Fotokeratitis er en akut, smertefuld tilstand, der opstår, når hornhinden udsættes for kraftig ultraviolet (UV) stråling. Tilstanden er også kendt som svejseøjne, snøblindhed eller UV-keratitis og skyldes en forbigående skade på hornhindens overfladeceller (epitel). Fotokeratitis er oftest selvbegrænsende og heler typisk inden for 24–72 timer, men den akutte fase kan være meget smertefuld.

 

Hvad er fotokeratitis?

Fotokeratitis er en form for keratitis (hornhindebetændelse), der specifikt skyldes eksponering for ultraviolet lys. UV-B-stråling (280–315 nm) er den primære årsag og absorberes effektivt af hornhindens epitelceller, hvilket medfører celledød og en inflammatorisk reaktion. Tilstanden kan sammenlignes med en solskoldning på hornhindens overflade. Symptomerne opstår typisk 6–12 timer efter eksponeringen, hvilket er karakteristisk for UV-skader på hornhinden.

 

Sygdomsudvikling

Når hornhindens epitelceller udsættes for tilstrækkelige doser UV-stråling, induceres apoptose (programmeret celledød) i de superficielle celler. Dette fører til punktat epiteldefekter spredt hen over hornhindens overflade. Den inflammatoriske reaktion frigiver smertestoffer og neuropeptider, der stimulerer hornhindens nerveender — hvilket forklarer den intense smerte. Hornhindens epitel har en bemærkelsesværdig regenerationsevne og kan normalt gendanne sig fuldstændigt inden for 24–72 timer, forudsat at der ikke er komplicerende faktorer som sekundær infektion.

 

Forekomst

Fotokeratitis er en hyppig tilstand, der ses i skadestuer og øjenlægeambulatorier. Svejsere er den mest udsatte erhvervsgruppe, og tilstanden opstår, når der svejses uden korrekt øjenbeskyttelse. Snøblindhed forekommer hos skiløbere, bjergbestigere og personer, der opholder sig i snedækkede områder uden UV-beskyttende briller, idet sne reflekterer op til 80 % af UV-strålingen. Fotokeratitis kan desuden ses efter brug af solarier, UV-lamper til desinfektion og i sjældne tilfælde ved intens soleksponering nær vand eller sand.

 

Risikofaktorer

Følgende faktorer øger risikoen for fotokeratitis:

  • Svejsning uden beskyttelsesudstyr. Selv kortvarig eksponering for svejselys uden svejsemaske kan forårsage fotokeratitis.
  • Ophold i snedækkede omgivelser. Refleksion af UV-stråling fra sne er en klassisk årsag til snøblindhed, især i høje bjerge.
  • Brug af solarium uden øjenbeskyttelse. UV-stråling i solarier kan give akut hornhindeskade.
  • Eksponering for UV-desinfektionslamper. Uhensigtsmæssig brug af UV-C-lamper i hjemmet eller på arbejdspladser er en stigende årsag.
  • Tidligere hornhindeskade. Et allerede svækket hornhindeepitel, fx ved recidiverende hornhindeerosion, kan gøre øjet mere sårbart.

 

Symptomer

Symptomerne debuterer typisk 6–12 timer efter UV-eksponeringen og omfatter intens øjensmerte, tåreflåd, lysfølsomhed (fotofobi), fremmedlegemefornemmelse, røde øjne og sløret syn. Mange patienter beskriver en intens brændende eller sviende fornemmelse. Symptomerne er oftest bilaterale, da begge øjne typisk eksponeres samtidigt. I svære tilfælde kan der være udtalt blefarospasme, hvor patienten har svært ved at åbne øjnene.

 

Diagnostik

Diagnosen stilles på baggrund af anamnese (UV-eksponering) og klinisk undersøgelse. Ved spaltelampeundersøgelse med fluorescein-farvning ses karakteristiske punktate epiteldefekter fordelt over hornhindens overflade — ofte i et mønster, der svarer til den åbne del af øjenspalten. Det er vigtigt at udelukke andre årsager til akut keratitis, herunder kemisk øjenskade og infektiøs mikrobiel keratitis, da disse kræver anden behandling.

 

Behandling

Behandlingen er primært understøttende, da hornhindens epitel som regel heler spontant:

  • Smertestillende øjendråber. Lokalbedøvende dråber kan anvendes ved undersøgelsen, men bør ikke udleveres til hjemmebrug, da de hæmmer epitelheling.
  • Systemisk smertestillende. Paracetamol eller NSAID-præparater anbefales til smertekontrol i den akutte fase.
  • Befugtende øjendråber. Konserveringsfri kunstig tårevæske lindrer irritation og understøtter helingen. Se tørre øjne for mere om befugtende behandling.
  • Cykloplegiske dråber. Ved udtalt ciliær smerte kan cykloplegiske dråber (fx cyclopentolat) anvendes for at reducere smerten fra pupilkonstriktion.
  • Antibiotisk øjensalve. I nogle tilfælde anbefales profylaktisk antibiotika (fx kloramfenikol-øjensalve) for at forebygge sekundær infektion, mens epitelet heler.

 

Prognose

Prognosen for fotokeratitis er generelt fremragende. De fleste patienter oplever fuld symptomfrihed inden for 24–72 timer, og hornhinden heler uden arvæv. Gentagne episoder af fotokeratitis kan dog over tid medføre kroniske forandringer i hornhindens overflade, herunder risiko for tørre øjne og øget sårbarhed over for recidiverende hornhindeerosion. Forebyggelse med UV-beskyttende briller eller svejsemaske er altafgørende for at undgå gentagne episoder. Kronisk, kumulativ UV-eksponering er desuden en risikofaktor for udvikling af pterygium og pinguecula.