Grenveneokklusion (BRVO) er den hyppigste form for retinal veneokklusion og opstår, når en af nethindens grenevener blokeres. Tilstanden medfører lokale blødninger og hævelse i det ramte område af nethinden og kan påvirke synet, især hvis makula er involveret.

 

Hvad er grenveneokklusion?

Ved BRVO dannes en blodprop i en af nethindens grenevener, typisk på et sted, hvor en arterie krydser henover venen. Arterien kan trykke på venen og derved disponere for propdannelse. Til forskel fra centralveneokklusion (CRVO), hvor hele nethindens venedrænage er blokeret, rammer BRVO kun et begrænset område. Blokeringen medfører, at blod og væske siver ud i nethindevævet i det pågældende område. Den temporale øvre kvadrant er hyppigst ramt, da der her er flest arteriovenøse krydsninger.

 

Sygdomsudvikling

BRVO debuterer typisk med pludseligt sløret syn eller et område med nedsat syn på det ene øje. I den akutte fase ses blødninger langs den afficerede vene i et sektor-formet mønster. Over tid kan blødningerne absorberes, men der kan udvikles makulaødem, som er den hyppigste årsag til vedvarende synsnedsættelse. I sjældnere tilfælde kan der opstå neovaskularisering med risiko for blødning i glaslegemet.

 

Forekomst

BRVO er den hyppigste retinale vaskulære okklusion. Den anslåede prævalens er 4–5 per 1.000 personer over 40 år. Tilstanden rammer oftest personer i 60–70-årsalderen, og risikoen stiger med alderen. BRVO er 2–3 gange hyppigere end CRVO.

 

Risikofaktorer

Risikofaktorerne for BRVO er i høj grad de samme som for andre kardiovaskulære sygdomme:

  • Hypertension — den dominerende risikofaktor, som øger trykket på de arteriovenøse krydsninger.
  • Arteriosklerose — fortykkede arterievægge komprimerer de underliggende vener.
  • Diabetes mellitus — bidrager til vaskulær dysfunktion.
  • Hyperlipidæmi — fremmer åreforkalkning.
  • Glaukom — forhøjet øjentryk er en selvstændig risikofaktor.
  • Rygning — øger den kardiovaskulære risiko.

 

Diagnostik

Diagnosen stilles ved fundoskopi, som viser sektor-formede blødninger langs en grenevene. OCT er uundværlig for at vurdere tilstedeværelsen og omfanget af makulaødem. Fluorescein-angiografi kan påvise områder med kapillær non-perfusion og lækage. OCT-angiografi kan også bruges til at vurdere den retinale perfusion uden brug af kontraststof. Blodtryk og relevante blodprøver bør kontrolleres.

 

Behandling

Behandlingen fokuserer på makulaødem og eventuel neovaskularisering:

  • Anti-VEGF-injektioner — førstevalgsbehandling ved makulaødem. Behandlingen gives som gentagne injektioner i glaslegemet og har vist god effekt på både ødemreduktion og synsforbedring.
  • Intravitreal steroid — alternativ ved utilstrækkeligt respons på anti-VEGF, særligt hos pseudofake patienter.
  • Fokal laserbehandling — kan overvejes ved kronisk makulaødem, men er i dag i høj grad erstattet af anti-VEGF-behandling.
  • Sektoriel laserbehandling — indiceret ved neovaskularisering i det afficerede område for at reducere risikoen for corpusblødning.
  • Systemisk risikofaktorbehandling — blodtrykskontrol og behandling af diabetes og hyperlipidæmi er essentiel.

 

Prognose

Prognosen ved BRVO er generelt bedre end ved CRVO. Mange patienter oplever spontan bedring af synet, særligt hvis makula ikke er involveret. Ved makulaødem kan rettidig anti-VEGF-behandling forbedre synsstyrken betydeligt. Risikoen for neovaskularisering er lavere end ved iskæmisk CRVO, men regelmæssig opfølgning hos øjenlægen er vigtig for at opdage komplikationer i tide.