Katarakt — også kaldet grå stær — er en uklarhed i øjets linse, der medfører gradvist sløret syn. Katarakt er den hyppigste årsag til synsnedsættelse på verdensplan og rammer de fleste mennesker i løbet af livet. Tilstanden kan behandles effektivt med grå stær-operation, som er et af de mest udførte kirurgiske indgreb i Danmark.
Hvad er katarakt?
Øjets linse er normalt helt klar og gennemsigtig. Den består overvejende af vand og proteiner, der er ordnet i en præcis struktur, som tillader lyset at passere uhindret. Ved katarakt klumper proteinerne sammen eller ændrer struktur, så linsen gradvist bliver uklar. Det medfører, at lyset spredes i stedet for at fokuseres skarpt på nethinden, hvilket giver sløret og dunkelt syn. Katarakt udvikler sig oftest langsomt over måneder til år.
Sygdomsudvikling
Katarakt inddeles efter lokalisationen af uklar heden i linsen. Nukleær katarakt rammer linsens kerne og giver ofte en gullig-brun misfarvning, der i starten paradoksalt kan forbedre nærsynet ("second sight"). Kortikal katarakt begynder som kileformede uklarheder i linsens bark og kan give blændingsgener. Posterior subkapsulær katarakt sidder bagerst på linsen, tæt ved synslinjen, og giver tidligt synsgener særligt ved læsning og i skarpt lys. Over tid kan alle former progrediere til moden katarakt, hvor linsen er helt uklar.
Forekomst
Katarakt er ekstremt hyppig. Over halvdelen af alle danskere over 65 år har en vis grad af linseuklarhed, og prævalensen stiger yderligere med alderen. I Danmark udføres over 60.000 grå stær-operationer årligt, hvilket gør det til landets hyppigste planlagte operation. Aldersrelateret katarakt er langt den mest almindelige type, men katarakt kan også forekomme hos yngre, hos børn (kongenit katarakt) og som følge af andre øjensygdomme eller medicin.
Risikofaktorer
Alder er den vigtigste risikofaktor, men en række andre forhold kan fremskynde eller forårsage katarakt.
- Alder — den langt hyppigste årsag. Risikoen stiger markant efter 60 år.
- UV-stråling — langvarig eksponering for sollys øger risikoen, særligt for kortikal katarakt.
- Diabetes — øger risikoen for katarakt og kan medføre tidligere debut.
- Steroidbehandling — langvarig brug af kortikosteroider, både systemiske og lokale, kan udløse posterior subkapsulær katarakt. Se også steroidinduceret glaukom.
- Rygning — fordobler risikoen for nukleær katarakt.
- Traume — slag mod øjet kan forårsage traumatisk katarakt.
- Øjenkirurgi og andre øjensygdomme — vitrektomi og kronisk uveitis kan fremskynde kataraktdannelse.
Diagnostik
Katarakt diagnosticeres ved en spaltelampeundersøgelse, hvor øjenlægen direkte kan se linsens uklarhed, dens type og sværhedsgrad. Synsstyrketest dokumenterer graden af synsnedsættelse. Refraktionstest viser eventuelle ændringer i brillestyrken, som kan være tegn på tiltagende katarakt. Forud for operation udføres biometri (måling af øjets længde og hornhindens krømning) til beregning af den kunstige linses styrke.
Behandling
Den eneste effektive behandling af katarakt er kirurgisk fjernelse af den uklare linse og indsættelse af en kunstig linse (IOL).
- Fakoemulsifikation — standardmetoden i Danmark. Linsen sønder deles med ultralyd gennem et lille snit og udsuges. Der indsættes herefter en foldbar kunstig linse. Se grå stær-operation.
- Kunstige linser (IOL) — der findes flere typer kunstige linser, herunder monofokale, multifokale, EDOF og toriske linser, som kan tilpasses patientens behov.
- Konservativ tilgang — i tidlige stadier, hvor synet er acceptabelt, kan man afvente og justere brillestyrken. Operation anbefales, når synet generer i hverdagen.
Prognose
Prognosen efter kataraktoperation er fremragende. Over 95 % af patienterne oplever betydeligt forbedret syn efter operationen, forudsat at der ikke er andre øjensygdomme. Komplikationer er sjældne men kan omfatte efterstær, cystoidt makulaødem og i yderst sjældne tilfælde endoftalmitis. Ubehandlet katarakt er derimod den førende årsag til reversibel blindhed globalt. Ved mistanke om katarakt bør man søge øjenlæge for vurdering.
