Centralveneokklusion (CRVO) er en tilstand, hvor nethindens centrale vene blokeres, hvilket medfører ophobning af blod og væske i nethinden. Det er en af de hyppigste vaskulære sygdomme i øjet og kan føre til betydeligt synstab, hvis tilstanden ikke behandles rettidigt.

 

Hvad er centralveneokklusion?

Ved centralveneokklusion dannes der en blodprop i nethindens centrale vene (vena centralis retinae), typisk i området ved synsnerven, hvor venen passerer tæt forbi arterien. Blokeringen medfører, at blodet ikke kan drænes effektivt fra nethinden, hvilket resulterer i blødninger, hævelse og iltmangel i nethindevævet. CRVO opdeles i to former: ikke-iskæmisk CRVO (den mildere form, ca. 75 % af tilfældene) og iskæmisk CRVO (den alvorlige form med udbredt iltmangel i nethinden).

 

Sygdomsudvikling

Tilstanden opstår oftest akut med pludseligt sløret syn på det ene øje. Ved ikke-iskæmisk CRVO ses moderate blødninger i nethinden og let hævelse af makula. Denne form kan i mange tilfælde bedres spontant, men omkring 15–30 % af tilfældene kan udvikle sig til den iskæmiske form over tid. Ved iskæmisk CRVO ses udbredte flammefornede blødninger i alle fire kvadranter af nethinden, vatpletter og udtalt makulaødem. Den iskæmiske form har risiko for at udvikle nydannede blodkar (neovaskularisering), som kan føre til blødning i glaslegemet eller neovaskulært glaukom.

 

Forekomst

CRVO rammer primært personer over 50 år, med stigende hyppighed med alderen. Den estimerede forekomst er ca. 1–2 per 1.000 personer over 40 år. Mænd og kvinder rammes lige hyppigt. Det er den næsthyppigste vaskulære nethindelidelse efter diabetisk retinopati.

 

Risikofaktorer

En række systemiske og okulære faktorer øger risikoen for CRVO:

  • Hypertension — den vigtigste risikofaktor, til stede hos over halvdelen af patienterne.
  • Diabetes mellitus — øger risikoen for vaskulær sygdom i nethinden.
  • Hyperlipidæmi — forhøjet kolesterol bidrager til åreforkalkning.
  • Glaukom og okulær hypertension — forhøjet øjentryk kan komprimere venen ved synsnervehovdet.
  • Rygning — øger risikoen for vaskulær sygdom generelt.
  • Trombofili — medfødte eller erhvervede koagulationsforstyrrelser, især hos yngre patienter.

 

Diagnostik

Diagnosen stilles primært ved fundoskopi, hvor man ser karakteristiske udbredte flammefornede blødninger i alle fire kvadranter ("blood and thunder"-fundus), dilaterede og snoede vener, vatpletter og makulaødem. OCT bruges til at vurdere graden af makulaødem. Fluorescein-angiografi kan hjælpe med at skelne mellem iskæmisk og ikke-iskæmisk CRVO ved at påvise områder med kapillær non-perfusion. Blodtryksmåling og blodprøver (blodsukker, lipidprofil, koagulationstal) bør udføres for at afdække underliggende risikofaktorer.

 

Behandling

Behandlingen retter sig primært mod komplikationerne — især makulaødem og neovaskularisering:

  • Anti-VEGF-injektioner — førstevalgsbehandling ved makulaødem. Gentagne injektioner i glaslegemet (fx aflibercept eller ranibizumab) reducerer hævelsen og kan forbedre synet markant.
  • Intravitreal steroidimplantat — kan anvendes ved utilstrækkeligt respons på anti-VEGF eller hos pseudofake patienter.
  • Panretinal fotokoagulation — laserbehandling anvendes ved iskæmisk CRVO med neovaskularisering for at reducere risikoen for neovaskulært glaukom og corpusblødning.
  • Behandling af underliggende risikofaktorer — optimering af blodtryk, blodsukker og lipidniveauer i samarbejde med egen læge.

 

Prognose

Prognosen afhænger af, om tilstanden er iskæmisk eller ikke-iskæmisk. Ved ikke-iskæmisk CRVO genvinder mange patienter et acceptabelt syn, især med rettidig anti-VEGF-behandling. Ved iskæmisk CRVO er prognosen mere alvorlig, og der er risiko for vedvarende synstab samt komplikationer som neovaskulært glaukom. Regelmæssig opfølgning hos øjenlæge er afgørende for at opdage progression og komplikationer tidligt.