingen mod den primære tilstand.

Prognose

Prognosen ved PAMM er generelt god, da tilstanden ikke fører til blindhed og som regel ikke udvikler sig. Den mørke plet i synsfeltet kan dog være permanent og opleves generende, især ved læsning eller skærmarbejde. Hos nogle svækkes forandringerne med tiden, og synet bedres delvist. Andre vænner sig til forstyrrelsen, og hjernen lærer at "se uden om" den. Det vigtigste i forhold til prognosen er at få afdækket eventuelle underliggende sygdomme, så risikoen for gentagelse og andre kredsløbsproblemer reduceres. Over tid kan PAMM forandringerne svinde hen og efterlade nethinden med karateristiske RIPL (retinale iskæmiske perivaskulære lesionser) forandringer, som tegn på tidligere forstyrrelser i nethindens blodomløb.